Netop nu !

Hvad foregår der egentlig i markerne.....

(Se marken ved tilsåningen her)

Selvom plantetallet umiddelbart ser flot ud, så er der et noget lavere plantetal her, nemlig 192/m2. Men pudsigt nok er det her, at de mest kraftige og vitale planter findes.

Her ses en af de flotte eksemplarer.

Fremspiret hvede

Såning af hvede efter engrapgræs - lidt af et eksperiment

I år har jeg forladt sorten Hereward. I stedet er det brødhvedesorten Grommit der er kommet ind til afprøvning. Derudover har jeg for første gang i mange år sået "almindelig" hvede - industri eller foderhvede - med sorterne Hattrick og Biscay. Nu vil jeg prøve nogle højtydende sorter i mit pløjefri system.

Selvom det indimellem har regnet kraftigt, har det generelt gået godt med såningen. Mange havde erindringerne om efteråret 2001 i baghovedet, og udtrykte skepsis overfor den pløjefri såning.

Det glemmes imidlertid, at i 2001 regnede det 28 dage i september! Mere eller mindre. Og det var overskyet, luftfugtigheden var høj og der var ingen vind til at tørre. I år har der været vind - ofte masser af det - og ofte også en masse sol. Derfor har det relativt hurtigt tørret i overfladen efter regn.

Efterhånden var jorden våd i hele pløjelaget, og det betød, at mange pløjede våd og stiv jord op, som gav et utroligt knoldet såbed. Det er også velkendt, at det har været meget tungt og dyrt at pløje i år, og på grund af den våde jord har sliddet været flyttet fra spidserne til siderne på muldplader og skær.

Jeg ved, at i Jylland har der været mere regn og flere problemer, end i mit område.

Frøgræsset er nu afpudset og gødsket med flydende N32. Desuden er de nyudlagte marker med engrapgræs sprøjtet imod ukrudt (især agerstedmoder og ærenpris) med DFF og express.

De kommende dage, hvor der loves højt vejr og sol, står den på ukrudtsbekæmpelse i vinterhveden.

Færdig og klar til landevejstransport for sidste gang i år.........

Jeg havde gemt vårbyggen til sidst. Der var udlæg i en stor del af byggen, og for at undgå at lægge halm på markerne som skulle volde problemer idet våde vejr, håbede jeg på stabilt vejr, der kunne sikre at halmen kunne fjernes. Det lykkedes heldigvis takket være vores dygtige lokale "halmpressermand, Ib Larsen i Alsted. Ballerne blev pænt afleveret ved enderne af marken, så der ikke skulle læsses inde i marken.

Jeg kender endnu ikke kvaliteten af Prestige maltbyggen. Men varen ser rigtig flot ud med store pæne kerner. Jeg har sjældent set den pænere. Den placerede N32 gødning har helt sikkert været medvirkende til det.  Desuden har afgrøden holdt sig forbavsende godt stående uden ret meget aksnedknækning. Det bliver spændende at konstatere om proteinindholdet er i orden. Udbyttet er ikke rekord. Det tegner til et niveau omkring gns. 58 hkg/ha. Men det er da også ganske pænt eftersom 85% af arealet var sået på 25 cm rækkeafstand og med udlæg.

Indtil videre ser det ud til at mindst 2/3 af Hereward hveden har faldtal over 275.

Selvom jeg tvivlede, har det vist sig, at kvaliteten af det hvede der blev høstet for en uge siden, er i orden. I går den 29/8 høstede vi med 20-21% vand, og det er analysemæssigt ukendt endnu.  De resterende ca. 1400 hkg på roden er det nok gået galt med.

Både protein og faldtalsværdierne (krav= 275) er fine:

Analyseresultater af en del af Hereward hveden:

Parti 1:Høstet 22/8, forfrugt vårbyg: Rumvægt 80,1 kg/hl, 12.6% protein, faldtal 291

Parti 2:Høstet 23/8, forfrugt vinterraps: Rumvægt 80,3 kg/hl, 12.8% protein, faldtal 289

"Brøleren" har været på besøg! Knækket kardankryds, sneglevindinger lagt ned! Våd strandsvingel og for meget åbning til tømmesneglen!

Det kostede lige en weekend i værkstedet - "heldigvis" med regn udenfor!

Husk lige disse omkostninger i "kære" frøfirma repræsentanter, når i fortæller hvor godt det er at have frø!!! Og at man skal have MEGEN tålmodighed, når man høster engrapgræs med 1-1,7 km/t.

