Netop nu !

Hvad foregår der egentlig i markerne.....

I gårdens indkørsel står otte store lindetræer, som er meget høje. I de 10 år jeg har haft gården, har der været ryddet rigtig mange elmetræer væk. Dengang var hele gården nærmest tilgroet som i eventyret om Tornerose. Stod man i hovedbygningens have kunne man end ikke skimte markerne - vel at mærke om vinteren uden løv. Omkring bygningerne var der store elmetræer og ude ved vejen stod en række kæmper.

Nu er de væk, og mandag i snestorm fældede firmaet Woodcut den sidste meget store poppel, som stod meget malplaceret alene tilbage.

Efterhånden stod lindetræerne alene tilbage og rakte alt for højt imod himmelen.

Vel at mærke uden lift!

Da jeg har højdeskræk i en 25 meters lift, og sikkert ville være adskillige dage om det, slog jeg til med det samme. Og allerede onsdag udførte de arbejdet.

Her ses indkørselen udefra, og det ses tydeligt, hvor høje træerne er i forhold til bygningerne. Rygningen på bygningen er ca 12 meter.

Og så arbejde med motorsav samtidig!

De udførte et flot arbejde.

Når træerne får dannet kroner blive de meget smukke, og vil passe godt til bygninger og hele indkørselen.

Alt i alt kan jeg glæde mig over at konstatere,  at der er intet jeg ville have ændret nu hvor jeg kan se tilbage på 9 måneders drift. Og grisene trives rigtig godt. Mit høje krav som udgangspunkt til velfærd og trivsel er til fulde opfyldt. Se uddrag af dyrlægerapport fra december herunder.

Den første egentlige E-rapport efter indkøringen, var oktober kvartal. Her har daglig tilvækst været 902 gram og forderforbruget har været 2,66 Fe/kg tilv.

Dette fine resultat forventer jeg bliver yderligere forbedret i første kvartal 2006, fordi smågrisene der bliver leveret nu, er langt bedre end dem vi fik til og med september fra den første leverandør. Sundheden er nu helt i top. Der går ofte dagevis imellem at kanlylen er i brug.

Lige netop det jeg havde ønsket.

Jeg kan konstatere, at det var godt jeg ikke lyttede til konsulenters tvivl og skepsis om denne staldtype. Som sædvanlig skal man tro på sig selv og bygge beslutninger på viden og sund logik.

Ganske lige som ved pløjefri dyrkning!

En situation i høst. Ak ja! Teknisk forvaltning i Sorø tænker ikke på, hvordan føden produceres! Chikaner hedder de. Erhvervschikaner kunne de også kaldes. Og de anlægger dem i hobetal!

Og når man så samtidig planter træer (som jo bliver større med tiden) lige netop der, hvor vejen er smallest, så vidner det om total mangel på forståelse for ,at det ikke kun er små personbiler, der kører på vejene.

En sen oktoberaften: så må det vist være på tide med lidt nyt og en opdatering!

Pudsigt nok, har der i lang tid været rigtigt mange besøgende på disse sider, på trods af den manglende opdatering.

Siden høsten har der været travlt og meget at lave hele tiden. Det er egentligt underligt, at selv om høsten har været nem og der er sparet en masse tid på korntørring, så har det alligevel været en meget travl tid. Der er rigtig mange opgaver hele tiden, og en masse reparations- og veldigeholdelsesopgaver har jeg slet ikke nået.

Den nye produktion af grise har naturligvis givet ekstra opgaver og en masse arbejde. Især i opstartsfasen. Men generelt har det kørt forbavsende godt. Stalden har fungeret tilfredsstillende, og jeg har ikke fundet nogle punkter, hvor jeg ville have indrettet det anderledes. Der har været lawsonia problemer med de leverede smågrise. I perioder endda ret alvorlige og det har medført øget tidsforbrug til sundhedsindsatser. Der har også været problemer med det leverede færdigfoder (den slags troede jeg på forhånd bare kørte på skinner, men jeg skulle blive klogere!).

Men efter en problemhåndtering og en fremadskuende indsats på fodersiden kører det godt nu. Og tilfældighederne ville, at den oprindelige leverandør af smågrise selv sagde kontrakten op, og en ny smågriseleverandør giver nu et helt andet grundlag at arbejde på.

