Pløjning - tidsfaktor og økonomi |
|
Ofte fokuseres ikke så meget på tidsbesparelse, som på
maskinomkostninger! Selvfølgelig hænger disse begreber sammen, men tidsbesparelsen er en
vigtig faktor. Jeg hører argumenter om, at det ikke er til at kombinere reduceret jordbearbejdning og fugtige vejrforhold om efteråret. Jeg vil modargumentere at for det første forsvinder vandet efter regnskyl hurtigt, når der er flere regnormegange i jorden, og desuden er kapaciteten så meget større, at man med større sindsro kan afvente tørvejr, hvor man med det konventionelle system simpelthen bliver nødt til at fedte sig igennem bygerne for at kunne nå at få sået rettidigt. Betingelserne i efteråret 2001 er helt ekstreme, og man kan mene at kritikerne får ret. Men så kan man med rette spørge: holder vi op med at dyrke hvede fordi der er arealer der endnu ikke er høstet? Ved reduceret jordbearbejdning kræves der blot en dags tørvejr med sol og vind mere end ved det konventionelle system for at man kan køre igen efter kraftig regn. I år har der ikke været disse pauser. Mange kritikere og herunder også maskinkonsulenter argumenterer, at det er store og dyre maskiner der skal til for at praktisere reduceret jordbearbejdning, og arealet skal være 400-500 ha for at berettige investeringen! Hvorledes kan de samme personer mene dette, når de tilsyneladende velsigner investeringer i en traktor i ½ mio. kr klassen og en plov til 100-250.000 kr.? Hertil kommer traktor til såsættet og et konventionelt såsæt. Denne investering kan erstattes af et system med en enkelt traktor og et såsæt der måske, men ikke nødvendigvis, er dyrere end det konventionelle såredskab.At der så går "maskinflip" i reduceret jordbearbejdning er en anden sag - nu kan stubharvning gøres mere og mere videnskabelig, og tungere og tungere og dyrere og dyrere! En 4 m. maskine kræver snart mere en 200 hk! Denne udvikling er jeg modstander af, da det underminerer fordelene ved reduceret jordbearbejdning. Den maskinkombination, der er brugt i økonomiberegningerne man ofte ser, er også urealistisk. Her er anvendt et udgangspunkt med en enkelt traktor til både plov og såsæt. Sådan er virkeligheden ikke her er der oftest tale om to store traktorer til henholdsvis plov og såsæt, og her er den store besparelse at kunne undvære den ene traktor, chauffør og plov!Spørgsmålet om størrelsen af besparelser ved at undlade pløjning er mere komplekse end man umiddelbart skulle forestille sig. Men lad os imidlertid gå ud fra eksemplet i skemaet nederst på siden: Det konventionelle system er begrænset af plovens kapacitet, og derved kommer det samlede antal traktor/mandetimer op på 570 timer i alt for at tilså 200 ha om efteråret! Det vil kræve 28 arbejdsdage a 10 timer effektivt! Ved reduceret jordbearbejdning kan en enkelt traktor og mand klare jobbet, og samtidig stiger kapaciteten da der ikke er en begrænsende plov foran. Så kan arbejdet klares på 90 arbejdstimer, eller 9 dage a 10 timer! I alt en forskel på 90 timers arbejde imod 570 timer! Se det betragter jeg som en vigtig faktor! |
Omkostninger ved konventionel såning Årlig anvendelse: 250 ha Værdi
Kr./time
Kr/ha
Pløjetraktor 130 Hk 400000
87
124
4 furet vendeplov 85000
48
69
Løn 125
178
Sliddele plov 45
65
Diesel 44
64
Såtraktor 130 Hk 250000
75
107
Kombiharve/såmaskine 65000
41
59
Løn 125
178
Sliddele såmaskine 11
15
Diesel 35
24
Total omkostning 800000
636
883
Omkostninger ved reduceret jordbearbejdning Kapacitet: 2,0 ha/time Værdi
Kr./time
Kr./ha
Traktor 130 Hk 400000
87
44
Såmaskine 200000
240
120
Løn 125
63
Sliddele såmaskine 40
20
Diesel 45
23
Total omkostning 600000
537
270
Sælges den den tidligere pløjetraktor, så spares både
timeløn og afskrivninger, forrentning, sliddele, forsikringer! Selvom den ene traktor
ikke sælges, forlænges levetiden betydeligt og driftsomkostningerne reduceres. Jeg har
ikke medtaget den velkendte dyre stubharve i eksemplet. Jeg mener at man i de fleste
situationer kan klare sig med en almindelig stubharve. I mit tilfælde trænger jeg
alligevel til en fornyelse af den 15 år gamle harve. Og halmnedmuldning er ikke en ekstra
omkostning i mit tilfælde, idet jeg altid har praktiseret 1-2 stubharvninger om
efteråret. Jeg har kun haft dårlige erfaringer med at pløje den snittede halm fra korn
ned uden forudgående nedmuldning. Argumentet om, at der ikke er sikkerhed for at man kan så i et vådt efterår, kan jeg ikke tage alvorligt dels på grund af den efter min mening stigende dræneffekt, men det skal være slemt hvis ikke man kan finde 90 timers tørvejr i september. Kan man ikke det, vil det absolut heller ikke være spændende at tilså konventionelt. Når det så endelig er tørt, er kapaciteten til gengæld også 3 gange højere! Så kunne argumentet lyde "Køb en større plov!". Imidlertid vil en dobbelt så stor plov også kræve større mere trækkraft og en større traktor. Forrentning og afskrivning vil altså stige forholdsmæssigt meget mere uden at man alligevel når op på 3 gange højere kapacitet. Desuden vil lønudgifterne stadig være præget af systemet med to traktorer og chauffører. I mit tilfælde spares de nævnte omkostninger og periodisk hjælp i efteråret. Desuden kan jeg slippe for en geninvestering i en traktor der ellers ville blive nødvendig inden for et par år. Alt i kan der således accepteres et udbyttefald i størrelsesordenen 6-7 hkg/ha uden at nettoresultatet forringes. Men mange erfaringer og forsøg viser tværtimod uændrede eller stigende udbytter. Efter den forestående høst, vil der foreligge mange nye spændende forsøgsresultater. |