Snitning og spredning af hvedehalmen er gået rigtigt perfekt i år. De jævne marker gør det også let at sætte lav stub.

VINDAKS!!!

Nej, ikke hos mig! Men derimod foto fra en pløjet mark.

Hvad jeg vil med det?

Blot vise, at i pløjet landbrug findes der også problemer med græsukrudt.

Der rapporteres om generelt gennemsnitlige til gode udbytter i maltbyg. Rumvægten er meget høj. Men der meldes også om problemer: sjældent har der været så meget protein i den høstede vare.

Set fra dansk side, kan det betragtes som en mulighed for en svigtende eksport fra denne side, hvis kvaliteterne ikke kan holde.

Vinterrapsen høstes også nu - når vejret tillader det. Vinterraps høsten   betegnes som en kamp for nogle og miserabelt for andre. Markerne er slået ned af kraftig regn tidligere på sæsonen, og det gør dem uensartede og vanskelige at høste. Efterårsetableringen har været dårlig mange steder, og det angives som årsag til mange af de skuffende udbytter.

I Tyskland har regnen plaget i store mængder. På linket til Gutsgemeinschaft Lehnte ved Hannover, kan det ses, at der er problemer med lejesæd  http://www.lenthegbr.de/Aktuelles.html . De udtaler, at 1/3 af hveden er slået ned, og det går ud over udbytte og kvalitet.

Jeg håber vi har ramt rigtig. I år har strandsvingelen blomstret fra den 21.6 til den 2.7! Skårlægningstidspunktet  er normalt 25 dage efter bestøvning. Strandsvingel skal spire 80% for at opnå eu tilskuddet, og visse år ligger mange partier tæt på denne grænse. For tidlig skårlægning eller høst, kan hæmme udviklingen af frøene og dermed spireevnen.

Strandsvingelen så rigtig elendig ud ved skridning. Den tottede og så ud til at blive tynd. Nu er jeg imidlertid ganske godt tilfreds med markerne. Desuden er de meget renstråede og uden bundgræs.

Det ser meget værre ud med engrapgræsset. 2. års marken havde lidt kvikpletter sidste år. Det har sandelig bredt sig i år! Det tørre efterår har givet meget lidt konkurrence til kvikken. At tørken har sat sine spor i planteudviklingen kan man stadig se. I visse områder er planterne lave, og der er usædvanligt meget bundgræs nu. Jeg plejer at høste på roden, men forventer jeg bliver nødt til at skårlægge marken.

1.års marken (Conni) ser også elendig ud. Planterne er pænt udviklet de steder, hvor plantebestanden er god. Men i marken har tørken sidste sommer og efterår samt i foråret sat sine spor, og her er meget ringe frøsætning. At så sprøjtestrategien mht. kvik har slået helt fejl i marken, gør det ikke bedre. Marken var sprøjtet med glyphosat året før dæksæden, og i efteråret inden udlæg - og alligevel har der været en voldsom kvikfremspiring - formentlig fra hvilende frø i jorden. Manglende konkurrence udnytter kvik straks! Jeg har weed-wiped for 3 uger siden, og stænglerne er visne - men mange planter har stadig friske blade, og det ser ikke ud til at de er bekæmpet.

Nu viser disse kerner sig som nogle mørke misfarvede og dårligt udviklede kerner.

Jeg kan godt frygte for maltkvaliteten til høst. Der er forventning om en meget stor maltbyghøst i år, men med de marker jeg så i det østlige Jylland på en tur 1.juni, tror jeg ikke ret meget er egnet til malt. Der var strukturskader i de fleste marker, dårlig fremspiring og deraf uensartet plantebestand. De marker, som har områder med nye skud der er grønne nu, vil levere ne meget dårlig vare med lav sortering.

Jeg formoder, at mængden af egnet maltbyg  i DK bliver kraftig forringet i år.

I en anden vårbygmark med udlæg, findes der områder med enårig rapgræs, men ikke i alarmerende mængder og typisk i sprøjtesporene.

Det er underligt, at jeg for lidt over 3 uger siden sukkede efter regn, og at vi på det tidspunkt havde en alvorlig tørke! Nu har det regnet næsten lige siden, og afgrøderne er rigeligt dækket frem til høst.

