Netop nu !

Hvad foregår der egentlig i markerne.....

For første gang nogensinde tilføres gylle til arealer på Knudstrupgård.Her køres de første omgange. Ikke siden der var køer engang i halvtredserne, har markerne fået husdyrgødning. Effekten bliver spændende af følge i fremtiden.

På billededet nedfældes gylle svarende til 70 kg N/ha i engrapgræsstub der er opharvet forinden med en Lemken Thorit stubharve. Dette bliver eneste gødningstilførsel. Jeg forventer stor mineralisering fra omsætningen af det organiske materiale i den gamle frøgræsmark.

Endelig er vejret forårsagtigt, regnen er stoppet og det er nu til at komme i gang med såarbejdet.

Selvom foråret er meget sent, er jeg rigtig godt tilfreds med vejret alligevel. Meget usædvanligt har vi nemlg haft milde nætter hele tiden, lige siden vinteren slap sit tag. Sidste år havde vi nattefrost hver eneste nat i hele april måned, men nu har det været flere plusgrader hver nat. Det betyder at hvedemarkerne har haft rigtig gavn af dette klima, og væksten er godt i gang..

Forårssåningen endte med at blive en meget sen opgave! Faktisk skal vi helt tilbage til 1983 for at finde noget værre. Regnbyger og manglende sol og vind har hele tiden udskudt og forsinket arbejdet. Og efter en periode med såarbejde der absolut ikke var udført under gunstige betingelser, er det nu endelig blevet super vejr - nu er vi også færdige!

Det er et vanskeligt dilemma: skal man gennemføre såning i en alt for våd jord, eller vente og satse på bedre vejr? Normalt ville man vente, men når kalenderen er slået op på de sidste dage i april, så er der ikke plads til ret mange forsinkelser. DMI ændrede flere gange undervejs 5-døgns prognosen, og det gjorde det ikke lettere.

Det sidst såede vårbyg er endu ikke fremspiret. Det er sået i regnvejr eller kort efter regn, og som det ses på billedet til venstre, er det en meget knoldet struktur i overfladen.

Når vårbyggens rodnet skal udvikles senere, vil der helt sikkert fremkomme rigtig mange vårbygmarker med gule striber fra tung kørsel, der har forårsaget varige strukturskader.

Fremspiringen har overgået mine forventninger. Spireprocenten er meget høj, og det frempirer meget ensartet.

Til højre ses nogle underlige symptomer, som jeg har set i mange rapsmarker: sammenkrøllede blade. Først troede jeg det var viklerlarver, men det tyder det ikke på. Det er snarere frostskader.

Her køres flydende gødning ud imens solen går ned på en fantastisk flot aften.

Jeg har nævnt det så ofte: glem alt om at etablere vinterhvede efter frøgræs. Vent til foråret og så vårbyg i stedet.

Hvorfor gør jeg det så ikke? Ja, jeg skulle jo lige prøve med strandsvingel også? Jeg havde prøvet efter engrapgræs, og det gik ikke så godt. Det ser nu ud til, at det heller ikke går så godt denne gang!

Det er simpelthen for svært at få splittet det gamle frøgræsstub ordentligt inden såningen. Kernerne bliver placeret i gamle stubrester eller for øverligt, og udvintringen bliver for voldsom.

På afstand ser marken meget pæn ud. Faktisk er der, helt som forventet, rigtig meget kulør på planterne som følge af det opsamlede kvælstof, men der er bare ikke nok af dem!

Til højre ses en tynd og uensartet plantebestand.

Men hvede kan ofte kompensere for meget ved at danne meget store aks. Her tror jeg bare ikke det er nok.

Og så er det også ren energi eller madolie? Vælg selv! Den danske regering kan bare ikke finde ud af det.

Men udviklingen kan de ikke standse blot fordi afgifterne betyder mest for miljøet. Det kommer stille og roligt. Og i takt med fortsat stigende oliepriser, vil det blive endnu mere konkurrencedygtigt. Hvem ved? Måske bliver det således, at om et årti ved olielandenene ikke hvad de skal bruge al deres olie til, for de vil ikke kunne afsætte den!!

Nu kan vi høre Miljø-Conni fortælle om en sparekampagne, hvor vi alle skal huske at slukke for lyset og ikke bruge stand-by apperater. Det skal spare på CO2 udledningen. Peanuts!

Hvis hun virkelig ville gøre noget ved CO2 udledningen så det battede noget, så fik hun energi- og skatteministerne til at lempe afgifter bare en lille smule for at få en dansk produktion i gang.

Billede af 2.års hvede i bunden af afgrøden. Endnu meget sund og kun minimal forekomst af DTR sygdommen. Septoria er helt sikkert i kraftig udvikling på grund af de mange regnvejrsdøgn. Derfor bliver hveden i disse dage beskyttet med 0,2 liter Proline /ha.