Jeg fortsætter eksperimenterne ! Efter succes med at efterlade halmen i strandsvingelen prøver jeg nu også snitning af halm fra 1.års engrapgræst.

Efterårets markarbejde er gået rigtig godt. Og i år har det virkelig været nemt at etablere de nye afgrøder. Trods tørken er fremspiringen gået perfekt alle steder. Det viser, at det lykkes at holde kapillærvirkningen. Jeg har set et utalt at pløjede marker med dårligt fremspiret vinterhvede, hvor man har glemt alt det grundlæggende. Jordpakkerne er mange steder flyttet væk fra ploven og til frontliften på såsættet. Og hvis man så pløjer flere dage inden såningen,  så er jorden udtørret forinden!

På en tur igennem det østlige Tyskland i efterårsferien var der også rigtigt mange dårligt fremspirede marker. Især for vinterrapsens vedkommende. Jeg plejer altid at være imponeret over tyskernes flotte rapsmarker, men jeg må sige, at de vist ikke skal forvente nogen stor 2006 høst! Markerne i DK er generelt langt bedre etablerede, og der er hovedsageligt gode marker i det danske landskab.

Det spændende ved dette billede, er at der allerede kan ses sortsforskelle! Det er Biscay til højre og Solist til venstre i samme mark og sået samme dag! Jeg render ikke efter de nyeste sorter. Jeg har taget konsekvensen af vort (forårs)kolde område, og har valgt Solist pga. dens eminente overvintringsevne. Biscay er valgt pga. den har et ry som værende god til 2.års hvede og især ved plæjefri dyrkning.  Også fordi den klarede sig rigtig flot her til høst 2005 hos mig.

Rapsen på billedet er sået 26.august. Og nu ender det nok med, at de sidstsåede rapsmarker er dem, der får den rette størrelse inden vinteren! De marker der er sået i begyndelsen af august, er nu meget kraftige, og planterne er i risikozonen for vinterskader.

15/8/2005

Vårbyggen i pløjefri dyrkning, sået på 25 cm rækkeafstand med udlæg af engrapgræs imellem rækkerne

I år kvitteres der for placering af gødning til vårbyggen! Det tegner til det højeste gennemsnitsudbytte i vårbyg, jeg har oplevet i de 21 år jeg har været selvstændig landmand, hvis det fortsætter på dette niveau de næste par dage. At jeg kan høste høje udbytter med engrapgræsudlæg uden at udlægget er hæmmet eller ødelagt, kan jeg kun tilskrive at min metode med placering af N32 to steder, nemlig under vårbygkernerne og til udlægget, bare virker!

Og så er det helt rent for ukrudt. Modsat den gang jeg lagde ud i ærter! Ingen fremmede græsser. Nu skal det bare sikres mod nyfremspiring af græsser med noget Boxer hurtigt efter halmen er fjernet.

Klargøring og start på høsten

Høstarbejdet er stoppet i øjeblikket. Mangler bare 3-4 timer i at have afsluttet frøhøsten. Strandsvingelen blev høstet på roden i år, og selv om jeg har sagt til mig selv tidligere at det ville jeg aldrig gøre, så endte det med at blive løsningen. Det har været nemmere at få tørt efter regn, og jeg havde is nok i maven til at lade det stå tilpas længe. Det stod faktisk 10 dage længere end det optimale skårlægningstidspunkt. Startede med at høste den 24.7. Udbyttet blev 1680 kg/ha tør vare. Ikke rekord, men dog rimeligt af en 2.års afgrøde.

Inden høststart fik skærbordet monteret en ny græskniv med nye knivfingre og -holdere. Det har allerede vist sig at være en god ide i forbindelse med høst af frøgræs på roden.

Selvom den har mange timer på bagen efterhånden (2860 !) og er fra 1992, så har den siden jeg anskaffede den i 2001 i gennemsnit kostet 15.366 kr/år i sliddele og reperationer. Alt inklusive såsom luftfiltre, akkumulator, lejer og uheld. Iflg. Næsgård mark maskinmodul koster det mig 371 kr/ha incl. timeløn at høste korn.

