16. januar 2004

Netop nu !

Hvad foregår der egentlig i markerne.....

Forleden kunne vi læse, at Ukraines eksport af hvede faktisk var en boble der er bristet! Eksporten har været for stor, og nu oplever Ukraine problemer med forsyningssituationene til hjemmemarkedet. Der rapporteres om møllehvedepriser på omkring 150 kr/hkg - noget andet end de priser vi hørte om for et år siden…. Deres vintersædsarealer er udvintret i stor stil - så meget tyder på at deres eksport er slut.

Så er der varme om dagen og begyndende vækst i afgrøderne. Om morgenen er der stadig frost, og jorden bærer fint til at der kan køres gødning ud indtil ved 10 tiden - så fedter det i overfladen når solen opvarmer jorden.

12-4-14 m S til vinterraps og hvede. Flydende N32 til frøgræsmarkerne er de typer gødning der benyttes først.

Det er ikke en gang "pløjefri dyrkning propaganda" - men derimod en konstatering: det første spadestik jeg tager i hveden på en frostfri dag for at undersøge røddernes tilstand- og så vælter der et rigtigt stort eksemplar af Lumbricus Terrestris (den dybdeborende regnorm) op. Bestanden er nu vokset meget betydeligt.

Rart at se at der er aktivitet så hurtigt efter morgenfrosten. Stubmarkerne viser også masser af halmdepoter som tegn på masser af regnorme. 

Såningen er ved at være afsluttet. I år prøver jeg at nedfælde 15 kg N i form af flydende N32 til 2. og 3. års hvede for at undersøge effekten på den velkendte gulfarvning om efteråret samt overvintringsevne og rodudvikling.

Rodudvikling har også effekt på goldfodssyge. Hidtil har jeg haft gode erfaringer med 3.års hvede i forbindelse med reduceret jordbearbejdning.

Landskontoret har konkluderet, at der ikke er effekt af tilførsel af N om efteråret til hvede. Men det kan ikke overraske, når mange af forsøgene er placeret på husdyrbrug, hvor der er organisk N-pulje i jorden. Her på min N-udsultede jord, vil der sandsynligivs være den største effekt - hvis der er nogen?

Den frontmonterede nedfælder har jeg tidligere beskrevet i Agrologisk Tidsskrift. Den er hjemmebygget af diverse dele købt i USA. Ingen elektronik og ingen hydraulik - blot ophængt i frontliften. Det betyder, at den kan af- og  påmonteres på få minutter. Den doserer når den sænkes - og doseringen klares af en stempelpumpe der drives af et af bærehjulene, som også styrer dybden.

Nogle gode høstdage - herligt!

Så er der lidt at jævne ud......hveden er sikret imod regnen...

Strandsvingeludlæg sået med min nye metode på 25 cm rækkeafstand. Her set dagen efter at ærterne er høstet og halmen er snittet.

Sidste år husker jeg, at jeg den 11.september var ved at sætte skærbordet på maskinen, da jeg i radioen hørte om terrorangrebet. Senere høstede jeg det sidste hvede med 26% vand. At jeg i år er færdig med hveden en måned tidligere er bare helt fantastisk!

Prioriteringen af at høste hvede før vårbyg for at sikre faldtallet har været rigtig. De sidste dages regnvejr kan have ødelagt faldtallet, selvom vi her har været heldige og kun har fået 17 mm. på de to dage.

Byggen står relativt fint op endnu, og nu er jeg glad for at have anvendt 0,2 l Cerone. Mangler ca. 65 Ha vårbyg - til ca. 3 dage og vejrudsigten er fin en uge frem!

Hvor vi i Danmark var taberne mht. kvalitet i kornet sidste år, så ser det ud til at vi bliver Europas vindere! Overalt er det gået galt på nær det meste af Frankrig. I England kan man på Farmers Weeklys daglige høstberetninger læse at høsten har stået stille i næsten en uge, og at faldtallene i hvede nu er nede på 85-180 mange steder! I det meste af Tyskland er brødhvede ikke eksisterende. I de store områder af det gamle Østtyskland er der alvorlige problemer. Og mange steder er afgrøderne direkte ødelagt af enorme vandmængder.

Herligt at skeptikerne, der elsker at tale tingene ned, nu får sig en ordentlig dukkert! De personer, der har høstet rekordudbytte på forhånd, og hovent og arrogant har fortalt at "priserne skal ned" (som om det var en naturlov!),og sagt: "der bliver rekordhøst",  og ikke har respekt for naturens luner, har fået en lærestreg. Vejret et stadig den enkeltfaktor, der har den største udbytteindflydelse!

Foderstofforretningerne lader som om at de ikke har hørt noget...... og håber at score kassen.

Her har Hereward hveden, hvor hele arealet var 2.års eller 3.års, trods alle odds ved sen såning i efteråret og en omskiftelig forårsstart, imponeret med et flot udbytte. Rumvægten oversteg ærterne! Ærterne vejer 82 kg/hl men hveden vejer 83 kg/hl! Har aldrig tidligere haft så ensartede hvedemarker. Renstrået med ikke vildt mange aks/m2 (også kun sået 190 kg/ha 6-12 oktober), ca. 550 aks/m2, men en pæn udvikling i antal kerner/aks og TKV. Alligevel er udbyttet 90 hkg/ha. Normalt burde 2.årshvede sået omkring 10.oktober her hos mig være ca. 75 hkg/ha, og så har Hereward normalt fht. 95 (men har klaret sig rigtigt flot i LandboCentrums forsøg!). Pentium "faldt" i forsøgene igennem med rumvægt på kun 75!

Jeg kan bla. konstatere to spændende iagttagelser: Jeg kunne ikke se/mærke forskel på 2. og 3. års hvede. Og jeg har ikke observeret godlfodssyge i år.

Det har virkelig bekræftet min beslutning om, at reduceret jordbearbejdning er vejen frem! Nu er jeg endnu mere sikker i min sag.

Desuden er markerne bare jævne og med sprøjtespor der er meget overfladiske - noget man mærker når man vender med mejetærskeren over forageren...

Ærterne er reddet ind imellem høst af hvede. Udlægget gjorde det ikke lettere at høste dem, og de superlave Javlo ærter var kun ca. 10 cm! Nu har jeg besluttet mig for at jeg skal dyrke det jeg kalder "tøsedrengeærter" (de høje sorter) for fremtiden - risikoen er simpelthen for stor. Havde vi fået en uge med dårlig vejr, så var de smuttet. Så må jeg acceptere det lavere fremavlstillæg.

Jeg forventer ikke der bliver produceret ret meget brødhvede i Tyskland. Hele det centrale område har været ramt af kraftig regn og der er lejesæd på enorme arealer, og her er faldtallet smuttet. Desuden er udbytterne visse steder betydeligt lavere end sidste år.

Deres vinterbyg til malt er af dårlig kvalitet med rumvægter til den meget lave side, ofte under 60 kg/hl. Det betyder dårlige sorteringer.

Udbytterne af vårmaltbyg i DK ser ud til at blive lave.

Mit gæt: når malterier og branchen opdager dette, vil maltbyg stige og der bliver ikke ret store mængder kvalitetsbrødhvede i DK, Tyskland og England.

Rødsvingel og strandsvingel reddet

Mandag den 15.juli startede jeg med at høste rødsvingel på roden. Gik nemt og var let at færdigtørre på planlager. Er leveret hos Barenbrug i Holland den 24.juli. Udbyttet tegner til at være normalt og rumvægten var 205 kg/m3.

Ugen før løb udviklingen i strandsvingelen fra mig. Det gik meget hurtigt med modningen, og den bestilte skårlægger kunne først komme den 15. Den måtte afbestilles søndag pga. for kraftig dryssespild. Så selv om jeg havde sværget på (den 10.7 herunder!) at jeg end ikke ville overveje direkte høst af strandsvingel, så blev jeg pludselig nødt til det. Kraftig blæst og  torden i vejrmeldingen om torsdagen og regn onsdag aften fik mig til at høste. Under mere normale vejrudsigter ville jeg have ventet et par dage mere, men risikoen for at miste frø fremskubbede beslutningen.

Det var meget grønt i halmen - skåret var totalt grønt! Frøet indeholdt 25-30% vand, men selve mejetærskningen gik meget fint og med en ensartet belastet maskine. Takket være tømmeudstyret til frø i den NH TX36 jeg købte sidste år, så kunne frøet selv løbe ud, omend det var hårdt ved sneglen!

Det blev en opgave for tørreriet. Udbyttet overraskede posistivt, og det gav flere m3 end forventet og dermed stillede det krav til inspektion og luftkontrol i tørreriet. Efter en uges non-stop kørsel kan jeg nu køre med temp.styring og 50% rel.luft i indblæsningen, og nu går det hurtigt. Faktisk er det tørt, men får lige lidt ekstra.

Den megen regn begyndte at fjerne kuløren i hveden - det var på tide at det stoppede og vi fik godt vejr igen. Jeg frygter for faldtallet i hveden. Nu skal der sol til!

