Sukkerroer i pløjefrit eksperiment
Sukkerroer er ikke en stor afgrøde her hos mig. Kontrakten hører til en enkelt
forpagtning, og såning, sprøjtning og optagning udføres af maskinstation. Det kan
ganske enkelt ikke betale sig at gøre trailersprøjten ren før og efter sprøjtningen,
da der går fem gange mere tid med rengøring end selve udsprøjtningen....
Men afgrøden er jo ganske givtig, selvom den ødelægger markplanen. Roerne kan jo
ikke placeres i marker der er græsfrøudlæg i, eller hvor man vil så vinterraps, og man
kan ikke være sikker på at kunne nå at så hvede i hele marken efter optagningen.
Og så er det jo en god afgrøde at eksperimentere med i det store biologiske
eksperiment, nemlig: konsekvenser af reduceret jordbearbejdning.
Netop roerne er med til at afholde mange fra at skille sig af med ploven. Men i
Tyskland er pløjefri roedyrkning meget udbredt, og også herhjemme har en del avlere
mange års erfaringer.
Roer er også en herlig afgrøde at eksperimentere med i relation til pløjefri
dyrkning, fordi der er en 100% sikker udbytteopgørelse i relation til et overskueligt og
arealmæssigt velkendt område.
Forbedret jordstruktur
Som nævnt andetsteds, var mit vårbygudbytte i år ikke specielt godt. Jeg mener selv,
at angreb af Ramularia i Barkebyggen var årsagen. Andre vil måske mene, at det er på
grund af manglende pløjning. Imidlertid har jeg aldrig tidligere haft så
tilfredsstillende såbed og jordstruktur som i foråret 2002. Fremspiring og rodudvikling
var vellykket. Jordstrukturen bevarede sin porøsitet i overfladen hele foråret, og
jordspyddet kunne ikke konstatere komprimeringer eller andre uheldige egenskaber. Tanken
om grubning eller jordløsning er mig totalt fjern. 
Fotoet her til højre viser forageren i en ærtemark den 3.6.2002. Hele sæsonen var
der ingen væksthæmning i forageren i forhold til resten af marken. Hvis der er dårlig
jordstruktur eller iltmangel, så er ærter en afgrøde, som uden nåde vil vise dette i
form af gule områder i marken.
En anden afgrøde, som også vil reagere kraftigt, hvis såbed og jordstruktur ikke er
i orden, er sukkerroerne. Derfor har det været meget tilfredsstillende at konstatere, at
udbyttet i roerne ikke alene er tilfredsstillende, men også at det overgår de to
foregående år (hvor jeg har haft kontrakten) med ikke mindre end 2 tons sukker per.
hektar!
Udbyttestigning er en realitet
Ofte betragtes reduceret jordbearbejdning ret ensidigt, som en metode til at spare
omkostninger og vinde kapacitetsforøgelse med lavere tidsforbrug. Og så forventes det
nærmest, at man skal acceptere og forvente et udbyttetab i en vis størrelse, som
så kan betales af de sparede omkostninger.
Men jeg har hele tiden nævnt, at jeg vil have det hele! Ikke alene sparet tid og
forøget kapacitet, men også højere udbytter. Det er absolut en realistisk
forventning. En lang række veldokumenterede Tyske forsøgsserier og praktiske erfaringer
kan dokumentere dette.
En forbedring af jordstrukturen er en realitet og kendsgerning, som de fleste har
svært ved at tro på. Regnormeaktivitet er ikke et spørgsmål om "hokus pokus"
- det er en kendsgerning med stor betydning: Den forøgede aktivitet i jordoverfladen og
stigningen i humusindhold har en afgørende betydning, og både regnormebestand og
jordstruktur ændrer sig hurtigere, end man forventer.
Herunder ses fotos og resultat fra sæsonen.
|