Igen i år, har der ikke været antydning af goldfodssyge i 2.års hveden. Endnu et bevis på at denne sygdom forsvinder når man dyrker flerårshvede pløjefrit. Det har jeg nu konstateret i 5 år.

2. års Grommithvede er behandlet med 0,1 Opus+0,1 Zenith den 22/5.

Vi har netop i går og natten til i dag, lørdag 4/6, fået 15 mm. regn. Det er ikke meget i forhold til andre områder i Danmark, men meget passende, fordi engrapgræs og strandsvingel er ved at skride nu.

Ialt har vi fået 74 mm regn siden den 27/4.

Vårbyggen er stadig meget tilfredsstillende. Selvom sorten er Power og den er meget tæt i bunden, er der endnu ingen meldugangreb. Der forekommer skoldpletangreb visse steder. Vårbyggen skal svampesprøjtes i den kommende uge.

Der er en del vårbyg spildplanter, som har overlevet vinteren. De kunne have været weed-wiped, men jeg vurderede, at de kun har ganske ringe betydning. Der har været rødsvingel i en del af marken i 2002, og der er et problem med frøbærende rødsvingelplanter visse steder. Frøene kan frarenses, men burde selvfølgelig ikke være der.

Det kan næsten ikke ses, at det er sået i en gammel frømark uden pløjning. Stub og afgrøderester er godt omsat, og såbeddet var perfekt.

Ellers er der travlt med ukrudtssprøjtningerne. Svampeangreb ahr jeg endnu ikke konstateret, og især er det spændende at konstatere, at hvedebladplet har ikke vist sig endnu.

I år har der sandelig været mangelsymptomer. Om det er den nye stubharve, der løsner og ilter jorden mere, eller det er en kombination af det og en stigende mægnde organisk materiale i det øverste jordlag er svært at sige. Stigende reaktionstal er også en forstærkende faktor.

I 2.års hveden har det svedet hveden helt af i lavningerne, og jeg frygtede faktisk at den helt døde i de værste områder!

Næsten 10 dage med nattefrost i slutningen af april var hård ved hveden.

<-- Her sprøjtes mangansulfat med TwinCap dobbeltdyser der yder en rigtig god dækning af bladene med 125 l vand/ha (26.april).

Men jeg kunne se, at hvor der var kørt på jorden efter såning, var planterne ikke svedne. Det viser, at det er en kombination af frost og manganmangel på grund af løs og iltet jord der frembringer symptomerne.

Det ser heldigvis ud til at afgrøden retter sig igen, og har tilstrækkelig spireenergi til at danne blade igen.

Nu har vi fået plustemperaturer om natten og masser af varme samt 11 mm regn siden den 27.april.

Ellers må jeg konstatere, at hveden har busket sig rigtig flot. Det tyder på nogle gode kraftige skud, og da plantebestanden er tilpas lav, giver det efter min mening et godt udgangspunkt.

Hvedemarkerne er fantastisk rene. Ukrudtsbekæmpelsen i efteråret har virket særdeles godt, og man skal lede efter ukrudt nu. Græsukrudt kan ikke findes på nuværende tidspunkt, men det kan selvfølgelig ændre sig. Kun i "eksperimentmarken" hvor der er sået hvede efter engrapgræs, er der græsukrudt i form af fremspirede engrapgræs planter fra spildfrø samt en del burresnerre. Ikke et alvorligt problem, men jeg tror nok jeg vil bruge 12 gram Monitor/ha for at bekæmpe både burresnerre og dæmpe engrapgræsset.

Marker der var planlagt vårbyg i var i år anderledes behandlet i efteråret. Normalt har jeg praktiseret den meget vigtige harvning efter høst og ladet marken hvile med fremspiring af ukrudt, nedvisnet med Glyphosat og endelig afsluttet med en dyb harvning sent på efteråret.