Begyndte så smaåt at høste vinterrapsen i dag. Udbyttet ser ud til at skuffe en del. Storm og kraftig regn samt skovduer der drysser mere end de æder (ulykker der kan ramme rapsen som jeg glemte at nævne den 10.7 herunder!) havde forårsaget et kraftigt dryssespild. Det er faktisk ret deprimerende, at man en uge før høst på roden skal miste så meget frø. Jeg talte frø på et tilfældigt sted i et område på 14x14 cm og der lå ca. 150 frø! Hvis TKV er 10 gram, vil det svare til ca. 600 kg pr. ha!

Afgrøderne 10.juli

Nu gider jeg snart ikke høre det længere! Inden konsulenter og sælgere af vinterrapsudsæd kommer alt for godt i gang med at lovprise fordelen ved vinterraps, så burde man måske lige overveje fordele og ulemper ved vinterraps endnu en gang.

I år ser det godt ud, men i '95 og '96 var der mange marker der gik helt i vasken. Dyrkningssikkerheden er stadig langt større i kornafgrøderne. Vinterrapsen har utallige trusler lige fra fremspiring til høst. Og prisen er høj nævnes det nu!  Ja, undskyld, men jeg kan huske dengang den var høj, eksempelvis 3,05 kr i 1990. Den gang kunne man ved 4000 kg udbytte pr. ha have et bruttoudbytte på 12.000 kr/ha - nu er det på 8.600 kr/ha!

Ha-støtten er bl.a blevet sat ned med ca. 1.400 kr/ha for et par år siden. Jeg vil absolut ikke kalde prisen høj - det må hellere betegnes et af de mindst ringe alterntiver! Prisen berettiger måske rapsen til af være mindre ringe end alternativet korn.

Men hvad - om nogle år sidder vi nok og drømmer tilbage til 2002 hvor prisen var helt opppe på 1,55 kr! Alle afgrødepriserne går nedad - blot ikke udgifterne!

Nogle af besværlighederne kan være såning i midten af august imens der er hektisk travlhed med høsten. Til gengæld spreder den ganske vist høsten senere.

Der er mange trusler og problemer i form af skadedyr og sygdomme: rapsjordlopper, snegle, spildkorn, valmuer, kamiller, udvintring, rodhalsråd, knoldbægersvamp, skulpesvamp, glimmerbøsser, skulpegalmyg....... med dyre sprøjtninger (Matrigon, Command etc.)!

Og hvis man skårlægger den så "stjæler" alene den udgift mere end 200 kg. Såsæden koster rask væk 88 kr/kg - lidt af en kontrast til en afregning til landmanden på 1,5 kr/kg!

Men ellers er det da en meget god afgrøde .....

Bargreen rødsvingelen er ved at være klar til direkte høst. Den er ganske vist lidt rød i toppen visse steder endnu, men det er ikke til at vide hvorledes vejret vil blive. Så hvis vejrmeldingen holder forventer jeg at starte med at høste i weekenden.

 

Strandsvingelen (Cochise) er skårlægningsmoden nu. Tidligere har jeg foretrukket at skårlægge selv med skiveslåmaskine, men i år vil jeg have en selvkørende skårlægger til opgaven. Afgrøden er meget renstrået og det vil være svært at få nogle gode skår ud af den med en 6' maskine. Desuden er den også meget høj - højere end de andre sorter jeg har prøvet tidligere.

Mange anbefaler selvkørende skårlæggere. Problemet er blot, at er jorden fugtig og vejret dårligt, så vejrer det aldrig. Derimod kan et tyndt skår tørre langt lettere, og blive høstet og fjernet inden der kommer gennemgroning. Direkte høst vil jeg end ikke overveje.

 

Cerone til vårbyggen har betydet at markerne ser underlige ud. På billedet ses grænsen imellem ubehandlet til venstre og behandlet med 0,2 l til højre! Aksene er ikke skredet igennem.

Umiddelbart "praler" afgrøden til venstre mere. Aksene ligger vandret og giver visuelt forventinger om et højere udbytte. Jeg har nedjusteret forventningerne til vårbyggen betydeligt på det seneste.

Egentlig burde det tegne godt. Sået næsten en måned tidligere end sidste år. Den kraftigste buskning jeg har set længe og nogle meget vitale og kraftige planter. Men uanset hvordan jeg prøver at ændre opfattelse af afgrøden, så tror jeg at udbyttet går galt i det Ceronebehandlede.

Desuden har Barke vårbyggen nu nogle meget gule blade og ser dårlig ud. Det er tilsyneladende ikke svampeangreb - blot et vækstsyndrom af en eller anden art. Men jeg er ret overbevist om at denne sort vil falde igennem udbyttemæssigt i årets forsøg!

Så fra at det lignede en afgrøde over 70 hkg/ha ind til midten af juni, så regner jeg ikke med 60 hkg nu!

 

Til gengæld ser hvede og ærter rigtigt tilfredsstillende ud nu.

Den hvede der er afbilledet her, har i foråret været den jeg tidligere ville vurdere som den ringeste.

Den er sået den 9.oktober. Forfrugten er hvede og halmen har ligget snittet og urørt siden høst. Den har fået en enkelt stubharvning sammee dag den blev sået, og den totale tid til etablering har været ca. 30 minutter/ha.

I foråret så den ikke ud af ret meget.

Nu vil jeg betegne den som den bedste hvedemark. Kraftig og med meget vitale planter. Store aks med mange kerner og planterne er stadig meget grønne. Intet tegn på goldfodssyge overhovedet - selvom det er 2.års hvede.

Iøvrigt har jeg ofte været meget plaget af goldfodssyge i 2.års hvedemarkerne. Nu kan man her på egnen begynde at se de første lyse områder i mange marker. Men spændende nok kan jeg ikke konstatere noget endnu!

Jeg er sikker på at reduceret jordbearbejdning og forbedringen i jordstrukturen samt en bedre planteudvikling er faktorer der er med til at hæmme goldfodssygen. I 3.års hveden er der endnu ingen angreb!

Afgrøderne  i slutningen af juni

Barke vårbyggen har i år fået en lille dosering Cerone sammen med svampebeskyttelsen lige inden skridning. Formålet er at reducere aksnedknækning ved høst. Hvis det bliver en regnfuld høst, så bliver hveden højest prioriteret af hensyn til faldtallet, og det kan betyde at byggen må vente.

Byggen har generelt "taget den med ro" - selve skridningsprocessen forløber meget langsomt. Det opfatter jeg som et tegn på at afgrøden har god forsyning af alle næringsstoffer og vand. Er det modsatte tilfældet, vil en afgrøde ofte hurtigt skynde sig af sikre artens eksistens og fremskynde processen.

Krafige angreb af lus. Med twin-cap dyserne der doserer både frem og bagud har jeg kunnet komme godt ned i afgrøden, og har derfor kunnet anvende Mavrik i stedet for pirimor, og dermed få dobbelt effekt imod både lus og kornbladbiller. Jeg har kørt med 160-180 liter vand, og selv om det betyder flere påfyldninger, så har det været rart at konstatere en meget bedre dækning.

Området her er sået i våd og klæbrig jord den 6.oktober. Nu ser hveden normal ud. Generelt har jeg aldrig haft så ensartede hvedemarker som i år. Normalt når jeg kører igennem afgrøderne med sprøjten sent på sæsonen så observeres variationer i plantetæthed og udvikling. I år har alle afgrøder været utroligt ensartede.

Roerne har udvikletsig godt, og jorden har beholdt en god struktur og porøsistet. Regnormene er ved at have spist op af den snittede hvedehalm fra sidste års høst - der er ikke meget tilbage nu. En måned efter såning af vårbyg, ærter og roer var antallet af "halmdepoter" over ormenes gange imponerende. Jordbehandling med fuld gennemskæring i 5 cm dybde har ingen ødelæggende effekt på regnormene eller deres gange - de mærker rystelserne og kan let trække sig de få cm ned i sikkerhed, og gangene er hurtigt genetablerede.

Roerne uden pløjning. Snittet halm efterladt urørt fra høst af hvede. Roundupsprøjtning i oktober. Stubharvning 1.11.2001 med fuld gennemskæring. Stubharvning med i foråret og da roestykket skulle afsættes, blev computeren på såmaskinen 0-stillet og stykket blev kørt igennem med placering af N32 og den jordbearbejdning som såsættet udførte. Herefter er sået med almindelig roesåmaskine.

Ukrudtsbekæmpelse er gennemført som en normal mark. BI= 1,97.

Stor tilfredshed med alle afgrøder

Jeg er meget tilfreds med plantetilstanden. Vi er absolut ikke forvænte med regn i maj og juni her, men i år er forsyningen helt optimal. Afgrødeudvikling er også god. Hveden er nu i skridningsfasen. Der er konstateret lidt lus i vårbyggen, men skadetærsklen er ikke overskredet. Der skal holdes øje med udviklingen.

Som en besøgende sagde i dag: det er sjældent at man ser ærtemarker, hvor der ikke er væksthæmning, gule planter og strukturskade af vending og kørsel i foragrene. Det havde jeg egentlig ikke tænkt så meget over, men det er korrekt: den bedre jordstruktur, afvandingsevne og bæreevne taler sit tydelige sprog.

Vinterrapsen er totalt afblomstret og i gang med af udvikle skulperne. Jeg kan kun sige: jeg er meget tilfreds. Planteudviklingen har været fantastisk og blomstringen massiv. Bortset fra det kraftige angreb af glimmerbøsser i knopstadiet er der ikke gjort mere ved marken, hverken imod skulpegalmyg, skulpesnudebiller eller knoldbægersvamp/skulpesvamp.