Hvis ikke der snart kommer sol og varme, frygter jeg for kvaliteten af brødhveden. Faldtallet påvirkes afgørende i negativ retning af fugtigt vejr og manglende sol. Og det er altafgørende for økonomien i dyrkningen af Hereard hvede, at kvaliteten og dermed merprisen lykkes. Det drejser sig let om 1.000 kr/ha +/-.

Også maltbyg kvaliteten påvirkes. Misfarvning af kernerne og dårlig kerneudvikling kan være resultatet.

Mange engrapgræssorter er skårlagte og venter på høstvejr. Nu er jorden våd, og det betyder, at det tager endnu længere tid at få afgrøden ordentlig tør under skåret.

De øvrige afgrøders høsttidspunkt udsættes betydeligt af vejret. På et tidspunkt snakkede mange om en tidlig høst igen - i starten af august. Det bliver noget senere, og kan måske endda give problemer med at så vinterraps efter vårbyg og vinterhvede. Jeg forventer at strandsvingel først er skårlægningsmodent i den sidste uge af juli, og også vinterrapsen vil være høstklar sent.

Men: et omslag i vejret til 30 graders varme og sol kan få tingene til at gå meget stærkt!

Men....

I aftensolen er der noget galt. Ret så mange aks har et forkert udseende.

Har det noget at gøre med pløjefri dyrkning? Er det sortsafhængigt? Jeg kørte rundt og kiggede ind i tre andre vårbygmarker på egnen, hvor der havde været pløjet. Den ene var sået samtidig med min byg. En anden var sået tidligere. Alle havde symptomerne i varierende grad.

Her ses aks fra en konventionelt dyrket nabomark.

Hvad koster det i udbytte? Påvirker det de øvrige kerners rumvægt og kvalitet? Ses det andre steder i landet? Lad mig gerne høre fra andre. Ses symptomerne andre steder, eller er bygmarkerne helt fri for problemet? (ilsoe@post4.tele.dk) .

Skal kornhandlerne/malterierne, som ellers sidder og lurepasser, fordi de forventer en stor og rigelig dansk maltbyghøst, se at komme ud af starthullerne og se at få lavet nogle kontrakter på den rigtige side af 100 kr?

Iøvrigt: I 2002 blev min Barke vårbyg ramt af sygdommen ramularia. Barke har desuden været ret lavt placeret rent udbyttemæssigt. Derfor valgte jeg i år at skifte til Prestige i stedet. Det er måske uheldigt, fordi der rapporteres om fysiologiske pletter på bladene i netop denne sort. Jeg har også observeret dette, og aner ikke, om det vil påvirke udbyttet negativt.

Her ses rapsen langs en vårbyg mark. Rapsen har kun fået 132 kg N/ha her i foråret, fordi en stor del af kvoten blev brugt i efteråret. Det er absolut i underkanten, og farven er ret lys. Jeg mener, at den samlede N norm til vinterraps er alt for lav for planteavlsbrug, der bliver nødt til at tilføre 30-45 N i efteråret for overhovedet at få afgrøden etableret ordentligt inden vinteren. På husdyrejendomme uden gammel strøm i jorden, kan denne del oftest undværes. Det betyder en mangel i foråret. Et område, hvor der helt sikkert burde ændres på gødningsreglerne!

Ind til videre ser det lovende ud.

Nyudlæg af engrapgræs er årets største problem på grund af det svage udlæg i efteråret, som ikke udviklede sig rigtigt. Jeg plejer at dødsdømme frøudlæg der ikke ser godt ud fra starten - og det burde jeg have gjort her. Det bliver sjældendt rigtigt godt, hvis ikke udgangspunktet er i orden. At der så, godt hjulpet af afgrødens svage udvikling, er sket en fremspiring af kvikplanter primært fra gamle frø, gør ikke sagen bedre. Marken har målbevidst været sprøjtet to år inden udlæg, men alligevel har det overrasket.

Her ses vinterapsen den 18.maj - endnu i blomst (klik for forstørrelse). Nabomarken er en meget flot mark der er etableret ved pløjning. Planterne er som vanligt højere, og sorten kender jeg ikke.Iøvrigt kan de ikke umiddelbart sammenlignes, da der indgår gødskning med gylle på nabomarken, og min mark aldrig har fået gylle, hvilket viser sig ved væksten i efteråret.  Også da jeg pløjede, skulle der minimum tilføres 30 N/ha for at sikre en nogenlunde plantestørrelse, hvorimod husdyrgødningsejendomme ikke behøver at tilføre kvælstof om efteråret.