Jeg hører og læser nogle konsulenters anbefaling, hvor der indgår Opera? Hvorfor i al verden skal man anvende Opera med indhold af Comet - som septoria har udviklet fuld reistens overfor, når vi nu endelig har fået godkendt Proline (2-3 år efter de andre EU lande - as usual!!!). Forgrønnende virkning? Næppe med de små mængder det drejer sig om.

Jeg vil ikke gøre beslutningerne mere komplicerede end nødvendigt - jeg anvender ren Proline i år.

Ja, og så kunne jeg ikke lade være med at bringe et pralebillede.

Endelig blev der tid til en herlig mandetur til Sverige, hvor vi var seks stykker der fiskede et par dage og oplevede herlig natur og dejlig afslapning med dåseøl og pølser på bålet.

Det trængte jeg virkelig til. Der er andet i livet end landbrug. Og vi var enige om, at snart sætte kryds i kalenderen til næste år og allerede nu booke hytte. Den slags skal bare afkrydses på forhånd, for ellers kommer man aldrig af sted.

Nå, men tilbage til fisken. Den ene af to ørreder som jeg fangede på flue. Den var ret spændende at fange, fordi jeg så trykbølgen af fisken inden den tog fluen, pulsen steg og fighten begyndte.

Turen gav os samlet 7 pæne ørreder ialt fra 1 kg til 2,5 kg.

(Dårlig kvalitet. Elendige farver. Optaget med pocket PC)

Jeg har ikke bekæmpet hverken glimmerbøsser, snudebiller eller skulpegalmyg. De to førstnævnte var der ikke ret mange af. Skadetærskelen var slet ikke nået.

Populationerne af skulpegalmyg har være meget lave de sidste år. Mange forveksler myggen med svirrefluer og lignende, men fakta er, at skulpegalmyggen kun er ca. 1,5 mm. lang og det kræver godt et syn og god tålmodighed at se den.

Men det fugtige vejr kan fremme skulpesvampen. Knoldbægersvampen første stadie fremspiret fra sklerotierne er alt for sent spiret, til at svampen kan modnes og nå at smitte. Den skal smitte ved kronbladenes fald, og det mener jeg slet ikke den kan nå.

Men som sagt skulpesvamp: den frygter jeg.

Sprøjtede en mark i aften med Cantus. Færdig kl. 22.00. Så rådyr på 5 meters afstand i rapsen, dådyr og en fiskeørn der kredsede over marken og var meget tæt på mig. Den slog ned i rapsen og fangede formentlig en af de småfugle, der sidder i rapsen og hviler. Den lettede først da jeg passerede på kort afstand. Imponerende syn. Fiskeørne trækker oftere og oftere ind fra Tystrup-Bavelse søerne, hvor de yngler.  

Nu klokken 23.35 styrter det ned fra en kraftig tordenbyge! Mon virkningen forringes?

Dermed er det også ved at være tid til aksbeskyttelsen, og hvis det gode vejr fortsætter, vil det også betyde nogle rigtig gode og stille morgener til det arbejde.

Det er 10 dage senere end sidste år.

En utrolig smuk aften. Billedet er taget 14.6 på motorvejen ved Farø broen af min datter Mette. Hun og jeg havde en hyggelig tur sammen til Tyskland, og på hjemturen var himlen farvet helt purpurrød.

På Lolland er alle hvedemarker fuldt gennemskrede. Her på Midtsjælland er de først ved det. Enkelte sorter er dog mere fremskredne end andre.

Og når man ser de imponerende flotte tyske vinterrapsmarker, så er man ikke i tvivl om mangelen af kvælstof og dermed effekten af den politisk bestemte undergødskning i Danmark. Tænkt nu, hvis man også politisk besluttede af der kun skulle produceres 80% af det mulige på alle industrivirksomheder, kun være 80% af de mulige flyafgange, kun være 80% der bestod deres studentereksamen. Skørt ikke sandt? Men det er faktisk det som man gør med vores afgrøders potentielle udbytte. Og de andre EU lande undrer sig over det. Som jeg hørte Dr. Hans Georg Schönberger udtale tidligt i år:"I halvfjerdserne og firserne kiggede man i Tyskland imod Danmark. Danmark var førende og de kunne lære en masse af os. I dag forstår de ikke, hvad der sker i Danmark, for som han sagde: "Hvorfor vil et land frivilligt afgive sin førerposition, og overdrage den til andre?"

Men nu er jeg langt mere tilfreds med marken, efterhånden som skulperne udvikles og den bedre kan vurderes. Men vinterraps er meget svær at udbyttevurdere visuelt.

Afgrøden er utrolig lav, og bliver derfor nem at høste.