Vårbyg i marken i år. Nu er det 2. år marken ikke pløjes. Problemet er væk! Marken har blot fået 0,5 Manganchelat sammen med ukrudtssprøjtningen.

Bladrandbiller og glimmerbøsser

Måske en ny effekt af reduceret jordbearbejdning? Jeg har aldrig oplevet at de nyfremspirede ærter ikke blev angrebet af bladrandbiller som giver de tydelige symptomer på bid i bladkanterne. I år har jeg endnu ikke observeret nogen angreb. Det kunne også tænkes at årsagen er det kolde forår, men det har vi også prøvet tidligere. Hvordan det er i andre marker ved jeg ikke. Jeg har kun talt med en enkelt kollega som ved almindelig dyrkning har oplevet at angrebene kom.

Er det en følge af reduceret jordbearbejdning? Er der flere rovbiller og edderkopper som kan angribe bladranbillerne? Det er nærliggende at antage, at den ændrede dyrkning medfører nogle bedre levevikår ikke alene for regnorme og springhaler, men også for en masse andre insekter, og dermed en anden artssammensætning. Skjulestederne ændres: nu er der en masse strå og gange i jordoverfladen der kan virke som skjul.

Det bliver spændende at følge.

Fra Sverige er der rapporteret om store problemer med resistente glimmerbøsser i vinterrapsen. Jeg frygtede også det værste.

Rapsen er meget længe om at springe i blomst. Der dannes en masse sideskud og det virker som om planterne har god tid. Det gjorde at på trods af nogle kolde dage, så blev antallet af glimmerbøsser i knopperne kraftigt forøget - op til 12-14 stk./knop. De var i starten meget lidt aktive, men da der kom mere varme begyndte de at gøre skade. Jeg sprøjtede derfor den 25.april ene mark med 0,2 Kg Karate og den anden mark med 0,12 Sumi-Alfa+0,14 Mavrik. De forskellige midler skulle afsløre, om der var forskelle i virkningen. Resultatet blev, at effekten var meget tilfredsstillende og der var ryddet helt op efter begge sprøjtninger. Jeg tror at man i fremtiden skal afholde sig fra eksperimenter med reducerede doser over for dette skadedyr.

11-04-2002 Færdig med såningen

Som en følge af principholdningen: at man bør kunne passe 250 ha alene, så var det første forår at jeg skulle klare arbejdet helt alene. Og så har jeg 50% mere at tilså i år end sidste år, nemlig 107 ha ialt. Der er dog ingen tvivl om, at det er langt lettere at være to om at passe 500 ha end det er at være en enkelt om 250ha! Og når man så skal klare alt det løse ved siden af.... Jeg må siges at være ramt af held: vejret har været fantastisk, Første opharvning startede så småt den 24.marts. Såning startede den 28.marts, færdig med ærter og udlæg den 6.april. Selvom min såbedsharve er 6 m i arbejdsbredde, så lod jeg den stå, og kørte i stedet hele arealet over med Lemken Smaragd harven med den halve bredde. Hvorfor? Selvom såbedsharven er monteret med ekstra tænder så afstanden er 8½ cm, så er det en kendsgerning, at et enkelt træk efterlader jorden med en "takket" profil. Den største faldgrube for reduceret jordbearbejdning og vårsæd er våd og dermed kold jord. Jeg ønskede en ensartet gennemskæring og "løftning" af jorden i sådybden. Jeg opdagede, at Smaragdharven med forkrøblede vingeskær lavede et flot såbed. Bearbejdning i 4-5 cm. og blandetallerkenerne og pakkevalsen efterlød en fin jordstruktur, som holdt godt på jordfugtigheden indtil såning. Højere kapacitet med en 6 m harve i stedet for 3 m? Ja, sikkert , men ikke den store forskel. Den almindelige såbedsharve er ikke konstrueret til at arbejde med 13-14 km/t , og den kræver mere vedligeholdelse. Der bukker altid nogle bøjler i rotorsmulderen, tænder knækker mm. Som følge af de tidligere omtalte højere Pt og Kt ved reduceret jordbearbejdning og som en arbejdslettelse inden såarbejdet, så undlod jeg at sprede 8-11-20 inden såning. Det har jeg altid følt som irriterrende arbejde. Bruge tid på dette inden såning, og så måske mangle den tid i sidste ende hvor vejret måske driller. Da jeg placerede 80N ved såning er kvælstofforsyningen i orden, og derfor kan jeg roligt vente med dette til efter såning.

Glimmerbøsser i rapsknop (arkiv foto fra tidligere)

Vinterrapsen "eksploderer" siden midten af marts! Denne afgrøde begynder væksten blot jordtemperaturen er over nul grader! Derfor var det herligt, at jeg fik den startet med kvælstof den 16.marts, det har den virkelig fat i nu! Heldigvis beskytter kulden imod angreb af glimmerbøsser i knopperne. Det er lidt uhyggeligt, at der nu meldes om resistens imod alle pyrethroider! En følge af de reducerede doser igennem årene ???? Nu har vi ingen virkemidler!

 

17-03-2002 Startgødskning

Med markerne spredt rundt omkring, så er der en stor tidsbesparelse ved at bruge flydende gødning. Jeg har 60% mere gødning med i forhold til Bredal sprederen, og det betyder at man ofte kan køre en hel mark færdig på en gang. Gødskning er lige til kanten af markerne og man kan lukke i sektioner. Monitoren sikrer nøjagtighed og der skal ingen irriterrende vogn med i marken. Gødningssprederen på 18 m bredde og med dobbelt overlap er til de "store gennemsnit". Ved kiler og ulige sprøjtesporsbredde er det noget rigtigt utilfredsstillende at arbejde med. Selv om jeg har kantspredetallerken så skal man passe på ikke at smide for meget ud på vejen og bilerne! Hvis bare NPK gødningerne i flydende form var konkurrencedygtige, så havde jeg ikke nogen gødningsspreder mere......

Markerne har tørret forbavsende hurtigt. De marker der har fået en enkelt stubharvning i efteråret og skal tilsås med vårsæd var i dag flere steder mere tjenlige end mange af de marker der blev sået i sidste års fugtige forår sidst i april. Hvis ikke vi havde fået regn her til aften (mandag 18.3) så kunne der køres 8-11-20 på arealerne i morgen.

Lørdag klargjorde jeg de sidste ting på gødningssprederen, og søndag startede jeg med at sprede N25 på vinterrapsen. Det er ikke kun om efteråret at reduceret jordbearbejdning giver fordele i form af lettelser og tidsbesparelser. Jorden afvander utroligt godt her om foråret, og som det ses på fotoet herunder, så kører man næsten med rene dæk.

Jeg har valgt at give vinterrapsen N25 (560 kg/ha) som startgødskning. Herved tilføres en stor mængde svovl. Senere skal der tilføres 350 kg 8-11-20 /ha.

I dag, netop da det begyndte at regne, var jeg færdig med gødskning af vinterraps, hvede og frøgræs. Engrapgræs, rødsvingel og strandsvingel fik også N32, og hveden er ligeledes startet med N32. Afhængigt af vejret tilføres 8-11-20 når det passer ind i såningen. Andre år har jeg startet med 8-11-20 og haft til hensigt at tilføre mere kvælstof hurtigt efter. Men så kommer såarbejdet pludselig ind i billedet og dagene går, og pludselig er hveden underforsynet fordi den kun var startet med 20N. Det vil jeg ikke risikere i år.

Nogle år kan man ikke starte op med N32 fordi der er nattefrost. Det giver risiko for skade ved svidning. Men på nuværende tidspunkt passer det rigtigt fint ind.

Hurra for de nye Hardi Quintastream gødningsdyser!

De er ganske enkelt geniale. Jeg er meget imponeret over dysernes brugervenlighed og den meget ensartede fordeling. Jeg har købt et sæt gule og et sæt røde 5-huls dyser. De dækker doseringer fra ca. 60 l/ha - 300 l/ha i et fornuftigt hastighedsområde. Typisk hastighed i hvede med 120 l/ha er 12-15 km/t.

Tidligere har jeg prøvet og kasseret Lechlers dyser. Jeg var tvunget til at bruge mine T-rørs dyser, men de var besværlige at sætte på, og når de var monteret så kunne tripleten ikke drejes. Jeg skulle også ud og afmontere to i hver side ved sammenfold af bommen. Her har jeg begge størrelser siddende i triplet'en, og kan hurtigt skifte når behovet opstår.

	Reduceret jordbearbejdning = ingen jord på dækkene ved kørsel i vinterrapsen.
	Vinterrapsen er ikke specielt kraftig, men planterne er generelt sunde og vitale, men venter på varme og næring. Inden den "sidste" vinterperiode var der kommet vækst i både raps og hvede, men det blev sat noget tilbage af frosten.
	I august kunne en effekt af Command sprøjtningen ses i form af en hvidfarvning af de nye løvblade på rapsen. Effekten skulle være forbigående og uden betydning. Det undrer mig dog meget, at effekten igen viser sig her i foråret! Det er ikke sollyset der skinner på bladene på fotoet - det er helt hvide områder! I visse afsnit af markerne ses det på alle planter! Jeg tror man skal passe på med doseringen. I en forpløjning har jeg næsten ingen planter. Jeg troede at det var pga. for meget kørsel og lignende. Men foran en hæk ind til en nabo har jeg svinget ud med sprøjten og holdt en afstand. Her står der store kraftige planter! Ved nærmere eftertanke kom jeg til at huske, at det var her jeg skyllede sprøjten og udsprøjtede det første hold skyllevand! Så pas på med doseringerne!

