Retur30. maj 2001 Til hovedsiden

20-05-rj-rødder-i.JPG (9898 bytes)

20.maj. Planter fra RJ område.

 

Planter fra RJ område. De virker sunde og kraftige og mere ensartede i udvikling og tykkelse.

Men det skal bemærkes, at når man kigger ud over marken, så er den ikke så ensartet og "strømlinet", som en konventionel mark. Den virker mere "tottet" og uensartet.

20-05-pløjet-rødder-i.JPG (10359 bytes)

20.maj. Planter fra pløjet område.

 

Planter fra pløjet område, som iøvrigt er sunde. Men mange steder er stængeltykkelsen mindre end i RJ området, og det præges af svage sideskud. Visse steder er det langt værre en på fotoet.

 

 

 

0705-skillelinie-i.JPG (5933 bytes)

Foto fra 7.maj der viser, hvor dårlig plantebestanden i det pløjede er.

 

 

 

 

 

Foto af lidt ældre dato, nemlig fra den 7.maj. Det viser skillelinien imellem pløjet og reduceret, på et sted, hvor planteudviklingen er meget ringe i det pløjede, og det grænser til egentlig misvækst visse steder, med svage sideskud og stængler.

Dette overrasker mig meget, for tidligere har der ikke være ret stor forskel i planteudvikling, det har mere været kulørforskelle. Om den dårlige udvikling i det pløjede skyldes for dyb såning (omtalt tidligere) eller generel negativ effekt af det er 3.års hvede, har jeg svært ved at svare på. Jordtypen i marken er overvejende af den milde type, men alligevel med nogle lerede pletter, og det er nok mest i disse at symptomerne ses. Jorden er i områderne utrolig hård (tørke i maj) og virker sammenslemmet.

Hvis hele marken havde været pløjet og var præget af dette billede, så ville det være en udbyttemæssig katastrofe.

 

20-05-svag-plet-i.JPG (8512 bytes)

20.maj. Parti af det upløjede, hvor planteudviklingen er ringe.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nu skal ovennævnte ikke få det til at lyde som om at i resten af marken med RJ er alt lutter idyl! Der findes sandelig også områder med forringet planteudvikling. Men her findes der heldigvis forklaringer.

I det først såede i marken skulle maskinen indstilles, og der eksperimenteret med indstilling af skærtryk og sådybde. Det er tydeligt, at jo længere man kommer ind i marken, jo bedre bliver det.

Men de fleste områder med dårlig vækst kan forklares med emterester og stop med mejetærskeren, hvor der er afleveret en bunke halm.

Jeg har hele tiden vidst at lav stubhøjde og god spredning af halmen er vigtig og at det er vigtigt med en avnespreder på mejetærskeren. Også i tørre år og hvor der var pløjet, har jeg kunnet se gule striber efter emter fra mejetærskeren om efteråret. I denne mark var der gule striber i efteråret, men de forsvandt igen. Men eftervirkningen er der stadig.

Det er hævet over enhver tvivl: avnespreder er et krav ved RJ.

I markens afsnit med RJ er der således stor variation. Til gengæld er de gode partier over enhver forventning, og i disse områder er planteudviklingen på højde med noget af det bedste man kan ønske sig. Det viser blot, at hvis arbejdet er udført rigtigt, så kan det lykkes!

Den sidste faktor, kan jeg kun gisne om endnu! Goldfodssyge kan jeg ikke konstatere endnu, men hvis marken kommer til at stå med hvide aks i starten af juli, så kan det virkelig ødelægge alt!

Til gengæld er knækkefodssyge tilsyneladende sjældent i år. I alle andre 2.års marker har jeg svært ved at finde angrebne planter, og jeg tror heller ikke at vi får et år som sidste år mht. goldfodssyge.