Halmen fra første års høst er snittet, og på trods af det, er marken meget renstrået og har afsat rigtig mange frøstængler.

Den 19.6 fik marken den sidste behandling: 0,3 l Proline 250 EC.

.

1. sprøjtning var med 0,2 l Proline den 5.6.

Ukrudtsbehandling:

efterår 5.10.2005:

0,03 DFF+0,15 Oxitril+0,5 Boxer+0,5 Stomp

forår 4.5.2006:

35 ml Hussar OD

Jeg har eksperimenteret med egnede sorter til min jord. Dels som velegnet til pløjefri dyrkning og desuden til det ofte ekstremt kolde klima. Solist har et godt ry mht. overvintring, og den ser særdeles god ud.

Status nu den 19.juni:

- ingen bladlus fundet overhovedet!

- ingen meldug fundet!

- kune meget svage sygdomsangreb!

afgrøden er helt ubehandlet endnu imod svampeangreb, men skal beskyttes snarest.

Biscay hveden er udsat for hårdt sygdomstryk af septoria (ses her til venstre). Sorten er meget modtagelig.

1.års Strandsvingel var væksthæmmet betydeligt i maj. Frøavlskonsulent Peter Bay fra DLF fandt årsagen: smelderlarver!! De havde ædt det meste af rødderne på planterne i det meste af marken. Årsag: jeg her haft strandsvingel i 2003 og 2004, derefter vårbyg med udlæg igen i 2005! Da smelderlaverne har en 4 års cyklus, har der været opformeret og klar til at angribe det nye udlæg!

Så til advarsel: reglerne og godt og varieret afgrødevalg gælder også for frøgræs!!

Eksperimentmarken med vinterhvede efter strandsvingel har jeg ikke vurderet særligt positivt hidtil.

Men nu må jeg sige, at den er nu ik' så ringe endda. Den har nogle kraftige planter, og aksene er som jeg håbede pænt store.

Men Biscay hvede (selvom det er med god forfrugt) er meget septoriamodtagelig. Det sidder ret højt i afgrøden, og jeg håber og forventer at de sidste 0,3 l Proline har stoppet det!

Men dens lave gearing gør det til en leg at køre i markerne (jævne pløjefrie marker!), og man kommer rigtig hurtigt omkring.

Ikke svampeangreb af betydning. Ingen skadedyrsmidler udbragt i hvede eller byg endnu.

Og jeg har er ikke fundet en eneste lus i mine bygmarker endnu!

I hveden er der ligeledes stadig lusefrit!

Billederne (ret dårlig kvalitet: er taget med pocket PC) øverst er fra nogle parceller med forskellige gødningstrategier. De viste parceller var tilført 170 kg N/ha. Jeg formoder de også er passet optimalt mht. svampebekæmpelse. Men det var ret tydeligt, at tørke og fodsyge efterhånden havde visnet fanebladene helt væk. Det kunne også iagttages i mange andre parceller. Der var markante forskelle imellem hvedesorterne, idet nogle var grønne og friske imens andre var langt mere visne.

Som det ses på de nederste fotos samme dag fra en af mine marker med Solisthvede (efter vårbyg), så er der langt mere plantemasse og faneblade tilbage på nuværende tidspunkt.

Jeg må sige, at jeg stadig er optimistisk i mine forventninger til for kornafgrødernes udnytte. Selvfølgelig går det stærkt med modningen, men på den anden side, så har vi i mange år startet kornhøsten omkring den 1.august, og jeg tror ikke at vårbyg og hvede trods alt modner til denne dato.

Der skrives fra Landscentret, at nedbørsunderskuddet nu er lige så lavt, som i tørkeåret 1976. Øhhh må jeg lige sige:- hvad med 1992??? Måske fik de byger i Jylland i 1992, men her midt på Sjælland regnede det ikke fra ca. 10. maj til sidst i juli, og det var hedebølge med klar himmel og sol hver eneste dag. Ikke en eneste dråbe landede der. Vi fik halveret høstudbyttet, og visse steder mere end det! 1976 var intet i sammenligning.

Normalt er de tørre år langt bedre end de nedbørsrige her på egnen. De våde år giver nogle utroligt flotte afgrøder men ofte skuffer udbyttet på grund af lav rumvægt eller lignende. De tørre år overrasker gerne positivt - bortset fra ekstreme år som 1992.

Det tyske landbrugsmagasin Top Agrar skriver i dag, at tørken afmodner kornet for hastigt, og de før så positive forventninger om gode udbytter, er nu afløst af de meldinger om vinterbyg udbytter der er 15-25% lavere end sidste år, og visse områder er det nærmere 50% mindre.

Hveden nødmodner, og høsten er så småt i gang. Besøg Raiffeisen.com's høstbarometer. Her ses indrapporterede udbytter fra hele Tyskland. Bemærk at mange hvedeudbytter er lave.

