(Klik på illustrationerne
for forstørrelse)27. februar 2004
| Amazones forsøg
med pløjefri dyrkning
|
(Klik på illustrationerne
for forstørrelse) 27. februar 2004 |
| I Tyskland går de ofte meget grundigt til værks, når der skal
foretages undersøgelser og afprøvninger. Det er også tilfældet for en række grundige
forsøgsserier, som maskinfabrikken Amazone har gennemført i samarbejde med Universiteter
og institutioner flere steder i Tyskland. Resultaterne i publiceret i en flot tryksag, som man kunne få udleveret på deres stand på Agritechnica. Forsøgene bringer en række ret overraskende informationer omkring pløjefri dyrkning på banen, hvad angår brændstofforbrug, effektbehov, bearbejdningsdybde og udbytter i relation til konventionelt pløjet dyrkning.
|
||||||||||||||
 |
Komplet udstyret traktor til kortlægning af effektbehov7 ved forskellige
former for jordbearbejdning. Traktoren registrerer hastighed, trækkraft, PTO-effekt samt dieselforbrug - alt sammen positioneret via GPS. Herved kan der fremstilles GPS baserede markkort med energi og effektforbrug i relation til redskab og arbejdsdybde. Det giver et hidtil uset overblik over forskelle i arbejdsdybder og typer af jordbearbejdning. |
|||||||||||||
| Gården Gut Oppendorf ligger i Øst-Holstein i et højudbytteområde i det kystnære nordlige Tyskland. Forsøgsmarken på ejendommen har ikke været pløjet siden 1998. Marken er stærkt kuperet og med en sandblandet lerjord som overvejende jordtype. I lavningerne er jorden meget humusrig, hvorimod den på de lerede bakketoppe indeholder mindre mængder organisk materiale. Disse bakketoppe var tidligere et voldsomt problem på grund af jordstrukturen og krævede et stort energiforbrug af bearbejde. Pløjefri dyrkning har nu forbedret jordstrukturen betydeligt. Marken er opdelt i et pløjet og upløjet afsnit. De årlige nedbørsmængder er 700-750 mm. Forsøgene udførtes i samarbejde med Universitetet i Kiel.
|
||||||||||||||
 |
Farverne: Lys gul= lavt forbrug Mørk blå= højt energiforbrug (klik på illustrationen for forstørrelse) |
|||||||||||||
| Kortet herover viser energiforbruget til jordbearbejdning med henholdsvis
en Centauer stubharve i 20 cm arbejdsdybde og en pløjning i 25 cm dybde. En arbejdsdybde på 20 cm med stubharve i pløjefri dyrkning er efter danske anbefalinger i pløjefri dyrkning helt uhørt. Normalt ville jeg tro, at det ville være ligeså energikrævende, som pløjning. Forsøget viser, at der alligevel er markant forskel. Forsøgenes udbytter viste forøvrigt, at der ikke var fordele ved at arbejde dybere end 10 cm. |
||||||||||||||
 |
(klik på illustrationen for forstørrelse) | |||||||||||||
| Illustrationen herover viser dieselforbrug ved såning i relation til
jordbearbejdningen. Der er sået med Amazone KG rotorharvesæt med Kielringvalse og
Ro-Tech skiveskær. Dette sæt bearbejder jorden samtidig med såningen, og det kaldes aktiv
såning. Det er sammenlignet med såning med Amazone Cirrus maskinen, som er en
skiveskærsmaskine der kan arbejde med højt skærtryk i både pløjet, stubharvet og
ubehandlet jord. Det kaldes passiv såning. Det pløjefri område (øverst) er delt op i såning med begge maskiner, og ligeledes med nederste pløjede område. Såning med Cirrus maskinen i pløjefrit område er ikke uventet gennemført med et lidt lavere dieselforbrug. Men det bemærkelsesværdige er, at rotorharven, som har været meget skældt ud for højt energiforbrug, kun koster 0,8 liter/ha ekstra i trækkraft! (Det er i overensstemmelse med mine egne erfaringer med Lemken zirkon/Solitair såsættet.) Det er meget overraskende, at ved at køre med det samme KG såsæt i pløjet jord, så stiger forbruget fra 8,1 til 13 l/ha! Altså en yderligere skjult omkostning ved pløjning, som man ikke har fokuseret på hidtil. Med andre ord: en stigning på 60% i dieselforbruget ved såning på grund af pløjning!
|
||||||||||||||
 |
||||||||||||||
| I ovenstående illustration vises det samlede dieselforbrug for
stubbearbejdning efter høst, 2.gangs stubharvning eller pløjning og endelig såning.
Såning med både KG-sæt og Cirrus er vist. Hvis man holder sig til såning med KG sættet, så er det samlede forbrug i pløjefri dyrkning 23,2 liter/ha imod 37,2 liter/ha i det pløjede system. Altså et forhøjet dieselforbrug på 14 liter/ha ved pløjning, eller 60% højere. I forsøgene er også målt kapacitet, hvor den naturligvis er langt højere i de pløjefri parceller. Desuden måltes hjulslip. Det var dobbelt så højt ved pløjning, som stubharvning i 20cm med Centaur.
|
||||||||||||||
| Udbytterne: Vinterhvede efter vinterraps, høst 2000:
|
||||||||||||||
| Vinterbyg efter vinterhvede, høst 2001: |
||||||||||||||
|
||||||||||||||
| Vinterraps efter vinterbyg, høst 2002: |
||||||||||||||
|