Staldbyggeri 

Nye tider på Knudstrupgård!

Til hovedsidenRetur

 

Sidste nyt: Forbedrede resultater i oktober kvartal

 

Nyopstart af slagtesvineproduktion

Mange argumenter har haft indflydelse på beslutningen om at bygge staldanlæg for 30-100 kg grise. En staldtype, der virker helt indlysende, vækstpotentiale, uudnyttede ressourcer, behov for organisk gødning, fremtidssikring og lysten til at prøve noget nyt er blot nogle få af disse argumenter.

 

Miljøstalden
Naturlig ventilation på en lidt anden måde!

Lyspaneler monteret i hele staldens længde under udhænget styres af trækstationer efter indetemperaturen. Den kolde luft trækker ind og følger det isolerede loft unden at falde ned som kulde over grisene. Først længere inde i stien daler den kolde luft ned, inden den opvarmes og stiger.

Tilsvarende styres åbningen i den åbne kips sider af termometre. Ventilationen fungerer således efter almindelige fysiske love: varm luft stiger opad. Ventilationen er således ikke afhængig af vind, men derimod forskelle imellem ude- og indetemperatur.Derfor er der også begrænsninger i staldens spærbredde - den kan ikke overstige 12 meter.

Ventilationen sikrer lav ammoniakfordampning og et behageligt, lugtfrit staldklima og arbejdsmiljø. Også lugten omkring bygningerne er meget begrænsede.

Energiforbruget i stalden er derfor meget begrænset. Kun foderanlæg, varmeslanger i gulvet, lys og trækstationer forbruger strøm.

 

stald-gavl-vent.JPG (54722 bytes) Ventilationsprincippet

2005-03-12 gavle-i.JPG (7678 bytes)

Vest ender af gavle

2005-03-12 udv-i.JPG (6135 bytes)

Siden med forrum. Ventilationsoverbygning ses på taget. Den er udstyret med lysplader øverst, så der strømmer lys ind i stalden.

2005-03-12 inv-i.JPG (9106 bytes)

Montage af foderautomater og paneltech inventar i sygeafsnittet.

2005-03-12 sekt-i.JPG (9179 bytes)

Kig ned igennem en af de fire sektioner.

Billeder fra opstart
Byggeriet af råhus udføres af Gråkjær Staldbyg A/S og Hans Højer Farmtech A/S levererer inventar.
Antal sektioner: 4 + udleveringsrum og aflastningsafsnit

Antal stipladser: 18 stier/sektion a' 17 grise (0,74 m2/gris)

Stier: 1/3 spalter, 2/3 fast gulv. "Robin Hood" gulvvarme i lejeareal, overdækket leje

Udleveringsrum: 12 stier m. fuldsplater, vand og foderautomater. Ialt 144 pladser.

Aflastningsafsnit: 8 stier m. gulvvarme, 2/3 fast gulv og overdækning

Foderanlæg: Daltec tørfoderanlæg, tørfoderautomater. Anlægget er monteret med Fancom veje- og blandeenhed med PC styring. Muliggør nøjagtig afvejning og fodertildeling til den enkelte automat samt E-kontrol på stiniveau. Foderemner kan mixes efter ønske, og giver afgang til glidene overgange ved foderskifte.

 

2005-05-03 grise.jpg (32238 bytes)

Med panik for at få det hele klar, lykkedes det lige netop elektrikerne og inventarfolkene af få foderanlægget til at spille, og de første smågrise kunne ankomme til tiden.

På billedet er der faldet ro over flokkene, og der hviles ud oven på den lange køretur!

3.maj 2005

De første grise ankommet!

 

6.maj 2005

2005-05-05 stald1-I.JPG (12698 bytes)

Stierne fungerer særdeles godt. Hvileområde og gødeområde er skarpt adskilt, og de overdækkede huler benyttes. Ved morgeninspektionen tildeles snittet halm og også "Strøplus" (pektinproduktet fra Vitfoss) afprøves.