For nylig kunne vi i et af fagbladene læse en kommentar fra nogle kornchefer i grovvarefirmer som konkluderede, at der er rigeligt korn, og der bliver ingen mangel. Ha ha - ja, det er vel deres job at skulle sige dette (mon de tror landmænd er totalt naive?), men på det tidspunkt var det allerede stik ímod alle prognoser. Vi befinder os i en verden der for 5.år i træk har underforsyning af korn i forhold til forbruget. Lagrene er stort set mindsket hvert år. Samtidig er der et eksplosivt forbrug af korn til ethanolproduktion i hele USA og Europa (på nær Danmark, hvor hensynet til A.P.Møller og olieafgifter betyder mere end miljø og uafhængighed af arabiske lande). USA's hvedearealet er stærkt reduceret, og det resterende er ramt af tørke. Hele Europa sveder og kernerne skrumper, og nu er der også meldinger om af Ukraine har måttet nedjustere forventningerne.

Trods kæmpe rapsarealer i meget af Europa overstiger forbruget til biodiesel tilsyneladende udbytteforventningerne, for priserne på raps er fortsat på vej op.

Alt i alt tyder det på, at vi blot skal vente på at markedet indstiller sig på en mangelsituation, og så får den amerikanske analytiker Dr. Lester Brown sikkert ret: hvedeprisen fordobles inden for det næste år!

Det er også på tide! Efter 10 års prisefterslæb, hvor landbruget har oplevet stigende løn-, energi og vareomkostninger, men kun har oplevet faldende produktpriser, har forbrugerne fået billige fødevarer. Forbrugerens andel af disponibel indkomst til køb af fødevarer er faldet fra 14% til ca. 8%.

1.års Conni engrapgræs er også høstet. Her er rumvægt ikke målt endnu, men jeg tror det er i niveauet 700 kg/ha.. Marken er stort set ren for enårig rapgræs, men der var mange sent fremspirede kamiller i marken, og alm.rapgræs var der pletter med. De havde dog kastet frø inden høst. Der er nu basis for en rigtig god 2. års mark, og den bliver afpudset med det samme.

Jeg skulle egentlig videre med Orfeo engrapgræs, men tørreriet er beslaglagt af strandsvingel. Jeg håber det kan læsses og leveres i næste uge.

Her omkring høstes vinterraps på skår og enkelte høster direkte. Jeg prøvede i vinterrapsen, men vandprocenten viste 19,4%! De frø, som lå i skærbordet viste 10,5%. Jeg har ofte høstet rapsen tør, og afventer derfor til næste uge.

Det går rigtig stærkt med afmodning af hvedemarkerne! Visse steder er kernerne hårde, men de ser forbavsende flotte ud. Pæne veludviklede kerner, og de virker slet ikke skrumpne som følge af tørkeskade.

Vårbyggen er visse steder meget grøn i stængelen. Andre marker er nu helt gule, men mangler endnu nedknækning af aksene.

Så, hvor latterligt det end lyder, er det faktisk ikke muligt at høste mere her hos mig! Så det er allerede nu besluttet, at inden næste høst, skal jeg bygge yderligere til 400 tons lagerplads!

Jeg mangler stadig at høste lidt vinterraps. Udbytterne overrasker mig til den positive side. Jeg havde ikke store forventninger til rapsen i år. De første forsøgsresultater fra Landbocentrum er heller ikke imponerende: 3300 kg for sortsblanding og op til ca. 3800 kg i de bedste sorter. Men måske har jeg undervurderet det, fordi jeg skal vænne mig til de nye korte sorter. Castille er kun 127 cm. høj ved høst iflg. planteinfo. Fra siden ser en sådan mark ringe ud, men fra oven er det bare en fuldstændig tæt pakket overflade af skulper. Jeg har ikke vejetal for udbytterne, men jeg vil vurdere det til at være omkring de 4000 kg/ha.

Vårbyggen er begyndt nedknækning af aks, men for at sikre lidt areal til etablering af vinterraps, hvis vi blev ramt af en regnvejrsperiode, var det nødvendigt at høste noget hvede.

Her høstes eksperimentmarken med Biscayhvede efter strandsvingel. Udbyttet blev 76 hkg/ha. Ikke imponerende, men heller ingen katastrofe. Fremover holdes fast ved strategien: altid vårbyg efter frøgræs!

Har desuden høstet lidt 2.års Solisthvede. Udbyttet var 82 hkg/ha, hvilket er ganske tilfredstillende for en 2.års hvede. Men meget interessant er det, at jeg aldrig tidligere har set så flot kernekvalitet i en 2.års hvede. Ingen skrumpne kerner.

