Skillelinien imellem pløjet/RJ

Som omtalt i indledningen er 3.års hvede noget der sjældent går godt her hos mig, men for eksperimentets skyld blev en mark tilsået alligevel. Det er denne mark, der har kunnet følges hele sæsonen.

Jeg kan konkludere:

* Stubharvning skal ikke nødvendigvis ske så øverligt, som det normalt anbefales. En stubharvning er nødvendig - jeg tror ikke på "No till" i DK.

* Jeg er tilhænger af indarbejdning af den snittede halm i den stubharvede zone - og ikke at efterlade den på overfladen.

* Avnespreder er et must!.

* Der kommer ikke kraftigere angreb af goldfodsyge hvor pløjning undlades, snarere tværtimod!

* Der er en tendens til, at planterne er grønne i længere tid i RJ afsnittet, end i det pløjede. Men på grund af den store variation af goldfodsygeangreb i marken, er det en relativ subjektiv vurdering.

* Regnormebestanden af Lumbricus Terrestris er kraftigt forøget på et enkelt år.

* Visse områder af marken er særdeles ringe og andre områder er på højde med en førsteårs mark - men gennemsnitligt forventer jeg ikke noget højt udbytte.

En god bestand i en 2.års mark

Et afsnit af marken vil blive kontrolvejet og sammenlignet med den pløjede nabomark.

Der findes områder med græsukrudt i form af almindelig rapgræs, men det har jeg også masser af i andre pløjede marker. Det er mere et udslag af manglende IPU. I marken måtte jeg for to år siden undlade at høste 2 hektar med strandsvingel, simpelthen fordi der var utroligt meget alm.rapgræs i en lavning - så selvom frøbestanden er kraftigere, er der ingen tegn på at den lave dosering af Stomp/Boxer har virket ringere her end i de pløjede marker.