Ukrudt Skadedyr Naturens egne skadedyrsmidler Varsling Svampeangreb Vækstregulering Mikronæringsstoffer Gas/diesel forbrug Index

I moderne landbrugsproduktion anvendes en ny generation af ukrudtsmidler, som er "skræddersyet" til deres formål, og med en miljøvenlig profil. Debatten om ukrudtsmidler omhandler i de fleste tilfælde gamle og forbudte midler. De nyeste midler til anvendelse i korn går specifikt ind og spærrer for ukrudtsplantens opbygning af aminosyrer, og derved går ukrudtets vækst i stå.

 Anvendelse af kemikalier til ukrudtsbekæmpelse repræsenter et langt mere miljøvenligt perspektiv, i forhold til såkaldt økologisk landbrug, hvor ressourceforbruget blot flyttes over til et andet område, og vokser i omfang. Det er eksempelvis langt mindre miljøbelastende at anvende 10 gram ukrudtsmiddel pr. hektar, i stedet for at afbrænde 50-60 kg gas/ha eller at køre arealet over 3-4 gange med en ukrudtsstrigle, som kræver en 90 Kw traktor (og forbruger dieselolie og udleder fossil CO2) med en langt ringere effekt til følge. Såvel gas som dieselolie repræsenterer jo også kemikalier, men fordi de er en velkendt del af dagligdagen, så er de ikke omgærdet at den samme kritik og mystik .

Kritikere vil så automatisk argumentere: at ingen ved om de nye midler også forurener grundvandet ! Hertil kan blot siges, at også på godkendelsesområdet er forskere og miljømyndigheder blevet dygtigere. Det er rent faktisk kemikaliebranchen selv, der har udviklet de nye analysemetoder, som er i stand til at måle de uhyre små grænseværdier ( svarende til 1 gram i 10.000.000 liter vand, eller 1 gram i 400 tankvogne med 25 tons på hver .....).

Herved sikres at den nye generation af bekæmpelsesmidler nu også bliver nedbrudt over en kort tidshorisont, således at de ikke udvaskes. Alle kritikernes samlede forsøg på at konstatere roundup i drikkevand er hidtil slået fejl - selvom lidt sæbe i nogle reagensglas dog gav presseomtale i nogle dage, indtil det blev opdaget at det ikke var restprodukter fra roundup, men derimod en erindring om de ufatteligt følsomme målemetoder der anvendes !

Faktisk burde man have større bekymring over at købe hostesaft eller antibiotika til sine syge børn ! Disse stoffer indtages direkte i organismen, og er jo også "kemikalier".

Alternative metoder til ukrudtsbekæmpelse er ikke særligt effektive. De efterlader en vis mængde ukrudt til høst, som medfører højere vandprocent (især i et vådt og vanskeligt høstår). Herved skal der også anvendes energi til korntørring, og selve høstarbejdet bliver besværliggjort.

Skadedyr 

Mange afgrøder kan angribes af forskellige former for skadedyr, som i varierende grad kan hæmme afgrøden og derved koste udbytte. Som ved al anden kemisk indsats, skal angrebet naturligvis overskride en vis skadetærskel, før en indsats kan komme på tale. Planterne kan til en vis grad selv kompensere for et skadedyrsangreb, og ofte kan naturens egne rovinsekter løse problemet. Men det er ikke muligt at styre rovinsekter på tusindvis at kvadratmeter åbent land, i modsætning til det der praktiseres i drivhuse, hvor det er et lukket miljø.

Derfor kan en kemisk indsats være nødvendig. Her er der heldigvis kommet virkelig gode produkter på markedet. En hel gruppe af midler er de såkaldte pyrethroider, som har den gode egenskab, at de kun bekæmper de insekter, som bider/suger i planten. Herved skades tilflyvende nytteinselter ikke. Brug af disse midler kan endda praktiseres i blomstrende rapsmarker, når blot man kører om natten, hvor bierne ikke flyver. Næste dag fortsætter bierne deres flyvning uden at tage skade. Midlerne har en meget lav giftighed overfor mennesker/dyr.