Der har ikke været antydning af goldfodssyge. Solisthveden har vist sig at være den perfekte hvede her hos mig i det kolde forår. Jeg har aldrig haft en hvede som var så vital, sund og med så store faneblade som den. Der har stort set ikke været septoria eller DTR i den. Biscayhvede tester jeg nu på 2.år, men den har derimod været hårdt ramt af septoria.

Lørdag middag var der kommet 60 mm. regn!

Den nævnte mark ydede 62 Hkg/ha. Egentlig ret flot, eftersom den blev sået så sent som den 25.april. Den var kun tilført 20 tons nedfældet gylle/ha svarende til ca. 70 kg N/ha. De første analyser viser en meget høj rumvægt på ca. 70 kg/hl, sotering på 90-91% men alt for lidt protein: kun 9,1% ! Dermed kan konstateres, at det trods alt var for lavt et N niveau!

Surt show! Troede at vi kunne blive færdige med vårbyggen i dag. Sol fra morgenen. Kørte med 19% vandindhold.. Så åbnede sluserne!

16 mm. regn på ca. 1 time. En stationær lokal byge som ikke flyttede sig. Som det ses på radarbilledet er høstarbejde og byger afhængigt af, hvor man befinder sig. Visse steder i landet er næsten alt høstet. Her på egnen mangler imellem halvdelen og en trediedel af arealet endnu. Og verjmeldingen for de næste fem dage er absolut ikke positiv.

Som sædvanlig dårlig kvalitet (optaget med PDA)

Det sidste vårbyg blev reddet på en god dag den 18. med masser af sol og fuld fremdrift på maskinen! Mange aks var nedknækket og tabt, men kvaliteten var stadig pæn. Jeg tror det holder som maltbyg. De næste analyser af vårbyg jeg har fået viste 10,7% protein og 69,9 kg/hl og sortering 92%.

Bygerne falder helt tilfældigt. Som vist på forsiden så væltede 16 mm regn ned her. I Sorø 6 km væk faldt ikke en dråbe! Og lidt syd for os fortsatte andre høsten.

Mandag kom en kraftigt område lige ind over gården. På nogle nordlige arealer 3 km væk havde det regnet i den ene ende af en mark og ikke i den anden!

Søndag gik det ret godt. Vi kunne køre til kl. 01 og blev færdig med en hvedemark. Gik på kompromis med aftenkørsel og deraf følgende dårligere halmsnitning. Der skal etableres vinterraps i marken.

Mandag ingen kørsel pga. regn.

Tirsdag: fantastisk omslag i vejret! Både vind og sol fik det til at blive helt optimale betingelser hvor det kunne støve. I løbet af dagen kom vandprocenten ned på 15,3% i hveden. Kørte i en 2.års Solist hvedemark, som med 1 hkg/ha overhalede nabomarken som var samme sort, men efter vårbyg. Den nåede nemlig 88 hkg/ha og med rigtig flotte kerner og kvalitet. Igen en 2.års mark helt uden goldfodssyge. Utrolig positivt at opleve. Og utroligt tilfredsstillende at konstatere, at de foregående 6 år uden pløjning har været den helt rigtige beslutning, og at det bare går bedre og bedre.

Kvaliteten i hveden er stadig pæn. Kun i områder med lejesæd kan der findes kerner med begyndende spiring.

De jævne marker mindes jeg om ofte, når jeg laver hurtige u-vendinger på forageren med mejetærskeren. Ingen hop og bump over sprøjtespor! Det er bare jævnt.

Og en anden iagttagelse: på trods af rekordnedbør i august, har der ikke været et eneste sted, hvor mejetærskeren eller kornvognen har sunket i jorden, eller blot lavet 10 cm spor! Forleden aften kørte jeg rundt om en mark, og dårligt planlagt endte jeg med at korntanken var fuld da jeg måtte passere en område som ligger meget lavt lige ned til et vandhul i de yderste 15-20 meter. Et sted, hvor man næsten altid sank i "pløjetiden". Ikke rart at passere i mørke og med 20 tons totalvægt. Jeg var forberedt på et synke i og reagere, men intet skete! Igennem uden spor eller nedsynkning!

Tirsdag endte i torden og kl 23.50 åbnedes bruseren igen!

Onsdag startede med tunge grå skyer og fugtig jord. Men senere fulgte opklaring og vind, og kl. 17 kunne det igen gå løs. Kørte til 23.30, hvor det endte med at duggen alligevel fik overtaget.

Og verjmeldingen er positiv for de kommende dage. To gode dage til, så er den hjemme!

DMI lovede ugens bedste vejr for fredag den 25.august0, og det skulle nemt kunne nås at blive færdig! Derfor blev der brugt lidt tid til at så vinterraps, inden start kl. 14. Men, men! Det rakt sammen, og blev mørkere og mørkere i horisonten imod vest. Hørte om kraftig regn i Kalundborg. Ved 17 tiden blev det meget mørkt, og kort efter hørte jeg via mobiltelefonen om kraftig regn hos en nabo blot 3 km. væk!

