Problemer ved forsøgsarbejde med pløjefri dyrkning

Hvorfor er der så stor forskel i resultaterne af de forsøg der gennemføres med pløjefri dyrkning?

Det undrer mig, at langt de fleste forsøg i Tyskland viser udbyttemæssige fordele ved pløjefri dyrkning. Det hele kan ikke forklares med klimaforskelle, for det gælder også for forsøg i Nordtyskland.

Og forsøgene i Danmark peger i begge retninger og giver ikke entydige svar.

Ved praktisering af reduceret jordbearbejdning har selve "håndværket" større betydning for resultatet end hvorvidt maskinerne er røde eller grønne og om de har tandskær eller rulleskær. Det er min mening.

Betydningen af et godt udgangspunkt kan ikke overvurderes. Vigtige enkeltfaktorer som en god jordstruktur uden gamle skader, effektiv halmsnitning, kort stub og i forbindelse med jordbearbejdningen en effektiv stubbearbejdning, bekæmpelse af spildkorn, såning i et godt føre og med korrekt indstilling af maskinen. En fejl i blot en enkelt af disse faktorer kan reelt være afgørende for om det bliver succes eller fiasko.

Derfor er det en fejlagtig indgangsvinkel at betragte reduceret jordbearbejdning som discountlandbrug - og det nye udtryk "discountsåning" kan jo godt henlede opmærksomheden i denne retning. Har man som udgangspunkt den indstilling, at det man arbejder med er "discount", så kan det være at niveauet i mejetærskertanken også ender derefter.....

Det stiller derfor også store krav til de forsøg der anlægges med reduceret jordbearbejdning rundt omkring i landet.

Problemet ved disse forsøg er ofte de mange involverede parter. Hvis 3-4 maskiner skal sammenlignes, kan det være nødvendigt at gå på kompromis med såningen. Og sås forsøgene på en våd efterårsdag, hvor det kan lykkes at pløje og rotorså hvede, er det jo ikke sikkert at de upløjede parceller skal sås samme dag.... 

Er forsøgsmejetærskeren nu også udstyret med en effektiv snitter?

Bliver der nu stubharvet efter høst af forfrugten? Og hvad med spildkorn? Blandt forsøgsresultaterne med vårbyg for 2002 kan man i et eksempel læse i teksten, at forsøgsparcellerne var meget våde ved såningen - selvom foråret 2002 gav de bedste såbetingelser i mange år.

Jeg har set vårbyg forsøg med pløjefri dyrkning, hvor der køres direkte med såmaskinen på en rå jord i foråret i stedet for en forudgående harvning og dermed opvarmning af jorden.

Herunder ses fotos fra forsøgsparcellerne i de 5-årige forsøg, som jeg deltager i. Der var i efteråret problemer med halmhåndteringen. Også et andet demonstrations/forsøgsprojekt i en anden landsdel, som jeg besøgte i efteråret, har en "halmstribe" liggende igennem forsøgsparcellerne.......

De 5-årige forsøg. Her ses forsøgsparcellen 24.oktober 2002 som John Deere såmaskinen har været så uheldig at skulle så i. Halmen er på det nærmeste ikke snittet. Der er kun stubharvet en enkelt gang efter høst. Det burde være fulgt op af endnu en harvning.  Dette er endda i et efterår, hvor vejrbetingelserne ellers har været helt optimale.

Selv i det pløjede område har det påvirket resultatet.