Jeg har valgt ikke at gøre mere ved rapsen. Angreb af skulpegalmyg har været ringe de seneeste år, og landsforsøgene viser at sprøjtning imod knoldbægersvamp er en meget usikker investering - der er oftest negativt nettomerudbytte. Desuden mener jeg, at risikoen mindskes, fordi det regner så lidt her på egnen.

Halmsituation og såning hos mig

Vinterrapsen i de femårige fastliggende forsøg ved Køge kan nu ses på LandboCentrums hjemmeside: http://www.landbocentrum.dk/page.asp?ArtID=462

Jeg er glad for, at de har lagt billederne på hjemmesiden. Jeg har nemlig ikke set udviklingen, fordi jeg ikke har gidet at køre derned siden jeg var dernede og tilså Lemken Solitair parcellerne den 22/8/03. Jeg vidste, at det ville se mistrøstigt ud. Forarbejdet var nemlig elendigt (som sædvanligt) med dårligt snittet halm og dynger af stub og halm. Hvis det (som det påstås) skal forestille at være standarden for håndværket, der udføres ved pløjefri dyrkning rundt omkring, så vil jeg også anbefale at fortsætte med at pløje. Herunder ses min håndtering af snittet halm og såbed sidste sommer - og så er det trods alt ikke perfekt alle steder, og jeg droppede fejlagtigt nedfældning af gødning.

Vedrørende etablering af vinterraps uden pløjning, kan jeg konstatere at:

• Udbyttet sidste år var 15% højere end det hidtil bedste udbytte fra min "pløjetid" .

• Såning kan nu nås i høst uden en masse tid til pløjning. Jeg såede selv 46 ha vinterraps uden problemer og med et tidsforbrug der var 9 timer mindre (ved 2 x stubharvning+såning), end jeg ville have brugt blot til pløjning i det gamle system! (hertil kommer såning). Og så anvender jeg endda ikke det RJ-system, der har den højeste kapacitet.

• Skulle jeg have brugt "såsæt efter ploven" metoden, så skulle jeg have en medhjælp til at køre, have investeret i en ekstra traktor og brugt 70 mandetimer ekstra! (for de fleste føles det måske ikke så slemt, når man er to om det !).

• I "pløjetiden" var foragrene næsten altid noget tyndt skidt med kamiller - nu er de mindst lige så gode som resten af marken - og ofte bedre, fordi der er harvet mere der.

• Markerne er nu mere ensartede og uden huller forårsaget af knoldet såbed eller slemning, som jeg ofte tidligere oplevede.

• Det største problem er kvælstofsituationen i efteråret - eller rettere mangelen på N på grund af de lave kvælstofnormer, der betyder at der er "spist op" efter høst af forfrugten, samt at halmen fikserer kvælstof i forbindelse med omsætningen. På ren planteavlsjord SKAL der tilføres N om efteråret, og allerbedst nedfældet så rødderne kan få fat i kvælstoffet uden at halmen bruger det til omsætningsprocessen.

Enkelte nåede i markerne her på egnen - nogle praktiserede beskæftigelsesterapi med forårspløjning.

Jeg brugte i stedet tiden på at sprede 17-3-12 11S til hveden - især 2.års hveden. Det passede lige med at nedbøren nu har opløst gødningen og at det er grovejr.

Vinterrapsen har virkelig kvitteret for varmen i den forudgående uge. Det indsatte foto viser, hvor afsvedet bladene var den 14.marts, hvor frosten havde sluppet, men hvor der endnu kunne findes frosne områder enkelte steder.

Ved såningen af vinterrapsen i år undlod jeg at nedfælde flydende gødning. I stedet blev det udbragt sammen med Command efter såningen. Det viste sig at være en dårlig ide, fordi jeg ved at sprøjte N32 ud ovenpå jorden, kun opnåede, at kvælstoffet i stor grad blev bundet i omsætningen af halmen, og ikke var tilgængelig for rapsen! Ved nedfældning lægges gødningen i den rå jord under det bearbejdede lag, hvori halmen opblandet, og når rapsrødderne har en vis længde, er de nået ned til gødningen.

Det resulterede i en væksthæmning, hvor rapsen blev mere og mere lysegrøn, og jeg måtte udbringe ekstra 20 N oven i de 35 N der allerede var tilført. Så er der ikke meget tilbage til foråret!