 

Niveauforskelle ......  (23.12.2001)

Bliver det en kold vinter med barfrost og fygesne, så er planterne udsat for hård kulde. Da jeg valgte såsystem var en af de ting jeg observerede, at sårækkerne var placeret lavt i forhold til jorden imellem rækkerne. Det skyldes det dybdestyrende trykhjuls pakning af jorden efter de dobbelte skiveskær (omtalt her). Herved vil fygesne lægge i sårillerne, og herved beskytte planten.

Fotoet viser et tværsnit af en sårække, og det er tydeligt hvor meget forskellen udgør.

Vinterrapsen har fortsat sin vækst ind til det blev rigtigt koldt. Plantetallet er tilpas - ca. 45 planter/m2, omend det er lidt uensartet visse steder. Rodudviklingen er nu nået en tykkelse der er tilpas. Jeg tilstræber ikke meget høje og frost sårbare planter, men derimod hellere nogle lave planter med en lav bladstilling..

 

Væksten aftager ......  (4.12.2001)

I markerne sker der nu ikke meget mere - bortset fra vinterrapsen. Denne afgrøde er i stand til at starte væksten om foråret blot jordtemperaturen er over 0 grader. Også her i november/december har afgrøden udviklet sig, og har efterhånden nogle solide rødder.

Tidligere da jeg dyrkede vinterraps, var mine erfaringer at med 40 kg N om efteråret var der bedre etablering af rapsen end hvis dertilførtes 25-30 N. Meget lidt kvælstof i jorden efter vårbyg er årsagen, og uden efterårstilført kvælstof vil vinterraps hos mig ikke blive større end en 5 krone i diameter!

Men jeg var i tvivl om der rigtige niveau da jeg skulle så med reduceret jordbearbejdning for første gang. Der var meget store mængder snittet byghalm i markerne, og der blev afleveret et tykt lag halm på jorden. Desuden havde jeg endnu ikke fået min stubharve med fuld gennemskæring og indblanding af halm. Snittet byghalm er på mange måder vanskeligere at håndtere end hvedehalm. Det har en tendens til at klumpe mere, og have en mere "luftig" tendens. Hvedehalm bliver mere knust og består mere af stængeldele. Halmen når slet ikke at opnå nogen form for nedbrydning da der sås lige efter høst. Mit første år med el-regulerbare snitter spredeplader lærte mig også en ting: hold fingrene fra kontakten! Hvis man korrigerer for sidevind, så sker der samtidig en koncentration af halmen der blæses op imod vinden, idet pladerne også indbyrdes ændrer afstand. Det bevirkede, at jeg fik lagt nogle meget koncentrerede strenge visse steder som har hæmmet fremspiringen.

Der blev tilført 28 kg N/ha sammen med udsprøjtningen af Command ukrudtsmiddel. Der er ingen tvivl om at det var i underkanten, men det milde efterår har sikret at planteudviklingen nu er tilfredsstillende. Planterne er ret lave, men har nogle gode rødder. Meget kraftige og høje planter er ikke ønskværdige, da de er mere følsomme overfor en hård vinter. Desuden er 40-50 planter/m2 rigeligt. I diverse forsøg kan man finde at selv ned til 25 planter/m2 om foråret har kunnet yde normaludbytte.

Deter også vigtigt at konstatere, at effekten af Command har været meget tilfredsstillende. Man kunne godt forvente en reduceret effekt af midlet ved RJ hvor der er så store mængder halm i overfladen.

Top  Hovedside

I øjeblikket falder temperaturerne, og sidst på ugen kan der komme nedbør i form af slud eller sne.

Der tørres stadig Hereward hvede! Dyngerne fra to planlagre der skal ryddes og tørres er nu ved at have været igennem portionstørresiloen. Det tager sin tid. Det suges op fra gulvet med sugetrykblæser og køres til buffersiloerne, som fyldes med mellemrum. Efter nedtørring fyldes det i en udendørs stålsilo hvor det senere ved frost bliver nedkølet til et par grader. For at være helt sikker på lagerfastheden tørres det ned til 13½-14% vand.

Jeg stopper med at have fremavlshvede selvom der er en merpris på på ca. 17 kr afregnet i oktober. Det kræver opbevaring i en relativ kort periode og skal nedtørres og leveres til en bestemt dato. I år brugte jeg en hel uges arbejde på at flytte og tørre - i den periode var det (heldigvis) regnvejr - ellers skulle jeg have sået hvede samtidig! Den lagerplads kan jeg lige så godt bruge til brødhvede og så tage nedtørringen over en længere tid på plantørreri.

Alle arealer til vårsæd er sprøjtet med roundup - nu skulle der ryddes op i kvikproblemerne. Det har betydet at jeg måtte afvente stubbearbejdningen indtil nu. Det betyder at disse arealer kun får denne ene bearbejdning inden vinteren. I et normalt år med mere tid til rådighed ville de have fået en ganske let bearbejdning i 4-6 cm dybde efter høst og herefter afventet fremspiring af spildkorn og kvik til en sprøjtning og så afsluttet med en dybere behandling.

Hvedemarkerne er nu ukrudtsbehandlet med 0,02 DFF+1,0 Boxer + mangan i de seneste kørsler.

Hveden er fremspiret godt på trods af de vanskelige forhold. De førstsåede marker har gule striber i markerne hvor der er hjulspor. Den megen regn efter såningen og sporene hæmmer rodudviklingen ved overgangen til permanent rodnet. I en anden mark hvor der blev stubharvet dybere inden såningen er der ikke disse symptomer. 

Top  Hovedside

Torsdag d. 27.9.2001

En hurtig opdatering sent på aftenen ........

Netop nu er der endelig sket en vejrmæssig forbedring - så længe det varer. Natten fredag til Lørdag lover Vejr2 regn, hvorimod DMI lover tørt vejr i øst!

Den værste høst jeg har oplevet. Det startede så flot med vårbyghøsten, men siden har det næsten regnet hver dag. Surt og vådt vejr, der lægger en kraftig dæmper på humøret. For mange  er betyder det en økonomisk katastrofe. Selvom jeg ikke mister afgrøder direkte, så betyder vejret meget store tørringsomkostninger til gas, olie og strøm.

Her på egnen er der stadig ret mange marker der er uhøstet, og jeg vil formode at kun ganske få vil blive høstet. Enten er aksspiringen fremskreden eller også er der store lejesædsproblemer.

I år skiftede jeg mejetærsker. Den 17 år gamle NH 8060 blev skiftet til en TX36, som er en 6-rysters maskine. Det er en af de mest solide og gedigne maskiner New Holland har produceret, og den rummer ikke for meget elektronik. Kapaciteten er blevet forøget ganske kraftigt, og motorkraften er fordoblet. Jeg ville hellere have en ældre, men stor maskine i stedet for en ny eller nyere der ikke medførte ekstra kapacitet af betydning. Set i bakspejlet var det den rigtige beslutning: jeg endte med at spare 80 timer i forhold til sidste års høst! Hvor skulle jeg have fundet 8 høstdage a' 10 timer? Det ville have været ensbetydende med snesevis af hektarer der var tabt....

En uge efter afsluttet høst gik al min tid med at tørre korn og flytte på det. Det sidst høstede med 25% vand blev tørret hos en nabo, som har gennemløbstørreri. Det var imidlertid ikke let at få det ud af siloerne...... Det måtte graves ud flere gange.

Fremavlshveden var jeg nødt til at tage en tur igennem portionstørreriet, hvilket er ret tidskrævende. Den tørre vare havde jeg ingen steder at placere! Derfor var det til stor hjælp at jeg kunne låne gulvet i en hal hos nogle naboer til at læsse det af på.

I denne periode var det samtidig regn hver eneste dag, og derfor kunne jeg ikke så hvede. Havde det været muligt at så, havde jeg virkelig haft et problem med at være to steder på en gang!

Hvede såning

Nu er det endelig blevet muligt at så hvede for mig. Overgangen til pløjefri dyrkning er sket under de værst tænkelige betingelser der kan forekomme. Daglig regn gør stubjorden umulig at arbejde med. Først har det været umuligt at få nedmuldet halmen direkte efter mejetærskeren. Til gengæld har spildkornene spiret uden hjalp - det har fugtigheden klaret, og nu kunne markerne sprøjtes med roundup. Til gengæld betyder det at stubharven skal indsættes lige før såningen, og det reducerer fordelen ved ikke at pløje, idet der ikke er den forventede spredning i spidsbelastningerne. Til gengæld er kapaciteten 3½ gang højere end ved pløjningen.

Først i går kom jeg i gang med såningen. Jorden var meget våd og det var ikke optimale betingelser. I nat regnede det kraftigt, og til morgen var jorden igen meget våd, og jeg havde ikke forventet at kunne så senere på dagen. Imidlertid kom solen frem, og det gav en optørring af jorden, så jeg kunne køre igen i eftermiddag.

Nu lader det til at vejret holder fredag og måske lørdag.