2005-05-05 stald2-I.JPG (11079 bytes)

 

Som eksperiment har jeg investeret i halmkrybber fra Vitfos til den første sektion. Det fungerer rigtig godt, og jeg er ret sikker på, at de skal monteres i alle stier. Man ser ofte grise stå og snuppe et par strå til at gumle på, og sjovt nok er det ikke således, at automaten blot tømmes med det samme. Der bruges snarere efter "behov". Åbningerne kan reguleres.

2005-05-05 stald3-I.JPG (13326 bytes)

Fancom veje og blandeenheden til foderanlægget. Her er monteret tre flexslanger til indtag, men der kan håndteres langt flere fodermidler.

2005-05-05 stald4-I.JPG (12528 bytes)

 

Enheden hænger på to vejeceller, som afvejer fodermidlerne og blander til den enekelte foderautomat. Herefter sendes blandingen ud i rørstrengen, og ude ved foderautomaten åbner ventilen når foderportionen ankommer. Der kan fodres i op til 8 cykluser i døgnet.

2005-05-05 stald5-I.JPG (8808 bytes)

 

Indtil videre kan anlægget kun betjenes fra dette tastatur. Softwaren til PC er ikke klar endnu.

Blandeproces og fodringsforløbet kan følges på displayet imens det udføres, og flere forskellige vækstkurver kan indlægges. Der kan således afprøves flere fodringsstrategier i den samme sektion eller i forskellige staldafsnit.

 

Den 5.7.2006

Hvorledes har stalden fungeret?
Efter et års drift, har stalden oplevet det hele rent temperaturmæssigt: fra hedebølge til konstant vinter og frost i flere måneder. Og det må siges, at den har klaret det godt.

Der er altid "god luft" derinde. Kun lige når en sektion er helt fyldt op med store grise, kan man tale om lidt trykkende luft på varme dage. Ellers er ventilationen god.

I vinterperioden kunne temperaturstyringen med åbning og lukning af lyspanelerne holde en god indetemperatur.

Foderanlægget har kørt upåklageligt., Efter at nogle softwareproblemer i starten blev rettet, har det  bare kørt og kørt. Kun en enkelt lille sensor har måttet udskiftes. Det totale strømforbrug på et år inkluderende foderanlæg, lys, højtryksrenser og diverse styringer var 20.500 kwt.

Når det er rigtig varmt skærpes kravene til en enhver stald. Mange tror, at en stlad med naturlig ventilation skal have blæserhjælp mm. Men det er ikke tilfældet. Der er overbrusning i alle sektioner, som kører 1 minut for hver 5 minutter. På grafen herunder ses døgnets temperaturer her midt i hedebølgen. Den blå kurve er udetemeperaturen, og grøn og rød kurve er temperatur inde i to af sektionerne. Som det ses, er der kun 2-3 grader varmere inde i stalden i forhold til udetemperaturen. Om natten reducerer styringen temperaturfaldet, så den ikke falder helt så meget inde i stalden.

temp001.JPG (169838 bytes)

Og her en graf fra en endnu varmere periode i hedebølgen (4 staldsektioner):

temp008.JPG (311868 bytes)

 

 


Forbedrede resultater i oktober kvartal

Det er herligt, når udvikling bevæger sig i den rigtige retning.

Det er ingen hemmelighed af økonomien i slagtesvinproduktionen i øjeblikket er meget ringe, for ikke at sige lig nul! Men derfor er det så også så meget vigtigere, at selv produktionsresultatet er bedre.

I Oktober kvartal brød vi den grænse, som jeg engang havde sat som mål, nemlig 1% grænsen for dødelighed! . Faktisk blev resultatet kun 0,8% døde.

Tilvæksten var 907 gram/dgl og foderforbruget 2,71 Fe/kg tilv.

Årsagen til dødeligheden er hovedsageligt en forbedret råvare, idet kvaliteten af smågrisene er forbedret betydeligt. Vores leverandør har skrottet deres hjemmeblanderi, og køber nu færdigfoder i stedet. Det har hjulpet så meget, at lawsonia, som var hovedproblemet for et år siden, nu nærmest ikke eksisterer mere. Desuden er antallet af brokgrise reduceret (forrige kvartal var ½ af dødeligheden forårsaget af aflivede brokgrise).

Nu er hovedårsagen ledbetændelse og sporadiske andre årsager.

 

 

Hit Counter