Som nævnt tidligere er mit roeareal meget lille og nærmest til irritation, fordi det altid skal placeres inde i en mark, og ødelægger mulighederne for udlæg og vintersæd.

I år blev de flyttet i sidste øjeblik til en mark, hvor det absolut ikke var forberedt til roer! Marken var i fteråret slet ikke stubharvet efter høst. Derved var halmen med lidt omsat. Den blev først harvet sent i oktober og kun en enkelt gang.

Normalt giver halmrester ikke ikke problemer med såningen, men den fejlagtige håndtering i efteråret gav denne gang problemer, og der manglede rækker og spiringen var uensartet. Det må absolut kaldes discount roer………….

Marken blev så heller ikke kønnere af at der var fløjet tidsler ind fra en nærliggende brakmark. Til sidst visnede den kraftigt ned pga. ramularia.

At der så alligevel blev 9,7 tons sukker/ha må siges at være overraskende. Renhedsprocenten var 87,5% og sukkerprocenten var 16,9% Jeg aner intet om udbytterne i øvrigt på egnen, men set i lyset af tidligere års udbytter i pløjet jord, er jeg ganske godt tilfreds:

Mangansprøjtning 29/10/03

Hvede efter vinterraps, 23/11/03

Hvede efter hvede, 29/10/03 - en helt anden kulør pga. immobilisering af kvælstof i efteråret.

Fremspiringen i den nysåede hvede har været særdeles god i dette efterår.   98% i hvede efter raps og 95% i 2.års hvede (gns. af ca 20 tællinger/mark).

Efterårssæsonen i markerne har været den letteste nogensinde. Vejret har ganske vist været præget af megen tørke, men det har samtidig gjort det muligt at undgå afbrydelser med såarbejdet mm. Den tørre jord har kostet sliddele, især ved vinterraps såningen, men sådan er variationerne i årene nu engang.

Indførelsen af pløjefri dyrkning har givet store lettelser, som nu for alvor viser sig i praksis. Hvedesåningen blev klaret på en forlænget weekend. Lidt overdrevet måske, men sådan føltes det i hvert fald. Startede lørdag den 13.9 og var færdig den 18.9.

I år har jeg ændret lidt på strategien ved pløjefri dyrkning:

Jeg har hele tiden ment at halmen skal opblandes bedst muligt med jord, og ikke efterlades på overfladen. Det kan hæmme virkningen af jordmidlerne, og er ikke ønskværdigt i en tid, hvor vi yderligere skal reducere BI for planteværnsmidler. Desuden omsættes halmen betydeligt langsommere, når den ligger i jordoverfladen.

Snittet halm skal indarbejdes lige efter høst. Ikke kun for at få spildkorn til at spire, men for at igangsætte omsætningen. I forsøg er det konstateret, at halm placeret på jordoverfladen kun er reduceret 25% i vægt, hvorimod nedmuldet halm havde reduceret vægten med 50%. Indarbejdningsdybden har ingen betydning. Danske undersøgelser har vist, at halmen nedbrydes lige hurtigt i 5, 10 og 15 cm dybde. 

En effektiv snitning og en god indarbejdning i jorden forbedrer omsætningen. Og for at processen med mineralisering kan forløbe, kræves der passende fugt- og temperaturbetingelser i jorden.

Som jeg nævnte, har jeg hele tiden ment at halmen skal indarbejdes. Det jeg har ændret opfattelse af er bearbejdningsdybden, og her må jeg erkende, at tyskernes fingerregel om 1 cm arbejdsdybde/ton halm nok er rigtig (og visse kilder nævner endda endnu større dybde). Det er ganske enkelt ikke muligt at indarbejde 8 ton halm/ha i 3 cm arbejdsdybde.

Når man så placerer kernerne i kun 3-4 cm dybde, så stiller det skærpede krav til pakning ved den sidste stubharvning inden såning samt pakning af sårillen efter skæret! Ellers mistes fugtighed, især under tørre betingelser.

Carsten Fabricius, KVL, har sendt mig nedenstående fotos fra hans forsøgsarbejde med jordmidlernes virkning på rajgræs udsået i vækstkasser:

Virkning af 1 liter Boxer/ha ved forskellige halmmængder

Ifølge Carsten Fabricius, er situationen endnu værre for DFF's vedkommende. Midlerne bindes til halmmaterialet og bliver derved ineffektive.