Regnbyger truer! Det havde længe regnet nordpå om aftenen dem 28.8 - og 15 min. efter dette foto måtte vi standse - igen!

Top  Hovedside

Flot høstvejr       

..... men nu standset af høj luftfugtighed og tordenbyger.

Netop som det så værst og deprimerende ud søndag den 12.8 med regn hele dagen, så ændredes vejret til sol og høstvejr. Vi kunne begynde i vårbyg onsdag den 15.8. Det først høstede blev fyldt på planlager. Al maltbyg har jeg tegnet kontrakt på inden høst, da der ikke er plads til at opbevare det. Det er en rimelig håndgribelig vare at afsætte i høst. Jeg forventer at skulle af med ca. 3500 tdr., og det har derfor stor betydning at kunne høste det tørt og derved spare både tid og penge til tørring. Byg høstet torsdag var nede på under 14,5% vand.

De første sedler på Barke byg leveret siger følgende om kvaliteten: 14.3 % vand, 10.2% protein, sortering 97% og rumvægt 72.2.

Det kan næsten ikke blive mere perfekt kvalitet. Rumvægten er på et niveau der nærmer sig hvede og sorteringen er også optimal.

Det er mange år siden at jeg har sået byg så sent - fra den 14.4 til 2.5.  Den først såede og sidst såede mark er høstet, og der var ikke megen forskel i udbyttet - det var meget tilfredsstillende i begge. Utroligt at så sent sået vårbyg kan kompensere så meget rent udbyttemæssigt - det havde jeg ikke drømt om i foråret (se notat den 29.4). Sidst såede mark var sået uden pløjning, men efter en kasseret engrapgræsafgrøde udlagt i ærter i 2000 - derfor er marken kun tilført 50 N i foråret - hvilket var meget passende, da der var begyndende lejesæd visse steder i lavninger. Placering af gødning og den 100% nøjagtige dybdestyring med Lemken Solitair såmaskinen har givet bonus. Som det ser ud nu, tegner det til ca. 10 hkg/ha højere udbytte i vårbyg i forhold til sidste år.

Den første ærtemark er høstet - det gik forbavsende nemt selvom højden var omkring 10 cm!

Næste mark er der mere ukrudt i og i dag hvor det var overskyet, diset og høj luftfugtighed, valgte jeg at undlade at forsøge at høste dem, men i stedet stole på vejrmeldingen der lover godt vejr resten af ugen. Hvis der skal sås vinterraps, så skal det være snart, og derfor blev dagen brugt til at mulde halm ned og forberede såning af vinterraps ved reduceret jordbehandling. Jeg kører med en Horsch Flachgrubber, som er til rådighed for interesserede ladmænd på Sjælland. Stroco Agro har maskinerne stående her hos mig, og man kan leje en 5.7 meter flachgrubber (70 kr/ha) og en Airseeder CO4 (170 kr/ha), hvis de vil prøve udstyret på egen jord. Kontakt Stroco Agro på Telefon 86 96 10 66 - 40 78 99 44 eller se deres hjemmeside på http://www.stroco-agro.dk

Her til aften den 19.8 kom der en tordenbyge med anslået ca. 30 mm regn på noget der lignede 10 minutter! Regnen skyllede ind på ladegulve og stømmen var afbrudt fra elselskabet i et par timer!

Top  Hovedside

I maj og juni kan det ikke regne, men det kan det til gengæld nu! Nu er både vårbyg og hvede modent, og ærterne er også ved at være klar, selvom der er grønne områder endnu. Våd jord og den lave sort Javlo kan give lidt ekstra udfordringer til høst, og de to dages tørvejr der loves onsdag og torsdag er måske ikke nok til at afgrøden kan høstes. Derloves varmt vejr, men også meget fugtigt - og det tyder på en høj luftfugtighed.

Men hvis tirsdagen byder på tørvejr således at det kan blive muligt at høste onsdag, så er planen at få høstet noget vårbyg næsten uanset vandprocent. Bliver det regnvejr igen fredag og nogle dage frem, så kan denne periode benyttes til tørring, og samtidig kan der sås vinterraps.

Snittet halm, nedmuldning og såning af vinterraps uden pløjning bliver et nyt eksperiment. Command CS og N32 umiddelbart efter såningen skulle sikre ukrudtsbekæmpelse og startgødskning. Hvorledes Command CS vil virke i et såbed med meget organisk materiale bliver også spændende at observere.

Iøvrigt kan jeg kun bittert fortryde, at jeg har udlæg af Strandsvingel til DLF - så skal jeg nemlig både levere strandsvingel og engrapgræs næste år. DLF er firmaet der ønsker at blive verdens største og det er allerede verdens bedste til selvros, men fakta er at det stadig går i for små sko når det gælder kapacitet til indtagning af frø. Heldigvis havde jeg kun lidt frø i år, for ellers ville der for alvor have været problemer med at få tømt plantørreriet. Engrapgræsset ligger der stadig, og jeg var lovet at kunne levere det det for en uge siden - men det stod ikke ved magt. Nu kan jeg ikke få oplyst en tidshorisont for levering....... Pladsen skal bruges til hvede.

En masse svineavlere er lokket til at dyrke rødsvingel og rajgræs- mest for at kunne køre gylle ud om efteråret. Det giver en masse frø, der kan forøge indtjeningen via en masse behandlingsomkostninger til firmaet men medfører et ringe resultat for avlerne pga. overproduktion - og samtidig skaber det problemer da der slet ikke er kapacitet til at modtage frøet. I visse områder i Jylland er forpagtningsafgifterne nået op over 5000 kr/ha - det viser, at blot man kan komme af med gyllen så accepterer man underskud i driftsgrenen planteavl!

Top  Hovedside

Den smule frø jeg havde i år er høstet. Det er mange år siden at jeg har haft lidt at høst i juli - ingen vinterbyg eller vinterraps, og kun 21 ha græsfrø imod 50-65 ha. Men så bliver der naturligvis mere tryk på høst af ærter, maltbyg og hvede snart.

Den seneste tids sol og varme har virkelig fremrykket modningen, og hvor jeg omkring den 20 juli ville have sagt at vi ikke ville starte kornhøsten før omkring 15.august, så må jeg erkende, at det er rykket en uge tidligerefrem. Nu har vi tordenbyger, og vejrmeldingen lover regn i næste uge, men ellers var jeg nok startet i hvede den 8.august.

I vårbyggen er situationen mere varieret. Visse steder er den faktisk moden, og andre steder er stængler og aks endnu helt grønne.

Den lave ærtesort Javlo ligger allerede nu hen ad jorden selvom den ikke har fået regn - men jorden har været tør ind til nu, så der vil være minimale problemer med bælge der rådner.

Top  Hovedside

Selvom vi nu har ca. 100 mm. i nedbørsunderskud, er det forbavsende at der ikke er symptomer på vandmangel. Vårbyggen har ingen tørkepletter, og selv ærterne klarer sig godt. Sidste weekend fik vi 10 mm. regn, og det hjalp meget, og med udsigt til mere nedbør i weekenden kan ærterne få hjælp til at udvikle bælgene.

Ærterne har forøvrigt overrasket meget. Det er første gang jeg dyrker sorten Javlo. Den er meget lav, og kun ca. ½ højde af andre sorter ved høst. Den har også været længe undervejs, men lige pludselig løb den i vejret og blomstrede. Bælgsætningen er tilfredsstillende ud - og nu bliver det spændende af følge vejret og graden af svampeangreb frem til høst.

Vandforsyningen har tilsyneladende været god i ærterne der er sået uden pløjning. Rødderne er friskere og planterne mere grønne i marken der ikke er pløjet. Er det fordi de er senere udviklet? Eller er det fordi der simpelthen er mere kapillært vand i jorden, når den ikke har været pløjet? Der kommer mere om emnet i afsnittet om reduceret jordbearbejdning.

Hveden producerer kernefyld i øjeblikket, og solen hjælper til. Det er endnu for svært at spå om denne afgrøde.

Kvikproblemer ! Dårligt management eller sædskifte går vel ud på et, men jeg må erkende at med en stor mængde afgrøder der ikke må sprøjtes inden høst, og meget vintersæd der ikke tillader roundupsprøjtning i stub, så har jeg pådraget mig store kvikproblemer i nogle marker. Derfor passer det også fint med min omlægning til pløjefri dyrkning, at der kommer mere vårsæd ind i sædskiftet og vinterrapsen kommer tilbage. Herved bliver der tid til at lade kvik og spildkorn gro frem om efteråret, og udføre en roundup sprøjtning. Samtidig brydes den grønne bro til vårbyg.

Men hvad der undrer mig, er at en hvedemark med forfrugt ærter, hvor der blev sprøjtet i stub i efteråret på veludviklede kvikplanter, stadig har store pletter med kvik! Der var anvendt 2,2 liter roundup 2000/ha og ikke mindre end 4 liter teamup. Vi har meget okker og kalk i vandet, og derfor tilsætter jeg meget teamup. Var det vejr/udvikling der gik galt, eller er okker i vandet et større problem end man aner?

