| Sukkerroer & reduceret
jordbearbejdning 2002 (17.11.2002)
|
|
| Sukkerroer i pløjefrit eksperiment Sukkerroer er ikke en stor afgrøde her hos mig. Kontrakten hører til en enkelt forpagtning, og såning, sprøjtning og optagning udføres af maskinstation. Det kan ganske enkelt ikke betale sig at gøre trailersprøjten ren før og efter sprøjtningen, da der går fem gange mere tid med rengøring end selve udsprøjtningen.... Men afgrøden er jo ganske givtig, selvom den ødelægger markplanen. Roerne kan jo ikke placeres i marker der er græsfrøudlæg i, eller hvor man vil så vinterraps, og man kan ikke være sikker på at kunne nå at så hvede i hele marken efter optagningen. Og så er det jo en god afgrøde at eksperimentere med i det store biologiske eksperiment, nemlig: konsekvenser af reduceret jordbearbejdning. Netop roerne er med til at afholde mange fra at skille sig af med ploven. Men i Tyskland er pløjefri roedyrkning meget udbredt, og også herhjemme har en del avlere mange års erfaringer. Roer er også en herlig afgrøde at eksperimentere med i relation til pløjefri dyrkning, fordi der er en 100% sikker udbytteopgørelse i relation til et overskueligt og arealmæssigt velkendt område. Forbedret jordstruktur Som nævnt andetsteds, var mit vårbygudbytte i år ikke specielt godt. Jeg mener selv,
at angreb af Ramularia i Barkebyggen var årsagen. Andre vil måske mene, at det er på
grund af manglende pløjning. Imidlertid har jeg aldrig tidligere haft så
tilfredsstillende såbed og jordstruktur som i foråret 2002. Fremspiring og rodudvikling
var vellykket. Jordstrukturen bevarede sin porøsitet i overfladen hele foråret, og
jordspyddet kunne ikke konstatere komprimeringer eller andre uheldige egenskaber. Tanken
om grubning eller jordløsning er mig totalt fjern. Fotoet her til højre viser forageren i en ærtemark den 3.6.2002. Hele sæsonen var der ingen væksthæmning i forageren i forhold til resten af marken. Hvis der er dårlig jordstruktur eller iltmangel, så er ærter en afgrøde, som uden nåde vil vise dette i form af gule områder i marken. En anden afgrøde, som også vil reagere kraftigt, hvis såbed og jordstruktur ikke er i orden, er sukkerroerne. Derfor har det været meget tilfredsstillende at konstatere, at udbyttet i roerne ikke alene er tilfredsstillende, men også at det overgår de to foregående år (hvor jeg har haft kontrakten) med ikke mindre end 2 tons sukker per. hektar! Udbyttestigning er en realitet Ofte betragtes reduceret jordbearbejdning ret ensidigt, som en metode til at spare omkostninger og vinde kapacitetsforøgelse med lavere tidsforbrug. Og så forventes det nærmest, at man skal acceptere og forvente et udbyttetab i en vis størrelse, som så kan betales af de sparede omkostninger. Men jeg har hele tiden nævnt, at jeg vil have det hele! Ikke alene sparet tid og forøget kapacitet, men også højere udbytter. Det er absolut en realistisk forventning. En lang række veldokumenterede Tyske forsøgsserier og praktiske erfaringer kan dokumentere dette. En forbedring af jordstrukturen er en realitet og kendsgerning, som de fleste har svært ved at tro på. Regnormeaktivitet er ikke et spørgsmål om "hokus pokus" - det er en kendsgerning med stor betydning: Den forøgede aktivitet i jordoverfladen og stigningen i humusindhold har en afgørende betydning, og både regnormebestand og jordstruktur ændrer sig hurtigere, end man forventer. Herunder ses fotos og resultat fra sæsonen.
|
|
Forfrugt: hvede, halmen snittet. Jorden har ligget urørt
fra høst til glyphosat sprøjtning den 15.10.2001. Jordbearbejdning: 1x Stubharvning den 1.11.2001. 1 x stubharvning i lav dybde med Lemken Smaragd den 27.3.2002. Gødningsnedfældning og rotorharve/såmaskine den 31.3.2002. Samme behandling som den omliggende vårbygmark, blot med såmaskinen nulstillet doseringsmæssigt. Nedfældet 80 kg N i flydende N32. Sået den 1.4.2002 med almindelig roesåmaskine. 12.4.2002 tilført 317 kg 8-11-20 ( 25 N, 35 P, 63 K). Ialt tilført 105 kg N/ha. |
||||||||||||||||||||
|
Fremspiringen var pæn, og jordstrukturen bevarede porøsisteten i overfladen hele sommeren igennem. | ||||||||||||||||||||
|
Halmresterne var minimale. Regnormene havde omsat langt det meste af hvedehalmen i overfladen. Der var tydelige depoter af halm over de dybdeborende regnorms gang. | ||||||||||||||||||||
|
Her er bladmassen endnu ikke angrebet af ramularia. I efteråret blev roerne angrebet af ramularia ganske som de fleste andre steder, og bladmassen blev meget nedvisnet frem til optagningen den 30.10.2002. | ||||||||||||||||||||
|
Efter optagning blev marken stubharvet en enkelt gang, og skal herefter ikke røres før foråret. | ||||||||||||||||||||
| (*) I 2001 var der problemer med genvækst af rødsvingel, der
havde overlevet en glyphosatsprøjtning om efteråret. Det kostede formentlig lidt
udbytte. I 2000 var roerne placeret på tilsvarende jordtype som i her 2002. Renheden i 2002 var 86,4% |
|