Jeg har aldrig opserveret nedsat effekt af Command, DFF eller boxer i praksis, formentlig fordi jeg hele tiden har søgt en så effektiv indarbejdning, som muligt. Men det var blot i ca. 5 cm dybde. Nu kører jeg snarere i 8-9 cm dybde.

Fordele ved en effektiv indarbejdning af snittet halm, opsummeret:

1. Forbedrer effekten af jordmidler

2. Halmen omsættes hurtigere

3. Bedre fremspiring - kerner ligger ikke i halmkoncentrationer

4. Mindre kvælstof immobilisering?

Lidt fotos fra etablering af vinterraps med muldsåning:

------------------------------

Høstbilleder:

Såning af vinterraps .....

Der har været rigtigt gode betingelser for at så vinterrapsen i år. For det første var jeg helt færdig med høsten, hvilket giver en stor lettelse. For det næste, var høsten meget tidlig, og derfor kunne der i realiteten sås raps på alle disponible marker. Jeg forventer at næste års rapsareal i EU vil være lavt. I store dele af det sydlige EU har tørken været ekstrem, og sandsynligvis kan der ikke etableres en ordentlig afgrøde mange steder. Forbruget i Tyskland til biodiesel er ekspanderende, og vil også trække i den rigtige retning.

Jeg har derfor sået 2½ gang større areal med raps i år.

Jeg har tidligere kritiseret dem der overdriver deres begejstring for vinterraps (som regel fordi de vil sælge noget dyr udsæd...). Nu gik det godt i år - næste år udvintrer det måske! Det er en risikabel afgrøde, fordi der er lagt store omkostninger i den fra starten. Dyr hybridsåsæd, Command sprøjtning, evt. rapsjordlopper, evt. spildkornsbekæmpelse, efteråsgødning..... Blot nogle af omkostningerne. Og så kan det hele falde fra hinanden på grund af en hård vinter eller kraftige angreb af skadedyr eller svampeangreb.

Priser omkring 160-170 er for lave. Jeg gemmer derfor rapsen indtil videre - måske til næste forår.

Snitningen og fordelingen af halm har fungeret fint i år. Det har derfor været muligt at lave et godt såbed til rapsen.

Jeg har dog haft et alvorligt problem - eller rettere: jeg har det stadig! Jeg bestilte Disco hybridraps hos et firma - i god tid, nemlig 14/7. Det kneb gevaldigt med at få det leveret, og til sidst blev jeg spurgt, om jeg ville accpetere de sidste 7 units som Elan raps, da de kun kunne skaffe 13 units Disco. Denne sort havde jeg intet imod, og accepterede.

Imidlertid kom der 3 units tysk Elan frø fra i år (ingen problemer med det) og 4 units Elan af såsæd fra høst 2002! Jeg ønsker absolut ikke at anvende gammel såsæd af raps - og mange konsulenter advarer imod det. Men der var ikke meget at gøre, jeg såede det til sidst og særskilt.

Det var chokerende at opleve, at hvor både Disco og Elan rapsen spirede frem på 4-5 dage, så var der intet sket i Elanrapsen fra 2002 efter 6 dage! og dog - en enkelt plante her og der! Jeg frygtede for spildt arbejde og spildt ukrudtssprøjtning og gødning............. og omsåning til foråret!

Jeg ringede til Plantedirektoratet for at forhøre om partiets spireevne. Den var 97% fik jeg oplyst.

Men dette tal er relt intet værd - for nok spirer det, men spirehastigheden og styrke er kraftigt nedsat. Og det bliver nu raps med stor forskel i plantestørrelse og med en uges forsinkelse - mindst - i udvikling!

Her ses situationen 8 dage efter såning med såsæd fra 2002. Enkelte planter er normale kimplanter - men langt den største del er først ved at spire frem! Ganske utilfredsstillende.

Så derfor: hold jer langt væk fra gammel rapssåsæd! Accepter kun frø af ny høst. Billigt er det jo ikke just.

Høsten

Det hele kom meget hurtigt! Generelt må jeg sige at høsten har været god, og i hvert fald usandsynlig let! I forhold til de vejrforhold vi havde i høst 2001 så er dette en direkte modsætning. Jeg vil gerne ofre 5 hkg/ha for at få en høst som i år i forhold til 2001. Stort set ingen tørring, hvor man i 2001 skulle bruge en masse diesel og strøm samt ikke mindst tid til flytning og håndtering. Det koster en masse.