Top  Hovedside

Selvom jorden har været ret fugtig ved såningen af vårbyg og ærter og det generelt er sået sent, så har fremspiring og udviklingen været god. Et dæktryk på 0,7 Bar har også forhindret strukturskader og de karakteristiske spor i marken. Vårbyggen kvitterer nu virkelig for placeret gødning. I år valgte jeg for første gang at placere gødningen. Den gang vi brugte NH3 var der aldrig problemer med kvælstofoptagelse, hverken i våde eller tørre år, og det har jeg savnet lidt. Desuden håber jeg at det kan give vårbygudbytterne er boost opad - de er faktisk ikke steget siden '80 erne!  80 Kg N er placeret ved såning og 20 N er tilført i 8-11-20, og netop i år med tørke i maj ser det ud til at være en fordel.

Ærterne er mere varierende. Den først såede mark er vinterpløjet, og den er længere fremme end den efterfølgende mark, som er sået uden pløjning (RJ). Men i marken etableret ved RJ pløjede jeg 0,4 ha for at have et observationsfelt, og der er ikke forskel! Den første mark er på en mere mild og let jord, og det giver en varmere og luftigere jord. Til gengæld er der større ukrudtsproblemer i den pløjede mark som er overtaget som en ny forpagtning sidste år. Der har været roer i sædskiftet, og de har ikke altid været helt rene - og det kan ses på forekomsten af pileurter! De er umulige at bekæmpe med Basagran M75 og Stomp, som er eneste løsning af hensyn til udlæg af strandsvingel.

I hveden har jeg spillet russisk roulette med gødningen! At fyre 70-90 kg N af sidst i marts eller begyndelsen af april og resten midt i april eller omkring begyndelsen af maj, det sikrer udbyttet og at man kan tage det roligt. Men for at sikre protein indholdet må man sulte hveden mere i starten. Faktisk har jeg udbragt uhyre små mængder N i starten, og anden del (bortset fra 8-11-20) kom først ud i maj efter tørken satte ind. Derfor er man meget udsat for manglende regn. Men nu har hveden kulør, og jeg ved med stor sikkerhed at proteinindholdet er hjemme, selvom gødskningen ikke er helt afsluttet. Hereward hveden blev sidste år dyrket efter samme strategi, og det er endnu ikke afhentet, men vi har netop taget nogle prøver af det. Proteinindholdet lå fra 12,6% til 13%!

Hvedens vækst bliver mere opret, og strategien giver mindre sygdomstryk i bunden. Det bliver lettere at få dråberne ned i afgrøden ved svampebeskyttelse. Der er ingen lejesædsproblemer. Desuden mener jeg at have observeret, at meget kraftigt gødede planter bliver lettere inficeret af svampe. Der kommer heller ikke en masse sideskud, som ikke giver fuldt udviklede aks, og som forbruger kvælstof. Der bliver mindre halm at snitte, og det letter høstarbejdet. Muligvis koster det et par Hkg i udbytte, men til gengæld opvejes dette rigeligt af prisen.

Metoden kræver dog en ret høj udsædsmængde i efteråret, da der ikke kan satses på en kraftig buskning i foråret via tidlig gødskning.

Top  Hovedside

Mange argumenterer for at vårbyg er bedre end hvede. Det er muligt at vårbyg under optimale forhold kan præstere et højere DB, men det kræver også såning rettidigt. Det har ikke just været et tidligt forår i år, og faktisk kan jeg kun huske en enkelt gang tidligere i 80'erne, hvor vi nåede ind i maj, inden det sidste var sået.

Vi har kun haft følgende hele regulære markdage uden byger: 14.,15.,16.,17.,21 og 22. april. Derudover har der været nogle halve dage, hvor man dårligt har nået at komme i gang, før der faldt sne eller regn igen.

Men den store dato forskel imellem det først- og sidstsåede, vil nok indsnævres betydeligt senere. Der har manglet varme, og med jordtemperaturer omkring 5 grader, er der gået 14 dage før det førstsåede vårbyg blot er ved at fremspire - det kan end ikke ses i rækker endnu! Med de høje temperaturer der nu loves, vil det sidstsåede formentlig fremspire på 8 dage.

Top  Hovedside

Så vi kom i marken ved middagstid med såbedsharven på en af de mest lerede og tidlige marker, og fik fældet pløjejorden inden såsættet. Brugte en masse tid på klargøring af en nyindkøbt Fiona Rex gødningssåmaskine, som jeg skal have i frontliften ved såning af varbyg. Nedfælder KAS 27% m.mg i forbindelse med såningen. 20 kg N/ha er udbragt i form af 8-11-20 med gødningsspreder, resten placeres i forventinng om bedre udnyttelse af gødning og dermed højere udbytte. Men det tager tid at få alt indstillet og afrpøvet, og derfor blev der kun tid til at få sået nogle hektar indtil kl 21. Ville ikke køre videre i mørket, da en svipser med nedfældningen af gødning kan overses når dagslyset mangler.

Top  Hovedside

I lørdags 17.3 kunne jorden bære om morgenen, og har var forholdene gode, indtil det tøede op igen ved middagstid. Det var min plan at fortsætte i hveden, og derfor blev sprederen fyldt, klar til næste morgen, hvor DMI også havde lovet frost. Der blev ingen frost om natten! Og nu er det vinter igen med snestorm!

Jeg har kasseret ca. 10 ha engrapgræs pga. enårig rapgræs. Tribunil i efteråret og reglone i januar har ikke været i stand til at bekæmpe dette forb... ukrudt!   Markernes forhistorie har stor betydning, idet problemet skiller ved en gammel markopdeling hvor de opdelte marker blev samlet i efteråret 1997. Da var der vinterraps i den del af marken, hvor problemet er, og her er der sikkert sket en opformering af enårig rapgræs.

Når frøfirmaerne fortæller hvor godt det er at have frø, og man selv glædes over et højt DB i engrapgræs, så skal man jo lige huske at fratrække spildt udsæd, udbyttetab og besvær i dæksædsafgrøde, tribunil, efterårsgødskning mm i det der blev kasseret ........ Men er et nyudlæg tvivlsomt, så kan man lige så godt tage konsekvensen straks - noget halvdårligt bliver nemlig sjældent rettet til noget godt!

Der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for et eller andet! Det gode ved denne episode bliver, at jeg får et areal at afprøve dyrkning af vårbyg med reduceret jordbearbejdning til sammenligning med et tilstødende vinterpløjet areal.

Top  Hovedside

En masse ting skal klares i vinterhalvåret. En urskov af gamle døde elmetræer skal der ryddes op i, og det er faktisk kun til at arbejde fornuftigt med motorsaven når det er frost. Ellers ender det i pløre og hjulspor. Men selvom hele vinteren sagtens kunne forløbe med at rydde træer, så er der også andre opgaver der skal prioriteres.

Mejetærskeren er skilt og får en grundig gennemgang. Overvejelser om udskiftning af den gamle maskine bliver bremset af erkendelsen af at det absolut ikke bliver billigere. Så nu får den gamle maskine en stor omgang og bliver klargjort til endnu en sæson, og skulle det rette tilbud så dukke op forinden, så er den køreklar og forhåbentlig også af bedre værdi. Maskinen kender jeg i alle kroge og hjørner, og den er herlig lavteknologisk og billig i drift. Et skifte vil ikke alene betyde højere afskrivninger men også større omkostninger til service.

Rensesvind på 9% i engrapgræs og 10% i strandsvingel kan ikke argumentere for et skifte, og samlede driftsomkostninger på under 25.000 årligt for at høste 230 ha kan heller ikke. Maskinen er afskrevet, og burde egentlig have det skilt som i gamle dage kunne ses på skodaer i trafikken "Grin bare - den er betalt!". Som planteavler kan man med de priser vi må indordne os under ikke også forvente at skulle køre i Rolls Royce. Mejetærskeren er typisk den største belastning på maskinkontoen, og benyttes et par hundrede timer årligt!

Det man kan frygte er "den store eksplosion",  hvor der opstår et alvorligt sammenbrud - men hvad: der er jo risiko ved alt, og vil man have 100% tryghed må man hellere være lønmodtager!

En anden opgave er at få bygget frøsåkasse på Lemken Solitar maskinen. Jeg har nået et godt stykke med montagen, og nu er det træk og gearing der er næste opgave. Da maskinen ikke har nogen gearkasse, men er helt elektronisk styret, skal der laves et særskilt træk til frøsåkassen - men mere herom senere ............

Top  Hovedside

Det kan jeg da godt forstå. En mængde organisationsfolk og rådgivere, og så vidt jeg hører gælder det endda også vort Rådgivningscenter, mener at man ikke kan dyrke brødhvede i Danmark. Jeg var lidt ked af at jeg ikke nåede til planteværnskonference i Nyborg i efteråret, for her var et af emnerne på programmet nemlig brødhvededyrkning på kontrakt.Jeg forventede at man her måske kunne få nogle nyheder og guldkorn. Men jeg fik at vide, at det skulle jeg ikke ærgre mig over! Meldingen fra rådgivningsside var, at det skulle man stort set ikke spilde tid på, for tillæggene var for små og kvaliteterne kunne ikke opnås.

Meget optimistiske meldinger må man sige!

Jeg møder dog flere og flere kollegaer, der har specialiseret sig i kvalitetshvede dyrkning med gode resultater, og for mit eget vedkommende overgår brødhveden dækningsbidrag i maltbyg med over 1000 kr/ha i DB1 (det kan jo også bare være pga. for dårlige bygudbytter...). Kvælstoftilførsel er naturligvis holdt inden for lovgivningens rammer, men hemmeligheden ligger i kvælstofstrategi, hvor jeg igennem eksperimenter i 3 år har fundet en sikker løsning.

