21. juni 2003

Professor Frederich Tebrügge

Den person der nok ved allermest om jordstruktur og pløjefri dyrknings indflydelse på forskellige jordtyper og i forskellige dyrkningssystemer, er nok Professor Frederich Tebrügge fra Justus Liebig universitetet i Giessen, Tyskland.

I forbindelse med et besøg i maj måned fik deltagerne præsenteret en jordtype, der i Tyskland betegnes parabraunerde. En meget rødlig og lerholdig jordtype - og typisk helt uden sten!

Det pågældende forsøg vi fik forevist, havde været dyrket i 18 år i parceller med pløjning, muldsåning og direkte såning, og lerindholdet er omkring 35%.

Diagram der viser jordens modstand i Newton afhængigt af dybden i pløjet og direkte sået system.

Den røde linie markerer grænsen på 200 N/cm2, som man normalt herhjemme betegner som grænsen for røddernes gennemtrængningsevne. Alligevel har udbytterne næsten været identiske. Bemærk rotorharvens og plovens arbejdsdybde er tydelig, og at under pløjelaget er modstanden højere i det pløjede system. Her er der bare ingen regnormegange - det er der derimod i de pløjefri områder.

Men måling af jordens modstand i Mp/cm2 eller N/cm2 er ikke en retvisende metode til at vurdere jordens egenskaber, som de opfattes af planterne.

Professor Tebrügge viste i praksis ved opgravning, hvorledes jorden i 18 års upløjet dyrkning smuldrer på en helt anden måde, og at der ingen pløjesål findes.

Jorden bliver lagdelt i det pløjefri system, og kommer til at bestå af en række plader eller lag ovenpå hinanden.

Det pløjede system indeholder en række smuldrende tern, og har en mere ustabil porestruktur, som er sårbar overfor erosion og sammenslemning.

I upløjede jordtyper er der flere stabile regnormegange og makroporer, og pladelagene giver adgang til røddernes vandrette udvikling. Herved kan rødderne vandre igennem poresystemerne.

Når en sådan "pladejord" skal opgraves, smuldrer den meget let, og er ofte vanskelig at redde op i hel tilstand på en spade.

Direkte sået jordprofil (913 regnormegange/m2) (Tebrugge)

Pløjet jordprofil (119 rengormegange/m2)(Tebrugge)

Egne observationer

Her ses en jordprofil fra den pløjede del af de 5 årige forsøg ved Køge, opgravet 5.6.2003

Strukturen i pløjelaget består af små tern. Rødderne vokser let igennem den relativt løse jord. Her er næsten ingen regnormegange.

Her ses jordprofilen fra de pløjefri arealer. Der er allerede opstået de omtalte pladelag i jorden (pløjet sidst i 1999).

Når man rør ved jordoverfladen i den pløjefri profil, så smuldrer jorden meget let. Selv om jorden virker hård i en periode med relativ lidt nedbør, så falder den meget let fra hinanden, når man prøver at løfte den.

Her er planter opgravet fra det pløjefri område (yderst til venstre) og det pløjede (yderst til højre). Rodlængden virker ret identisk, men der er mange flere rødder på planterne til venstre.

Til sammenligning blev planter i min egen 3.års hvede gravet op (i midten). Marken er sået meget senere, og har været nedvisnet af frost og er kommet sent i gang i foråret. Meget overraskende havde den alligevel en kraftigere rodmasse i forhold til begge de andre eksempler.

Her ses et nærbillede af forskellen imellem min 3.års pløjefri hvede, og planter fra de pløjede forsøgsparceller.

Bemærk at der imellem rødderne i planterne til venstre ses nogle meget kraftigere hvide rødder end de øvrige.

Her ses 3.års planternes rødder tæt på. Det er tydeligt at der findes nogle meget kraftigere hvide rødder iblandt de mere almindelige.

Bemærk også hvor friske og porreagtige stænglerne er - der er ikke mørke farvninger der kunne tyde på goldfodssyge eller knækkefodsyge.