Det så ud til at jeg havde forpasset chancen ved ikke at prioritere korrekt, og starte med at høste kl 11 i stedet for! Det ville være rigtig ærgerligt at ende med at have en lille rest til 1 time tilbage!

Senere regnede det hjemme på gården! Men ikke på den mark jeg kørte på blot 400 meter længere imod øst! Højest besynderligt!

Det dryppede kl. 18.30 ! Men jeg nåede at blive færdig kl. 19. Da var der kommet et kraftigt regnskyl med 25 mm. nedbør i Sorø 6 km. væk! Det havde regnet kraftig sydpå og masser af andre steder!

Hvor heldig kan man være?

Det har ikke været den vanskeligste høst, som jeg har oplevet. Men det har været en af de værste, og den mest underlige hvad angår bygevejr og grænserne imellem disse. Nogle højst besynderlige vejrfænomener, som jeg aldrig tidligere har oplevet.

Farvel til frøavl

Man har jo tid til at tænke når man sidder ved rattet på mejetærskeren. Og jeg har siddet og taget en alvorlig beslutning undervejs: jeg stopper med frøavl! Efter 22 år som selvstændig landmand, og en opvækst inden da med frø af mange slags.

Og hvorfor så det?

Den altovervejende grund er problematikken med at komme af med frø i høsten til DLF. Det har tidligere været et alvorligt problem. Jeg har ofte kritiseret det dengang. (Se mine oplevelser i høst 2000) (Og 18.8 1999). De seneste to år har det egentlig fungere godt nok. Men i når strandsvingelen i år blev meldt til for levering, fik jeg at vide, at det kunne lade sig gøre om 3 uger! Og heller ikke engrapgræsset kunne jeg komme af med. Endnu engang har de ikke frøkasser nok og kapacitet til at håndtere frøet i høst. De vil gerne være verdens største frøfirma, men at ofre nogle millioner på ekstra kapacitet vil man ikke.

Det forsinker alt andet, når man skal flytte frø internt på gården, for derefter at læsse det endnu engang et par uger efter! Disse følgevirkninger har anslået kostet mig to høstdage i spildtid. Formiddage i solskin og godt vejr, hvor man har læsset frø! Dage som er spildt når det regnfulde vejr sætter ind. Og netop i år, hvor det hele ramlede sammen og vårbyggen var moden samtidig med vinterraps og strandsvingel, så må det bare ikke ske.

Og fordi jeg havde endnu en engrapgræssort til Hunsballe Frø, så måtte den pænt vente til det andet var flyttet eller leveret. Den blive først høstet efter vinterrapsen. Og så er det ikke morsomt at komme ind og køre 1,5 km/t i engrapgræs og se alle naboerne høste vårbyg og tør hvede omrking sig. Det virker totalt latterligt at bruge to høstdage på at gnave 14,5 ha engrapgræs af.

Det har jeg simpelthen ikke tålmodighed til længere. Den er ganske enkelt sluppet op. Lunten er for kort!

Korn og rapspriserne er stigende og en masse timer kan spares på områder såsom afpudsning, weed-wiping, gødskning i efteråret og læsse og leveringstider samt tid omskiftning og til at rengøre og klargøre grej og tørreri.

Efter den nye EU reform var det forventet, at der skulle ske en kompensation i frøpriserne. Det er slet ikke sket. Og det vil næppe ske heller. Ikke før kornpriserne er så høje, at mange andre dropper frøet, så vil de hæve priserne. For det er ikke markedpriserne, som bestemmer landmandens afregningspris. Det er derimod alternativet til frø der bestemmer det.

Til gengæld får jeg en effektiv og rationel drift med hvede, byg og vinterraps. Ikke længer noget med at skulle skifte om og sprede gødning til frøgræsset når der er travlt med at så hvede. Ikke bruge i dageveis på at afpudse frømarker når der er andet at lave.

Jeg kender argumenterne med at høsten spredes. Ja, det gør den, hvis man har nogle rigtig tidlige engrapgræssorter eller rødsvingel. Men sene engrapgræsser og strandsvingel ramler i stedet ind i vinterrapshøsten. Og kort efter vinterrapsen kommer de almindelige kornafgrøder.

Og i de almindelige afgrøder sker der noget når man høster. Så betyder det ikke så meget , at disse arealer bliver forøgede.

Det eneste jeg vil savne, er den strukturforbedrende eftervirkning af frø. Men det mener jeg at kunne kompensere for via intensiv brug af gul sennep som efterafgrøde.

