|
Dyr og planter |
|
|
Dyr og planter |
|
Her er nogle fotos af livet omkring os fra foråret og vinter 2010
Vi har et fantastisk mylder af liv på markerne, langs bækken og i de remiser der findes.
Her i juni og juli har harerne rendt rundt inde på gårdspladsen (selvom de nærmest er udryddet i følge DN).
En rar ting jeg kan konstatere, er at svalerne er tilbage i stort antal. I mange år var der stort set ingen reder, men efter
vi har fået husdyr på gården, så er antallet steget ganske voldsomt. Der er blevet bygget reder i stor stil rundt
omkring.
Svalernes penthouse lejligheder
Et af de nye tiltag i år er en dyrkningsfri zone på 12 meter på begge sider langs bækken der løber igennem gårdens jord.
Passager er afslået ind imellem. Blandt andet derfor har vi en af landet største vilde agerhønebestand optalt til cirka 70 individer i oktober måned pr. km2.
Disse to dådyr gad lige netop flytte sig ud i nabomarken da jeg passerede med sprøjten i rapsen.
Hvad det er de går og finder aner jeg ikke, men disse store måger går rundt i vårbyggen og guffer et eller andet. Er det regnorme selvom det er tørt? Eller insekter?
Fremspiring, forår og balloner
Den første vårbyg på vej frem.
Under jorden befinder det vigtigste dyreliv sig..... I en teskefuld jord er der lige så mange organismer, som der er mennesker på hele jordkloden. Her er en af de større organismer: Lumbricus Terrestris, som nyder effekten af 25 år med snittet halm og masser af efterafgrøder.
Den nye afgrøde, hestebønner, forlænger perioden, hvor honningbierne kan trække. Men hestebønnerne trækker også enorme mængder af humlebier til.
En agerhøne skræmmes væk af viben fordi ungerne er i nærheden....
Godt kamoufleret vibeunge på vej væk.....
DN siger at landbruget har udryddet harerne. Så må det jo være kaniner der render rundt overalt på mine marker! Der var faktisk seks i denne flok.
Og viberne kan jo slet ikke leve på grund af det moderne landbrug.....
Hvad denne strandskade har gang i ved jeg ikke, men den lavede altså rede i en hvedemark cirka 35 km væk fra kysten.
Agerhøns
Agerhøns helt oppe ved huset
De frivillige efterafgrøder giver bierne muligheder for at trække på solrige dage. Billederne her er fra den 29.september med boghvede i blomst. Senere kom honningurt i blomst.
Aura med sne i skægget den 17. december 2010
To der holder sammen: Aura og Rollo
|
Jeg har sået en blanding af olieræddike, sennep og vikke til vildtet i de 4 meter. De resterende 8 meter er græs og bliver slået. Derudover kommer de 2 meter bræmme. Det kunne have givet mig lov til at benytte 10% kvælstof mere på hele det dyrkede areal, men det har jeg ikke udnyttet, fordi det stiller krav til et højere efterafgrødeareal. Men paradoksalt nok så har jeg allerede 100% efterafgrøder på 40% af det dyrkede areal (hvor der skal være vårafgrøder). Sagen er bare, at jeg vil have lov til at bestemme hvilke arter der skal dyrkes i disse efterafgrødearealer, og derfor indgået de slet ikke i statistikken, og det kan jeg ikke, hvis det er "lovpligtigt" efterafgrødeareal! Jeg gider ikke mere formynderi, bureaukrati og kontrol! Men det korte af det lange er, at disse tiltag på denne måde slet ikke kommer med i statistikken. Hverken den nye randzone langs vandløbet eller det store areal med efterafgrøder.... Og hvorfor skal man trækkes i kvælstofkvote det efterfølgende år, fordi man har nogle lovpligtige efterafgrøder? Det er jo totalt demotiverende at man først skal betale alle udgifter for at etablere en efterafgrøde (i Tyskland får de op til 1600 kr/ha i tilskud!!). Denne efterafgrøde samler kvælstof op, som ellers kunne være blevet udvasket til vandmiljøet. Og som "tak" får man så efterfølgende ikke lov at beholde det kvælstof til gavn for afgrøderne. Næ, det bliver trukket fra den mængde gødning man ellers måtte bruge i årets gødningsregnskab. Det er pisk, pisk og atter pisk uden nogen som helst form for gulerod fra lovgivningens side! Totalt ulogisk og et vanvittigt fingeraftryk fra den grønne mafia. |