Kravet om en generel 10% reduktion af kvælstofnormerne vil især ramme de ejendomme, hvor der ikke har været gødsket meget med husdyrgødning igennem årene.
En stabil tilførsel af husdyrgødning hvert år opbygger langsomt en større og større kvælstofpulje i jorden. Det er bla. derfor at økologisk jordbrug (hvor der også dyrkes mange kvælstofassimilerende afgrøder såsom ærter, kløver og lucerne) udvasker større mængder kvælstof end et rent planteavls brug, hvor der kun anvendes kvælstof i form af handelsgødning.
Den jord jeg dyrker, indeholder kun en meget ringe mængde organisk gødning. Den mængde kvælstof jeg tilfører bliver udnyttet i meget høj grad, og der er således efterladt meget små mængder efter at afgrøden er fjernet (kan måles via N-min jordanalyser).
En nedsættelse af kvælstofmængden i handelsgødning vil således også ramme udbyttet hårdt, da planterne ikke har anden kvælstofforsyning i form af mineraliseret kvælstof fra en organisk pulje.
For at illustrere dette, fandt jeg et forsøg fra 1985 udført i vårbyg med kvælstofmængder fra 0-160 kg N/ha. (Normen for vårbyg er i øjeblikket på max. 124 kg N/ha i mit område). Selvom det er fra 1985, har forholdene ikke ændret sig mht. kvælstofoptagelse - bortset fra årsvariationer.
Grunden til at jeg tager nogle forsøg fra 1985, er at i dette år blev et af forsøgene anlagt her på gården (udført af daværende Sorøegnens Landboforening), og samtidig lavede Slagelse Landboforening et tilsvarende forsøg på en meget husdyr intensiv gård med køer.
Jeg har lagt udbytte kurverne ind i denne graf:
Den blå kurve viser forsøget på min jord (1) (og den gule en tilsvarende ejendom på Slagelse egnen).
Den lilla kurve viser resultatet på den intensive kvæg ejendom (2).
Som det ses, høster den kraftigt husdyrgødede ejendom 55 Hkg/ha helt uden tilførsel af kvælstof i handelsgødning ! Umiddelbart lyder det jo fint, men det viser blot at derer meget store mængder organisk kvælstof i jorden, som mineraliseres løbende, og kan udvaskes i vinterhalvåret. Jeg skal gøde med 90 kg kvælstof for at opnå det samme resultat. Det er også forklaringen på at visse husdyrholdige landbrug kan omlægges til økologisk drift uden tab, imens det for andre er lig med konkurs ! Kvælstof er grundlaget for udbytte. Visse politikere og journalister mener der er forskel på kvælstof i husdyrgødning og handelsgødning, men med lidt kendskab til kemi, vil man vide at det er det samme grundstof men på forskellig form (Nitrat-N, Nitrit-N, Ammonium-N eller organisk-N).
Desuden får ejendom 2 direkte udbyttetab hvis kvælstfomængden forøges udover 120 kg kvælstof.
Desuden topper kurven på ejendom 2 allerede ved ca. 85 kg n/ha, imens min er fortsat stigende, langt ud over hvad man må give iflg. normerne (giver allerede nu bøde, hvis de overskrides !).
Hvis der sættes kroner på tallene, ser det således ud:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Som det ses har ejendom 2 et udbytte på 5076 kr/ha helt uden tilførsel af handelsgødning ,hvor ejendom-1 kun har 2727 kr !
Umiddelbart ville en smart og useriøs politiker der var på stemmefiskeri (brilliant repræsenteret ved Elsebeth Gerner Nielsen)sige: så er det jo slet ikke nødvendigt med handelsgødning ! Se selv !
Imidlertid er sandheden ikke så enkel - som nævnt er der en stor pulje kvælstof i jorden på ejendom 2 , men hvis normen nedsættes med 10% så vil det give direkte respons på ejendom-1 da der ikke er anden kvælstofkilde til rådighed, mens ejendom-2 allerede ved 40 kg kvælstoftilførsel har overhalet udbyttet på ejendom-1 selv ved det maksimale niveau. Altså: selv en nedsættelse med 60% giver ikke mindre udbytte end ejendom-1.
En 10% nedsættelse af normen fra 120 kg N/ha til 108 kg N ( -12 kg ) vil således koste ejendom-1 ca. 250 kr/ha.
Men allerede ved en gødskning der overholder normerne har ejendom-2 ca. 1100 kr. højere udbytteværdi pr. hektar !
Billedet vil være meget værre i den mest dyrkede afgrøde i DK, nemlig hvede, hvor udbyttekurven kan være endnu mere stejl, og hvor en nedsættelse kan koste kvalitetsfradrag pga. for lavt proteinindhold i salgsvaren. Det kan koste fra 5-10 kr/hkg og således yderligere 400-800 kr/ha.
Så i korn vil tabet ligge imellem 250 - 1000 kr./ha ! ( fra 25.000 til 100.000 kr. på en ejendom på 100 hektar).
I 1995 var nettoindtægten på planteavlsbrug med ca. gns 100 hektar iflg. De danske Landboforeningers regnskabsopgørelser på 227.148 kr /år (eller ca. som en gns. faglært arbejders indtægt). Denne indtægt skal altså reduceres med et niveau fra 10-50% !
Dette eksempel dokumenterer at vandmiljøplan II paradoksalt nok vil koste mange penge på de ejendomme som i forvejen har den laveste udvaskning af kvælstof.
(Det skal bemærkes at det ikke er alle husdyrbrug der har en situation som i ejendom 1. Det er en ejendom hvor der er pres på harmonikravene, og er taget med som et yderpunkt. De to situationer illustrerer altså begge yderpunkter mht. organisk gødning i jorden.)
Retur til index