Her i næste uge bortsprøjtes 23 ha rigtigt flot strandsvingeludlæg og en 12 ha Conni engrapgræs som skulle ligge til 2.års høst. En 1. års strandsvingel var alligevel besluttet at skulle omlægges fordi der var angreb af smelderlarver i foråret.

DLF fortæller, de er er for meget engrapgræs (hvornår har de ikke sagt det for at kunne holde priserne nede!). Så det må jo kun være en fordel at jeg reducerer. Og jeg er ikke den eneste. Jeg kan nævne mange godser og landmandskollegaer, som også har gjort noget lignende.

Strandsvingel siger de tegner godt. Ja, indtil det er høstet i 2007. Så er der sikkert for meget af det!

Der er et ordsprog der hedder: "Kan man ikke lide lugten i bageriet, så må man forlade det" . Det gør jeg så.

Og jeg ser frem til et endnu mere rationelt drevet landbrug med langt mindre spildtid, færre mejetærskertimer, støv og ærgrelser. Og at holde sommerferie i juli måned!!

31. august 2006: vinterrapsen sået

Såningen fortsatte uden problemer!

De arealer jeg skulle så vinterraps på var alle efter vinterhvede. Og da høsten af dem trak ud, så påvirkede det også såningen. Jeg havde nogle arealer fri allerede midt i august, men ville ikke starte såningen på det tidspunkt, fordi det ville betyde en masse omskiftning og spildtid midt i høst, ikke mindst for at klare den efterfølgende ukrudtssprøjtning. Så derfor besluttede jeg at vente med at så indtil alle marker kunne sås fortløbende. Var færdig den 29.8 om aftenen, netop som sluserne åbnede igen. De sidste par hektar blev sået i silende regn.

Efter 6 års pløjefri dyrkning med Lemken Solitair såmaskinen har jeg nu skiftet til en Horsch Airseeder. Dette til trods for, at man nok ikke finder noget mere præcist såaggregat end den type, som Solitair maskinen anvender. Dybdestyringshjul til hver sårække sikrer korrekt dybde. Til gengæld er skærtrykket lige lavt nok under vanskelige omstændigheder med stiv jord eller meget halm.

Jeg må erkende, at ploven for stedse er væk. Det går bedre og bedre år efter år med pløjefri dyrkning, og jeg kan ikke forestille mig nogensinde at skulle drive landbrug med en plov igen. For mig er ploven et historisk redskab. Derfor kan jeg lige så godt konsolidere denne tilstand ved at anvende en såmaskine, som er bygget til opgaven.

Årsagen til skiftet er primært maskinens gødningsplacering, som jeg må betegne som både logisk, enkel og nødvendig. Jeg har i flere år bygget og afprøvet flere metoder til placering af flydende gødning på det andet såsæt. Placeret gødning er simpelthen et must ved avl af vårbyg og vinterraps (og måske også vinterhvede, men mere om det senere....). Det er nødvendigt dels på grund af de stramme danske gødningsregler og også hvis det bliver mere almindeligt med tørre forsomre i fremtiden. 

Først anvendte jeg en selvbygget frontmonteret nedfælder med stempelpumpe og skiveskær. Den fungerede grundlæggende fint, men var besværlig at så forland med på grund af den lange afstand fra front til skiveskær bagerst.

Så prøvede jeg at montere nedfældertænder imellem pakvalse og skiveskær bag på såmaskinen. Der var simpelthen ikke plads nok, og det kunne ikke fungere korrekt.

PPF systemet fra Horsch er jo ikke nyt. Men i min jagt på at gøre arbejdsopgaverne enklere, hurtigere og mere effektive, må jeg erkende at tandskærene har nogle fordele, når der arbejdes med snittet halm og samtidig ønskes gødningsplacering.

En CO4 giver mig 33% mere kapacitet via arbejdsbreddeforøgelsen. Hastigheden stiger fra 11-12 km/t til 13-15 km/t (+20%). Og endvidere betyder en dobbelt så stor såsædsbeholder meget ved såning af marker 3-5 km væk.

Kapaciteten er i virkeligheden mere end rigelig for mit areal, men dermed opnås en mulighed for at få såningen overstået hurtigt og på et optimalt tidspunkt.

Her havde jeg begået den klassiske fejl: at høste om aftenen/natten i en tæt hvede med meget halm. Den dårligere snitning af halmen  giver problemer senere. Men der var ikke andet at gøre, når vejrproblemer tvinger mejetærskeren til at køre, når det overhovedet kan lade sig gøre.

Det er noget af en udfordring af starte med Airseederen til at så hybridvinterraps med 50 frø/m2 eller 3,8 kg/ha. Bredsåningen og det svære ved at skulle genfinde frøene i jorden var noget af en udfordring med en maskine man først skal lære at kende. Men jeg mener, at resultatet blev godt. Det bliver spændende at følge frempiringen. 