Udbytterne

Første år med både engrapgræs og strandsvingel som 1.års "lo-till" afgrøde. Begge lagt ud i ærter i marker der ikke har været pløjet i to år forinden. Engrapgræsset blev høstet på roden, og det gav en helt utrolig ren råvare som lignede noget jeg tidligere har oplevet 9-11% rensesvind på. Råvareudbytte blev 1100 kg/ha, og det bør kunne give ca. 1000 kg renvare/ha. Strandsvingelen gav 2165 kg/ha råvare, og med et forventet svind på 15% ligner det 1850 kg/ha. Det var endda efter besøg i fem dage af ca. 200 gæs a' 3 kg, der gik og trampede rundt i skårene med deres store skonumre!

Det viste sig, at beslutningen om at droppe svampesprøjtningen i vinterrapsen var korrekt. Der var ingen angreb af knoldbægersvamp og meget lidt skulpesvamp. Der var heller ikke sprøjtet imod rapsjordlopper i efteråret. Udbyttet på 4500 kg/ha (ligger på lager, ureguleret for olie) blev ny rekord for mig. Fantastisk når jeg tænker tilbage på, at 1.marts var marken totalt nedvisnet af frost!

Barke vårbyggen gav gennemsnitligt 63 hkg/ha. Men det dækker også over store variationer. Det mest spændende var nok, at vårbyg efter engrapgræs viste sig at være bedst. Vårbyg efter rødsvingel var meget svingende. Det var tydeligt, at hvor der var harvet tilstrækkeligt til at plantetallet var godt, var udbyttet også tilsvarende godt.

Ærterne skuffede med kun 42 hkg/ha. Som omtalt tidligere, var der et meget stort ukrudtstryk i en mark, der ikke var harvet tidligt i efteråret. Det har helt sikkert kostet. Desuden har vi efterhånden for god vildtbestand. Flere remiser og nærhed til skovene giver kraftig trafik i de nærliggende marker. En kraftig bestand af både rådyr og dådyr samt utroligt mange skovduer sætter sine spor. En jæger skød sidste år over 70 skovduer på en eftermiddag, hvilket jeg glæder mig over! Den 1.september belv der skudt 33 duer på en time af to jægere - hurra! Flytningen af jagttiden fra 1.august til 1.september har fået bestanden til at eksplodere. En side langs et hegn på 450 meter, hvor der stort set intet var at høste de første 30-40 meter rammer hårdt på en 7,5 ha mark!

Jeg tror ikke at pløjefri dyrkning har ansvaret for det lave udbytte, da planternes udvikling igennem sæsonen har været tilfredsstillende, og rodudviklingen har været fin. Men jeg fik syn for, at der skal være afstand i sædskiftet da planterne i en mark, hvor der ikke har været dyrket ærter siden 80'erne, var meget lysere og højere, end de var i en mark, hvor der sidst var ærter i 1997.

Hereward hveden har på markniveau ydet fra 73-94 hkg/ha, lavest i 3.års hvede. I 2.og 3. års hvedemarkerne har der ikke været goldfodssyge, men til gengæld kraftigere smittetryk af hvedebladplet og septoria.

To analyser viser et rumvægten kan lige netop holde kravene (78,7 & 79,4 -lavt, da Hereward normalt er 80-82 kg). Protein er 12,2 & 12,3%. Faldtal er 278 & 282 (krav: 275). Det relativt lave faldtal er overraskende i en sommer som i år. Det understreger blot, hvad jeg tidligere har udtalt, at det ikke kun er et spørgsmål om regn ved modningsfasen, men at det er meget mere komplekst, og at vi ved meget lidt om det.

Det er længe siden der har været et indslag under "Nyt fra marken" - så her er en status lige i begyndelsen af høsten .....

Høsten har været i gang længe heromkring, men da jeg har en meget sen sort af engrapgræs startede jeg først den 23.juli. Sortne Baron udmærker sig ved at være kort op opretstående og den kan faktisk ikke drysse. Egentlig kunne den godt have ventet lidt længere tid endnu, da stråene vissesteder stadig var grønne. Men fordi de næste afgrøder modner hurtigt, var det bedst at få den høstet nu.

