Forskelle og observationer

(For nemheds skyld er Reduceret jordbearbejdning i det følgende omtalt som: R-J)

ReturTil hovedsiden

 

En omvendt situation..... (26.04.2001

I efteråret var planterne i de områder der var etableret uden pløjning lysere end i de pløjede arealer. En overgang var der markant forskel, og det var mest udbredt, hvor der lå meget halm. Planterne i det pløjede, fik glæde af den mineralisering, som fandt sted i efteråret.

Men nu er situationen vendt! Jeg havde nok forventet, at det ville blive udlignet, men i stedet er det nu omvendt: den del af marken der er etableret uden pløjning, er nu mørkest! Forskellen er ikke meget kraftig, men den er dog til stede, hvilket kan ses på billedet.

Generelt er mine hvedemarker meget lyse. Det skyldes tilbageholdenhed med tilførsel af kvælstof. For at sikre kvælstof senere i vækstsæsonen, startes hveden forsigtigt op i starten. Det reducerer tendensen til lejesæd og svampetryk, og giver en mindre halmmængde (at snitte) til høst  Desuden bremses udviklingen af de mindste sideskud, så de ikke følger med op, og stjæler næring uden af producere kerner.

 

 

Forskel i kulør

(klik for forstørrelse)

Opgravede og renvaskede planter fra hver sin side af ovennævnte skillelinie. Jeg havde ikke forventet at kunne observere forskel i rodudviklingen på nuværende tidspunkt, men det er tilfældet: planter fra området uden pløjning har et kraftigere og mere udbredt rodnet. Da planterne blev vasket, var der tydeligvis mere jord der hang i rødderne i R-J planterne.

Det bliver spændende af følge rodudviklingen i sæsonen, og angreb af gold- og knækkefodssyge (det er jo en 3.års mark).

Rodudvikling af planter den 26.4.01

(klik for forstørrelse)

 

 

Væksten begynder  (01.04.2001)

Væksten er i gang. Hveden er tydeligt svedet i topppen i de partier af markerne, hvor der ikke har været sne til at beskytte imod de sidste nætter med frost. Markerne har et plettet udseende, og der er meget forskel imellem marker der er sået tidligt (mest gule) og de sent såede.

Overvintringen har været god i begge systemer, og der er ikke markante forskelle i øjeblikket.

I hvedemarker sået uden pløjning er planterne knapt så høje, som i de pløjede områder, men synet snyder også en del, da de snittede halmrester kamouflerer indtrykket en del. Når man graver planter op, så er planterne fra det upløjede nok lidt kraftigere i stængelen.

Hvede, reduceret

Hvedeplanter fra mark med reduceret jordbehandling

Hvede, konventionel behandling

Hvedeplanter fra mark med konventionel dyrkning


Bæreevne og dræningseffekt (19.3.2001)

De store dybdeborende regnorme Lumbricus Terristris udgør normalt kun ca. 3-5% af den samlede regnormebestand iflg. tyske undersøgelser. Reduceret jordbearbejdning kan få bestanden til at vokse med 50-400% i løbet af få år.

Jeg er derfor overrasket over hvor hurtigt jeg kan se kraftig aktivitet af disse orme i hveden. I efteråret var de ikke til at se, men her i marts er der virkelig sket en forandring. De slæber deres fødeemner sammen over gangene, og daner derved små bunker af halm. Lige neden under kan man finde deres blyantstykke gange, som er med til at dræne og ilte jorden.

Halmnedmuldning af alle afgrøderester siden midten af firserne har helt sikkert været med til at danne et godt udgangspunkt, idet vi hele tiden har haft utroligt mange af de tre forskellige grund-arter, hvilket antallet af måger også har vist ved pløjning.

Bunker af halm slæbt sammen af regnorme

De store regnorme slæber bunker sammen !

Dræningseffekten er allerede forbedret. En fugtig dag i marken afslørede dybe dårdyr spor i den pløjede del af en mark, og sporene fortsatte ind i et upløjet areal. Forskellen imellem sporene er markant på billederne. I det upløjede kan man næsten ikke finde aftryk.

Mængden af mudder der hænger på støvlerne ved en gåtur afslører også hurtigt forskellen.

 

Dybe dådyr spor i det pløjede område

Spor i upløjet område med bedre bæreevne


Planteudvikling ved vintertide

sortsforskelle og såmetoder, 26.12.2000

Som omtalt i afsnittet "Netop nu", er der stor forskel på planteudvikling og reaktion på frost i hvedesorterne Hereward og Pentium.

Reduceret jordbearbejdning forringer ikke planteudviklingen, og på fotoet til højre ses forskellen imellem to marker, hvor der er Pentiumhvede sået konventionelt til venstre, og i højre side er det sorten Hereward sået efter forfrugten vinterhvede, med snittet halm efterladt på marken.

konv-red-i.JPG (5366 bytes)
I denne mark med Hereward (som kan følges i afsnittet "Følg marken"), ses der ingen forskel imellem pløjet og reduceret jordbehandling. skillelinie2-i.jpg (4591 bytes)