Disse pyrethroider er egentlig paradoksale: Visse modstandere af brug af kemikalier i landbruget vil mene at de skal forbydes, uden at kende deres egentlige baggrund. De er kopier af naturligt forekommende stoffer i planter fra Amazonas jungle, hvor planterne udskiller pyrethrium for at forsvare sig imod skadedyrs angreb. Altså plantens eget forsvarsssystem ! Hvis denne plante voksede i Danmark, og man kogte et ekstrakt af den som blev benyttet i marken, så ville det være accepteret af økologiske forkæmpere. Men når stoffet syntetiseres af den kemiske industri, og dermed blot er en kopi, så er det definitivt ikke acceptabelt !

Bekæmpelse af lus i roer, korn, æter etc. kan udføres med et andet middel, som udelukkende bekæmper bladlusene ! Det har ingen skadevirkning på bier, mariehøns, edderkopper, biller etc. ! Alligevel er dette middel belagt med samme procentvise kemikalieafgift som andre midler ! I virkeligheden burde der differentieres på afgiften, således at forbruget af de mest miljøvenlige midler fremmes. Heldigvis vælger de fleste landmænd det mest miljøvenlig middel, selvom der findes enkelte gamle og billigere midler på markedet endnu.

På internet findes et varslingsorgan, som er med til at fastlægge bekæmpelsesbehov udfra klima, fælder, obervationer mm., således at der ikke blot sprøjtes i blinde eller efter gætteri. Det hedder  Planteinfo.

De væsentligste skadedyr der kan forekomme i nogle udvalgte afgrøder:

Ærter: bladrandbiller, thrips, ærteviklere, ærtelus

Vinterhvede: primært lus.

Vårbyg: lus, kornbladbille

Vårraps/vinterraps: glimmerbøsser, snudebiller, skulpegalmyg

Roer: Thrips, lus

---

Undervejs i vækstsæsonen bliver især vinterbyg, vinterhvede og vårbyg angrebet af forskellige svampe. Angrebene styrke afhænger i høj grad af sorternes resistens egenskaber og maj og juni måneds klimaforhold. Megen nedbør og høje temperaturer fordrer kraftigere svampeangreb.

Udviklingen af nye sorter har de seneste år givet flere muligheder for at forebygge imod svampeangreb - mange hvedesorter kan nu i høj grad klare sig imod angreb via indbyggede resitens gener, men smittetrykket kan blive så voldsomt, at planten må give op, og det medfører et udbytte tab. Derfor er den svære kunst, at følge udviklingen, dels via oberservationer i marken og dels ved varslinger, og være opmærksom på de første små kendetegn, og herefter sætte ind med en svampemiddel. Denne tidlige indsats er altafgørende, da den muliggør en reduceret dosis, i stedet for den normale og godkendte dosering. Ofte kan et problem klares med 1/5 - 1/4 dosering af normal svampemiddel, (0,2 - 0,25 liter/hektar) når sprøjteudstyr er optimalt, og der sættes ind rettidigt. Dette sparer mange omkostninger (flere af disse svampemidler koster 300 kr./l), og sikrer en sund afgrøde.

I de fleste EU medlemslande er en ny generation af svampemidler godkendt til brug i denne sæson, de såkaldte strobiluriner. De danske myndigheder har imidlertid ikke just været hurtige med godkendelsen af dem, og derfor må danske landmænd dels se sig ude af stand til at konkurrere med de øvrige lande på et ligeværdigt grundlag, men må også anvende nogle midler, som ikke er lige så effektive som de nye midler - det betyder højere forbrug pr. hektar ! Vi er det eneste land med en afgiftsforvridende 13-27% afgift på kemikalier i EU, men vi må også se i øjnene, at vi tvinges til at benytte produkter der nu er 15-20 år gamle, og kanpt så effektive !

(De opkrævede afgiftsmidler, blev for øvrigt lovet tilbageført til forskning og miljøfremmende foranstaltninger, men de ca. 400 mio. kroner er indtil nu tilsyneladende forsvundet i statskassen. Forespørgsler om, hvornår de lovede midler bliver tilbageført, har endnu ikke givet noget svar ........ Har man hørt noget lignende før ?)

Heldigvis har vækstsæsonen 1997 medført et ekstremt lavt smittetryk af svampene meldug, gulrust og knækkefodssyge, og relativt lave angreb af septoria. Det har betydet en tilsvarende lav indsats med de dyre midler.