Tidligere kunne vi her på gården inden der kom begrænsninger i kvælstofanvendelsen kun holde 9½-10½ protein i hvede. Nu hedder der 12-12,3% med uændret udbytte og lavere kvælstofnormer til rådighed.

Derfor er det sørgeligt at man skal høre disse mangler på visioner fra rådgiver side.

Men naturligvis kan en ritmo hvede der får en gang gylle og en sjat ren kvælstofgødning hældt oveni engang i april måned aldrig blive til kvalitets brødhvede, og slet ikke når det ender som grisefoder!

De 30 kg N var tiltænkt som kvalitetsgødskning sidst i vækststadiet, og ikke som en forhøjelse af en engangs tildeling i april!

Derfor kan jeg kun hilse det velkommen, hvis der nu bliver kontrol med tingene, og vi der virkelig har til hensigt at producere og sælge en kvalitetsvare får tildelt 60 kg N i stedet. Og lykkes det ikke at dokumentere et salg, så er det helt fint at man må tilbagebetale de 60 kg N. Der skal jo også være en vis risiko forbundet med en gevinstmulighed, ellers vil alle jo blot kaste sig over det for at få "kvoten".

Brødhvede er ikke en bulkvare. Produktionen ej heller. Det kræver rigtige sorter, tilsyn, mange kørsler i marken, tørring, lagerforhold, certificering, nul vækstregulering og roundup og  held med klimaet. Det er ikke venstrehåndsarbejde der blot skal overstås uden for staldvinduerne!

Top  Hovedside

Når der ligger et tyndt lag sne, er det tydeligt at se forskelle i afgrødernes udvikling. Billedet her viser tydeligt, hvorfor jeg hænger fast ved hvedesorten Hereward. Dens overvintringsevne er fænomenal, og det har stor betydning på vores kolde lokalitet. Men det er gerne om foråret at forskellene viser sig, og ikke allerede tidligt på vinteren. Men fakta er, at forskellen allerede viser sig nu.

På fotoet ses forskellen imellem Hereward (til venstre) og Pentium hvede (til højre).   Pentium er også en vinterfast sort, men alligevel er forskellen markant. Bladene på Pentium var sammenrullede og smalle, og tydeligt mere påvirkede af frosten. Såmetode og -tidspunkt er identisk.

Se også forskelle imellem reduceret jordbehandling og konventionel i afsnittet for Reduceret jordbearbejdning.

Top  Hovedside

Min største skepsis ved at undlade pløjning gælder nok for ærter, og især, hvor der skal sås udlæg af græsfrø. Derfor vil jeg lade en parcel være upløjet, og afprøve det i ærter til foråret. Ærter foretrækker normalt en varm og relativ løs jord, og det kan man frygte ikke vil være til stede når pløjning undlades. Her på min jord er foråret altid sent og jordtemperaturen halter bagefter andre mere kystnære lokaliteter. Først når jorden efter nogle år er blevet mere porøs og fyldt med regnormegange, som ilter og dræner, kan jeg forestille mig at forårstemperaturen vil være højere i forhold til pløjet jord.

I dette forår besluttede jeg, at forårspløjning aldrig skulle praktiseres mere! Det forsinker når der er travlhed med en masse andre opgaver, og jorden risikerer at tørre ud og blive knoldet. Det oplevede jeg i foråret! Men planer holder ikke altid.

Korntørring og arbejdet med at skrive bogen "Internet i landbruget" (som udgives af MaskinBladet, og uddeles gratis på Agromek), har kostet en masse tid i marken, og derfor mangler stadig en del at pløje. Hvis ikke det bliver for hård frost eller regn i den kommende uge, så skulle det kunne afsluttes. Sen pløjning giver iøvrigt også det højeste N-min indhold til foråret.....

Top  Hovedside

Fremspiring har overalt været god. Ukrudtsbekæmpelsen kunne gennemføres uden at "plumbe" i nogen steder. Selvom vi mener det har regnet meget, så er det i virkeligheden ikke de store mængder, men snarere hyppige småbyger, der har præget billedet.

Tørring af årets høst er en langtrukken sag. Der er fyret noget diesel af, og brugt en masse el og en masse tid. Men det kan alligevel svare sig økonomisk. Da det flere gange har været et spørgsmål om at prioritere, har jeg stadig nogle partier, som mangler den sidste procents nedtørring og efterfølgende nedkøling.

Nu mangler der stadig en del vinterpløjning, og vask af maskiner. Taget på laden skal endelig repareres efter stormen i form af et nyt ståltag, og andre bygninger skal også lappes.

Den 16 år gamle maskine har også haft noget at se til i denne høst. Ialt 240 ha. Vi har haft nogle stop i løbet af sæsonen, som har kostet tid, men da vi alligevel har haft flaskehalse på grund af for lidt plads til korn der skulle ryddes af vejen, så har det egentlig ikke betydet forsinkelser. Det højeste ønske på et tidspunkt var et ladegulv hvor der kunne læsses korn af til senere tørring. Heldigvis fik jeg lov at låne siloplads hos en god nabo, hvor der midlertidigt er opbevaring indtil der igen er ryddet noget plads.

Frøhøst og mejetærsker til salg

Alt korn er høstet vådt. Laveste vandprocent var 16,8% og meget er høstet med omkring 22%! Udbytterne har været gode. Vårbyg var bedre end forventet tidligere på sæsonen. Hvede har været svingende. Ritmo hvede har skuffet lidt. Pentium fremavlshvede leveres i øjeblikket, men ser ikke ud til at den betaler nok for de gode forfrugter. Hereward hvede er årets store hit, og heldigvis satsede jeg igen på sorten. Kvaliteten er helt i top, men udbyttet er også noget af det bedste og overgår langt forventningerne selvom 2/3 er 2.års hvede. Denne sort passer bare til min jord og dyrkningen har jeg fået styr på. I landsforsøgene yder den 7-10% mindre end de højestydende sorter - her yder den nærmere 10% over! Denne tendens er ikke ny, da jeg sidst havde Hereward klarede den sig også godt.

Efterhånden er der lidt luft med at flytte korn, og traktorer er ledige igen, og derfor kan vi nu begynde at tænke på efterårssåningen.

I dag høstede vi en mark færdig, og da solen kom frem virkede ærterne meget tørre og høsttjenlige. Vi gjorde klar til at høste ærter - og så regnede det! Det var imidlertid kun ganske lidt, og det tørrede hurtigt. Nåede at høste nogle omgange i ærterne, og så blev vi ramt af en lille del af et meget kraftigt regnvejr der trak forbi nord for os. Det var imidlertid nok til at ødelægge resten af dagen - og for at det ikke skulle være løgn, så klarede det op og solen skinnede resten af dagen. Havde den byge ikke kommet, kunne vi have nået meget......

Baccaraærterne ligner på afstand noget man ville pløje ned. De ligger meget fladt hen ad jorden,  men det gik alligevej fint med at få dem ind i maskinen og udbyttet tegner pænt. De store mængder ukrudt ser ud til at kunne klares med fuld luft på soldene og åbent skod i bunden af returelevatoren.

Nu loves der byger og problematisk vejr de kommende dage fra torsdag - mandag/tirsdag næste uge .....

Med en masse ufrivillige pauser ind imellem sluttede vi af med det sidste rødsvingel i går. Vi startede med den tidligste rødsvingel sort den 13.juli, så det blev næsten en måneds varighed. Selvom det ikke har været de store mængder regn vi har fået i forhold til andre egne af landet, så har det alligevel forsinket arbejdet.

Udbytterne i rødsvingel er for mit vedkommende ret skuffende. Eneste opmuntrende faktor er at jeg forventer et lille rensesvind, eftersom rumvægten har været høj i år. Men udbytterne ligger omkring 1100 kg råvare for en ret lavtydende sort til en relativt højere pris end de almindelige sorter med lange udløbere, til et formodet råvareudbytte på ca. 1300 kg i de højstydende sorter.

Engrapgræs har derimod overrasket positivt. 1600 kg råvare med en høj rumvægt på 285 kg/m3, og da det var høstet på roden forventer et jeg et meget lille rensesvind. Strandsvingel er ikke leveret endnu, men med en rumvægt på 300 kg/m3 forventer jeg 18-1900 kg råvare/ha.

Ellers er det også i år det samme tilbagevendende problem med at komme af med frø til DLF-Trifolium. Enten er firmaet for stort eller også har de for få frøkasser! Jeg har strandsvingel liggende, hvor der skal fremavlshvede ind senere, og hvis ikke det er væk til den tid, har jeg et problem. Man kan end ikke få en forventet tidshorisont. Jeg har tegnet frøkontrakt med det Hollandske frøfirma Barenbrug, og selvom jeg næste år skal levere frø i Holland, betragter jeg det som en lettelse i forhold til at levere til det lokale verdensfirma.

Vinterhvede

modner meget hurtigt nu. Visse arealer er tæt på at være høsttjenlige nu, imens andre områder er præget af grønne stængler og bløde kerner endnu. Men jeg forventer at vi måske så småt begynder lidt omkring weekenden, om ikke andet så for at få lidt materiale til en kvalitetsanalyse.