Udbyttet i 1.års marken (udlagt i ærter) ligner noget omkring 1100 kg råvare/ha. Renheden er meget høj fordi det er høstet direkte ,og jeg vil vurdere svindet til at være ca. 10%. Dette er den første gang jeg høster engrapgræs i pløjefri dyrkning. Mængden af enårig rapgræs i bunden var ubetydelig, og dels blev marken  weed-wiped tidligere imod alm.rapgræs, og del er resterne af alm.rapgræs drysset af i vinden for lang tid siden.

Vinterapsen er nu også ved at være klar til høst på roden. Stænglerne er endnu ret grønne, men af frygt for storm vil jeg nok forsøge at høste rapsen inden strandsvingelen.

Strandsvingelen har nu ligget på skår i 8 dage, og nogle dage yderligere vil vejre skårene bedre. Derfor håbes på godt vejr i den kommende uge! Forventingerne til strandsvingel er høje - jeg har aldrig tidligere haft så gode marker.

Vårbyggen mangler meget modning endnu. Kernerne er visse steder bløde endnu, og stænglerne grønne. Jeg kan ikke rigtigt vurdere byggens potentiale i år. På trods af to sprøjtninger kom der alligevel kraftige angreb af bygbladplet til sidst.

Hveden skal også modne et godt stykke tid endnu. Visse steder er stænglerne grønne. Aksene er ikke begyndt at bøje ned endnu, og kernerne er stadig bløde. Det undrer mig, at man kan læse at vinterhvedehøsten er startet visse steder på Lolland og Sydjylland. Der er virkelig forskel i det lille land.

Jeg vurderer hveden (Hereward) til at blive utroligt varierende i udbytte afhængigt af forfrugt og lokalitet. Den hårde vinter og den totale nedsvidning af hveden har nok sat sine spor. Aksantallet er for lavt i 3.års hveden, og ikke specielt højt i de andre marker. Men det er kerneudviklingen der er afgørende. Overalt hvor jeg har set 3.års hvedemarker i år, har septoria været meget kraftigt i angreb, og det gælder både i pløjet og upløjet jordbearbejdning. Her er der anlagt forsøg med sprøjtning imod hvedebladplet og septoria i min 3.års hvede - og end ikke de højeste doseringer har formået at holde sygdommen i skak. Der burde have været en parcel med fuld dosering af svampemiddel til sammenligning!

Nu har jeg haft 3.års hvede i 3 år som eksperiment, for at følge effekten på goldfodssyge. Og jeg må sige, at goldfodssyge i pløjefri dyrkning er ikke noget problem. Det ser egentlig ud til at være mindre udbredt end i pløjede systemer. Men med den mængde svampeangreb jeg har set i år, vil jeg droppe 3.års hvede for fremtiden, også fordi jeg har rigeligt med gode forfrugter på grund af at vinterrapsen er kommet ind i sædskiftet igen.

Det øverste foto er fra en ærtemark, hvor der var glyphosatsprøjtet den 30.10 og kun var stubharvet en enkelt gang i efteråret den 21.11. Ukrudt er afmærket med cirkler.

Bemærk forskellene i antal ukrudtsplanter! Måske er der forskel i frøpuljen, men det er ikke noget der har været tydeligt tidligere. Faktisk er marken på det nederste foto kun sprøjtet med den ene splitsprøjtning - den anden har jeg udeladt! Det har jeg aldrig oplevet før i ærter med udlæg!

Her ses nedfælderkniven på Væderstad rulleskærene.

Senere vil jeg vise markernes udseende og udvikling helt tilbage fra juli 2002 og følge dem frem til høst.

Her ses tilsåning efter engrapgræs. Ikke uden problemer, men jeg er sikker på, at hvis planterne vinder godt fodfæste, vil der være en rigtig god jordstruktur til rødderne at udvikle sig i.

Jeg husker den ringeste mark sidste år i marts, hvor jeg udbragte flydende gødning 17.3.2002. Den pågældende 2.års mark  mark var heller ikke udviklet ret meget på det tidspunkt, men inden høst var den absolut iblandt de bedste ...

Er rodmassen i disse tilfælde mindre? Det mener jeg ikke, snarere tværtimod. Er den trevlet pga. væksthæmning - det vil nogle måske sige. Men når jeg graver i jorden kan jeg ikke få den opfattelse. Jeg mener snarere at de er trevlede netop fordi planten har mulighed for at sende flere rødder ud, og derved sikre sig flere næringsstoffer.