Tidsmæssigt var det en magelig opgave at så 49 ha vinterraps.

Der er meget forskel på mængden af spildkorn. Hvor der blev høstet i tørt vejr inden regnen satte ind og hvor første harvning var udført lige efter er der kun ringe forekomst af spildkorn. Anden harvning og såning har bekæmpet spildkornet.

Derimod er der massiv spildkornfremspiring, hvor hvedeforfrugten er høstet i fugtigt vejr og om aftenen. Det bekræfter den gode regel, som tilråder, at der ikke bør høstes om aftenen, hvis halmen snittes. I normalår - vel at mærke, når alt går efter planen. Således var det ikke just i denne høst. Arealerne med spildkorn har fået 0,5 l Focus/ha.

Jeg har en mark, hvor der blev høstet nogle lejesædsområder en aften lige inden et regnområde ankom. Det resulterede i både lang stub og dårlig snitning. Her ligger der store bunker halm i den efterfølgende raps. Lige på den anden side af vejen blev der høstet i højt solskinsvejr og blæst - her er snitning og spredning af halmen forløbet perfekt, og såbedet for rapsen var noget helt andet.

Men sådan er det - kompromisser må nogle gange indgåes!

I dag startede såningen onsdag eftermiddag kl 13.30.

Vedrørende snegle: som sagt var de i den urørte vårbyg halm/udlæg. Men underligt nok, så er der ikke snegle at finde i en gammel rapsmark, som har fået glyphosat for sent. Her står store rapsplanter uden sneglegnav! Og jeg har ikke fundet bogle. Her har alle betingelser for deres udbredelse ellers være til stede.

Anderledes var det med et lille parti Smuggler hvede jeg startede med at så: her var det skrumpne kerner og der var gennemført en meget uensartet og svag bejdsning.

Markerne er fremspiret meget hurtigt. Nogle steder er bredsåningen tydelig, og andre steder ligner det næsten rækkerne fra en almindelig såmaskine. Det afhænger af jordstruktur og halmmængde.

Enkelte marker er forsøgsvis kun opharvet 1 gang i 15 cm dybde med Thorit harven. Her er det samlede tidsforbrug til jordbearbejdning og såning 40 minutter/ha og dieselforbruget er målt til 17,25 l/ha. (harvning: 11 l/ha, såning 6,25 l/ha)

0,5 Boxer + 0,5 Stomp P + 0,03 DFF + 0,15 Oxitril

BI=0,62

I marken på billedet er der ikke bekæmpet spildkorn, men i de øvrige marker var der rigtig meget hvedespildkorn. En mark blev behandlet med 0,5 Focus Ultra+ 0,5 DASH om aftenen, men da det blev mørkt stoppede arbejdet. Der fortsattes med den samme tankfuld næste morgen i resten af marken.

Det viste sig senere, at aftensprøjtningen stort set var uden virkning! Senere måtte den del behandles på ny, og her er rapsen nu hæmmet meget. På etiketten anbefales enten morgen eller aftensprøjtning, men eksemplet viste, at der udelukkende skal satses på morgensprøjtning.

På billedet her, var forfrugt hveden høstet om natten, og halmen blev dårligt snittet og yderligere var der lejesæd i noget af området. Alle forudsætninger var dårlige. Desuden var der store bunker af halm. Jeg havde forventet store problemer, men alligevel har fremspiringen været upåklagelig. Så jeg må sige, at jeg er meget positivt overrasket over airseederens resultat.

Et imponerende eksemplar med en diameter på 14-15 mm. og nogle kraftige, permanente gange i jorden.

På arealerne, hvor der er etableret gul sennep efter høst og jorden ikke røres før til foråret, er der gode betingelser til stede for en opformering.

Jordtemperaturen er stadig lige lovlig høj. Den burde være under 5 grader, men er i øjeblikket 8-9 grader i 10 cm dybde iflg. Planteinfo.

Det kan iagttages, at hvor der har været frøgræs i sædskiftet nogle år forinden der er etableret vinterraps, der er rapsen bedst udviklet pga. mere kvælstof i jorden. Marken på billedet har været påvirket  af tre faktorer, som har betydet modgang for rapsen mere eller mindre:

1) Hveden forud gav et udbytte tæt på 9 tons/ha og har derfor "støvsuget" jorden for tilgængeligt N.

2) Der var utroligt meget halm, og det blev ydermere dårligt snittet pga. høst om natten pga. tidspresset/vejret. Halmen har immobiliseret meget N i omsætningsprocessen.

3) Stor mængde spildkorn, som blev bekæmpet for sent, og nåede at hæmme rapsen.

På trods af disse faktorer, så er marken alligevel tilfredsstillende uden at planterne er så høje, som i de andre marker.