Men i år såede jeg gul sennep ved den første harvning med en spreder monteret på harven. Det sparer en arbejdsproces og er en hurtig og enkel metode at etablere efterafgrøden. Jeg sår efterafgrøder mest på grund af den strukturforbedrende faktor ved rodudvikling og tilførsel af organisk materiale. At de så også kan opfange noget nitrat er en yderligere fordel. Det tvivler jeg dog på her hos mig, eftersom halmnedmuldningen hurtig binder 30-40 kg N/ha i omsætningsprocessen.

Eftersom der groede sennep trak jeg sprøjtningen mest muligt for at opnå mest vækst i sennepen. Det betød, at de først fik glyphosat den 11. november. Og herefter var der ingen gode dage at gennemføre den dybe harvning.

Jorden overvintrede således urørt siden harvningen lige efter høst. Og kun harvet i ca. 5 cm. dybde.

Derfor var jeg spændt på om den ville være mere våd og ubekvem i foråret, når den skulle opharves i ca. 10 cm dybde. Men det viste sig heldigvis at være en ubegrundet frygt. Jordstrukturen har været særdeles god. På billedet ses den urørte jord i højre side og i venstre side opharvet med Lemken Thorit harven.

Her er Thorit harven i gang med at fremstille såbed i en strandsvingelstubmark. Den var tilført glyphosat 21-8-2004 og har været splittet ad med hankmoharve i efteråret. Jordstrukturen var rigtig god, og der var et godt såbed efter en enkelt overkørsel med thorit harven. Der sås vårbyg på 25 cm rækkeafstand og med nyt udlæg af strandsvingel imellem rækkerne. Går det godt vil der således være et skifte i marken der er: strandsvingel - strandsvingel-vårbyg-strandsvingel -strandsvingel. Vel at mærke er det samme sort at strandsvingel der udlægges.

Såsættet nedfælder flydende N32 med skiveskær i fronten. Der pumpes også N32 ud til en fordelerbom, som doserer gødning til de bagerste sårækker som udsår strandsvingel. Der dribles således en "madpakke" af N32 til frøgræsset. Herved opstår der ikke konkurrence om kvælstoffet imellem vårbyg og frøudlæg.

Sættet udfører således 5 arbejdsprocesser: 1) nedfældning af N32 under vårbygkernerne, 2) rotorharve med pakvalse, 3) såning af vårbyg på 25 cm rækkefstand, 4) såning af strandsvingel med de bagerste skiveskær imellem vårbygrækkerne i 0,5 cm. dybde og pakket af dybdehjulet, 5) uddribling af N32 til frøudlægget.

Målinger ved forskningscenter Flakkebjerg har vist, at strandsvingel kan indeholde over 100 kg N/ha. Så der er god grund til at arbejde med det. Det er ikke just det frøavlskonsulenter har anbefalet. De ville gerne have marken afbrændt og reni bunden. Bla. skulle det sikre hurtigere opvarmning i foråret og derved hurtigere vækst. Men i min kolde lokalitet har vi ofte nattefrost langt ind i foråret - og her vil jeg argumentere, at den snittede halm så er med til at holde på dagens varme og isolere jorden imod nattens kulde!

Forsøg på Flakkebjerg har vist uændret udbytte 2.år i forhold til at fjerne halmen. Og så bliver der en endnu bedre jordstruktur når marken skal omlægges efter 2.års høst - hvor halmen iøvrig også snittes og efterlades! Guf for regnormene og super forudsætninger for pløjefri dyrkning!

Det var  ret fascinerende at se, at nyudlæg af Conni engrapgræs allerede havde startet væksten under sneen på grund af de høje jordtemperaturer. På Planteinfo har man kunnet følge jordtemperaturen i 10 cm. dybde, og den har ligget lige omkring nul grader, selvom det var hård frost. Derfor er væksten alligevel tidligt i gang, selvom det varede længe inden sneen forsvandt.

Andre forår har vi måske haft bare marker i starten af marts, men med østlig vind og barfrost og kolde nætter langt ind i måneden. Det sætter ikke meget skub i væksten.

Men med tilførsel af placeret N til vårbyg sammen med uddriplet N32 til frøgræsset, ser det ud til at jeg har fundet en metode, der er brugbar. Udlæggene her i foråret er efter min mening fuldt på højde med tidligere udlæg i ærter - og en vigtig detalje: de er meget renere!