Vårbyg

varer noget endnu før det er modent. Det virker som om at byggen modner meget uensartet. Man kan på afstand observere at aksene ikke er nedknækket endnu, men når man kigger ned i afgrøden er der samtidig enkelte strå, hvor aksene allerede er helt nedknækket og hænger tæt på jorden! Jeg har ikke de store forventninger til vårbygudbytterne i år. Mange marker har set meget tynde ud siden skridning, og der er ikke mange kerner per aks.

Ærter

sorten jeg satser på hedder Baccara. Det er den laveste sort der findes, men til næsten 50% merpris via fremavlstillæg. Og de er virkelig lave nu, idet det meste ligger fladt hen ad jorden! Men det har jeg prøvet før igennem 16 år med ærter hvert år. Værre er imidlertid den meget ringe effekt af ukrudtsbekæmpelsen 2.splitsprøjtning, som jeg har omtalt tidligere her på siderne. Visse steder er der store mængder af kamiller og andre steder er det snerlepileurt der dominerer. Problemet med kamiller er foruden høstbesvær at deres knopper har samme størrelse som ærterne, og kommer med i den høstede vare.

Top  Hovedside

Efter en langsom start i væksten i vårbyggen, har den på det seneste indhentet en masse. Jeg havde udbragt N32 efter såning da sprøjtesporene kunne ses (se vedr. den 24.05), og umiddelbart efter satte det ind med tørke i 3 uger. Det betød, at kvælstoffet tilsyneladende var lokaliseret i den øverste del af jordoverfladen, og ikke var nået ned i rodzonen. Afgrøden blev derfor mere og mere lysegrøn og ringe at se på. Men da regnen så endelig kom, skete der ting og sager, og i dag ser det ud til at afgrøden har kompenseret - om det så er tilfældet i høstudbytte vil resultaterne vise!

Hvede Anden del af kvælstof forsyningen var fast gødning i form af Ammoniumnitrat 25% m.svovl, og var udbragt inden regnen kom, og lå derfor på jorden og ventede på at blive opløst. Forinden nåede hveden af blive lidt lysegrøn som et symptom på at den hidtil udbragte mængde var ved at slippe op. Derfor kom regnens opløsning i sidste øjeblik, og sikrede forsyningen.

Nu er Hereward sengødsket med N32 og svampesprøjtning er afsluttet. Der blev ikke behov for en indsats imod lus, da skadestærskelen ikke blev overskredet. Kun enkelte steder kunne der findes aks med lus. I en 2.års hereward kan jeg finde planter der er angrebet af sygdommen skarp øjeplet, og det resulterer nu i golde aks i disse områder. Til gengæld har jeg ikke observeret goldfodssyge endnu, og jeg tror heller ikke at det bliver problemet i større grad i år.

Ærter

1.del af ukrudtsbekæmpelsen lykkedes fint. Der var ideelle fugtforhold og ukrudtet var på kimbladsstørrelse. Men 2.sprøjtning havnede i tørkeperioden, og her svigtede effekten i høj grad. Jeg har aldrig haft så ukrudtsbefængte ærter før. Især snerle-pileurt og kamille er problemet. Da ærterne er til fremavl må de ikke nedvisnes før høst, og det ser derfor ud til at det kan blive en meget vanskelig høst hvis ikke vejret bliver tørt!

Ellers er bælgsætningen meget tilfredsstillende. Det har været nødvendigt at bekæmpe lus med Mavrik.

Frøgræs

Engrapgræs tegner tilfredstillende. Sorten er ret sen, og er endnu ikke skålægningsmoden,

Rødsvingel består af 3 sorter. Den ene er meget tidlig, og vil høstmæssigt formentlig ramme tæt sammen med engrapgræsset.

Strandsvingel ser efter min mening meget tilfredsstillende ud, med en god frøsætning.

Top  Hovedside

I ugen fra Tirsdag den 16.5 og frem er her kommet 9½ mm. nedbør, og i dag onsdag kom der 11 mm. Den første mængde var ganske vist ikke ret meget, men formåede alligevel at opløse det gødning der sidst var tilført hveden.

Mit vårbyg har set katastrofalt ud fordi der foruden 8-11-20 inden såning blev udbragt flydende N32 efter såningen. Det skete på fugtig jord lige da sprøjtesporene kunne ses. Imidlertid var det på dette tidspunkt at tørken satte ind, og derfor kom det aldrig ned i rodzonen. Resultatet var meget lysegrønne marker, og det har reduceret buskningen. Efter en omgang mangansulfat og nedbøren begynder væksten og kuløren at forbedres. Jeg håber ikke at varmen har medført tab af kvælstof fra amid-delen. Opringninger til leverandør og andre har forsikret mig om at den fulde mænge N stadig er til stede - jeg håber det holder stik. Imidlertid tror jeg at det har kostet noget udbytte via den dårlige buskning og dermed reduceret antal aks - tiden må vise om det er rigtigt.

Hveden har været ved at skride de første steder i ca. 1 uge. Læ og lune pletter var først, og Pentium hveden er længere fremme end Hereward hveden. Det er fantastisk tidligt. Mange diskuterer om høsttidspunktet bliver lige så tidligt. Jeg tro imidlertid ikke at det fremrykker høsttidspunktet tilsvarende, men at der i stedet bliver en længere periode til kerneindlejringen og afmodning, og at høsten formentlig starter lige omkring begyndelsen af august.

Septoria spøger lidt i bunden af hvedemarkerne, og heldigvis har jeg fået afsluttet beskyttende sprøjtning inden regnen har sat ind. Meldug har jeg slet ikke haft problemer med i pentium eller Hereward.  Derimod er "jeg skal af med gyllen og skal bruge ekstra 30 N" hvedesorten Ritmo som sædvanlig god til at dyrke meldug på! Jeg har fået nogle marker med sorten via en ny forpagtning - ellers ville jeg ikke drømme om at dyrke den.

Rødsvingel er skredet - og ligger pt. ned på en stor del af arealet. Jeg har prøvet at undlade stråforkortning på noget af arelaet, og jeg kan ikke se forskel! Engrapgræs er ved at være gennemskredet. Sorten Baron er meget kort og sen til at skride - ca. 14 dage efter mange andre sorter.

Ærterne gror ligeledes tilfredsstillende, og frempiringen har været særdeles god. Sprøjtningerne med Basagran M75 og Stomp (der er udlæg i markerne) har virket tilfredsstillende på spildraps og de almindelige ukrudtsarter, men agerstedmoder og vejpileurt står stadig og hygger sig. Det er vilkårene når der lægges frøgræs ud i ærterne, at man ikke kan bekæmpe alt udkrudt effektivt.

Top  Hovedside

Forårsarbejdet startede langsomt op med spredning af 6-9-25 gødning på vinterhvede den 20.marts. Nogle arealer skulle forårspløjes, og det var næste opgave. Omkring den 24.marts var mange af de vinterpløjede marker tilsyneladende tørre nok til en opharvning, men nedenunder den lyse overflade var jorden stadig utrolig våd. Derfor var det nok meget godt, at arbejdet blev bremset lidt af nogle dage med mindre regnmængder. Herved fik drænene lov til at tørre jorden mere op, og jeg undgik at komme for tidligt ud på markerne og lave strukturskader. At jorden var meget våd blev vist med tydelighed, da jeg den 1.april begyndte at harve det forårspløjede op: det var utroligt knoldet og næsten umuligt at gøre til et ordentligt såbed. Det skulle faktisk have været pløjet meget senere. Samtidig var det efterårspløjede jord meget tjenligt til bearbejdning, hvilket har fået mig til at beslutte, at det var sidste gang at jeg forårspløjede! Det er desuden en forsinkende faktor i foråret, hvor man i forvejen har meget travlt med mange forskellige arbejdsopgaver.

Jeg spredte også 6-9-25 på arealerne til vårbyg inden såning, og gemte af tidsbesparende grunde den resterende mængde kvælstof til efter såningen i form af flydende N-32. Det blev bragt ud på fugtig jord netop da byggen var spiret frem, og sporene kunne ses.

Jeg blev færdig med såningen den 12.april, hvor de sidste ærter med udlæg af engrapgræs blev sået i en fortrinligt såbed.

Siden har der været travlt med opgaver med at sprede N-32 til vinterhvede, foretage ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede og samle sten, tromle mm.

Jeg har i år haft held med efterårsbekæmpelsen af ukrudt i vinterhveden med en kombination bestående af 0,03 DFF+0,5 Stomp+0,5 Boxer. Denne løsning har et behandlingsindeks (BI) på kun 0,45 og er dermed et godt skridt på vejen til at holde hvedemarkernes samlede BI under 2.3 i den politiske målsætning. 

I øjeblikket gælder det 2.splitsprøjtning i ærterne imod ukrudt med Stomp+Basagran M75. Fugt og vejrbetingelserne ved 1.sprøjtning var særdeles gode, men de tørre forhold nu betinger ikke en god jordeffekt. De sidste vårbyg marker venter også på ukrudtsbekæmpelse. Nogle marker har jeg forsøgt at klare bekæmpelsen med 28 g Synergi. Hvis det lykkes tilfredsstillende, er det klaret med et BI på kun 0,28 !