2007

	Februar 2007: Vinterrapsen den 4.februar 2007. Helt tilfredsstillende plantebestand og udvikling.
	Rødderne er kraftige og har således potentiale til en god og kraftig vækststart i foråret.
	Udbringning af gylle 12.marts: 12.marts forsøgte vi at udbringe gylle. Mest af hensyn til lagerpladsen. Det var ret fugtigt i overfladen, men sporene var moderate og detendte med at der blev kørt 500 m3 ud denne dag.
	Forår og såning: 30.marts 2007: Nedfældning af gylle i urørt stubmark siden høsten 2006, hvor der blev sået gul sennep, som nu er helt nedvisnet.
	Nedfældningen i urørt jord burde sikre mindst muligt hjulslip fra traktoren og give den bedste bæreevne og minimere trykskader. Efterfølgende harvedes marken en enkelt gang med Lemken Thorit harven i 12-15 cm dybde for at tilberede såbed. Resultatet var godt, og det var også bedre end de første marker der blev kørt på, idet jorden var tørret meget bedre op. Det gælder om at have is i maven og vente selvom det kan være svært!
	Såning i den samme mark. Mågerne vidner om rigtig meget liv i marken, og som det ses på ruderne og køleren var der hele tiden tusindvis af dem til stede. Vi har to forskellige interesser i regnormene, men jeg må acceptere at der mistes nogle indimellem!
	Ved såningen placeredes 25 kg N med PPF skærene. Det skulle senere i den tørre periode vise sig at være en rigtig god foranstaltning!
	Fremspiring: Fremspiringen har været god. Kun en enkelt mark er svipset lidt. Det er en mark efter 2.års engrapgræs. Den burde have haft en tur med Hankmoharven i foråret for at findele græstuerne mere. Det viste sig, at de en del steder var for store, og hæmmede fremspiringen. Der var simpelthen for lidt muld og nogle kerne var dækket under tuer og kunne ikke fremspire. Ellers har alle andre marker fået en rigtig god start og etablering.

	Tørke den 3.maj: Den 3. maj var der alvorlige tørkerevner. På dette tidspunkt indså jeg, at jeg havde begået en fejl, ved at udbringe for lidt startgødning til hveden. Uden regn virkede gødningen ikke, og hveden blev lysere og lysere og det kostede sideskud! Flydende gødning blev tilført, og der optages en del via bladene, men samtidig er jeg overbevist om, at en del er fordampet i varmen og tørken. Jeg er også ret sikker på at husdyrgødningen udbragt efter påsken ikke har virket ret godt. Det bliver spænden at følge, men jeg frygter at det har kostet toppen af udbyttet i hveden. Men iøvrigt ser man utroligt mange hvedemarker her på Sjælland, hvor sårækkerne står helt tydeligt ved skridning og vidner om en meget dårlig buskning. Men: blot 450 store aks/m2 med gns. 50 kerner/aks og en TKV på 42 svarer til 94 Hkg/ha - så selv en tynd mark kan godt rumme potentiale for et stort udbytte, hvis betingelserne er tilstede.
	Regn den 7.maj: Den 7.maj kom regnen! Herligt! Og den efterfølgende tid kom der mere. Ved udgangen af maj havde vi fået ca. 40 mm. og det hjalp på væksten og gødningsoptagelsen. Der gik dog meget lang tid, før striberne fra mellemrummet imellem slangerne på gyllevognen blev udlignet. Et tegn på tørken og ikke mindst de ekstremt lave gødningsnormer vi lider under her i dette land!
	God buskning i vårbyggen: 25.5.2007. Vårbyggen har busket sig rigtig godt i år.
	Men: næsten alle steder ser jeg symptomer på Magnesiummangel. Den ene kloge konsulent efter den anden har det sidste års tid afvist problemer med mikronæringsstoffer efter at debatten om det har været aktiv. Jeg har længe levet med meget lave Mg-tal, men nu kan jeg direkte se symtomer på mangel i vårbyggen og også i hveden.
	Her ses striberne tydligt. Jeg må tilføre Mg med sprøjten. Men det er langt fra nok til at afhjælpe problemet. Der er stort set ingen gødninger, som indeholder nok af dette næringsstof, så til næste år skal der findes en løsning.
	Svampeangreb 25.maj: 25.5.2007. Jeg har ikke set gulrust i mange, mange år. Ja, jeg tror det var tilbage i 80'erne. Men forleden så jeg en hvedemark på egnen med gule partier i marken, og da jeg kiggede efter var det gulrust. Heldigvis har jeg ikke fundet det i mine Solist og Smuggler marker.
	Vinterraps og ny silo 3.juni: 3.6.2007. Vinterrapsen begynder snart at blive rigtig tung i toppen.
	Den 3.6.2007. Så står den her! Afløseren for besværet med græsfrø i høst, som jeg skrev om sidste år! Det var meget dyrt at have græsfrø sidste år, for problemerne med at komme af med frøet til DLF og få ryddet to plantørrerier betød at jeg mistede to høstdage i maltbyggen, og dermed kom til at høste det sidste efter regnen - hvor det ikke længere var maltbyg! Så der røg ca. 60-70.000 kr. i værdi på grund af spiring i kernerne! Det kan man ikke direkte se af markernes DB - men der er ofte mange skjulte omkostninger ved at have frø! I stedet for at leve med usikkerheden om at kunne komme af med frø i høsten og at rode med pansertoppe, læsse frø, støv og forsinkelser og en masser arbejde, så skal jeg blot trykke på nogle knapper i fremtiden. 50-70 ha græsfrø der erstattes med korn eller raps stiller større krav til kapaciteten i høst for både tørring og opbevaring.
	Siloen er med omrøring så den kan bruges til tørring. Jeg forventer at den også vil blive brugt til en slags portionstørreri, hvor den måske fyldes halvt og det enten tørres helt ned eller toppen af vandprocenten fjernes, inden det lægges på planlager. Hvis man ryger ind i nogle regnvejrsdage i høsten kan tiden udnyttes til dette.

	Kraftig regn og lejesæd den 27.juni: Så skete det: regn i store mængder kombineret med stormvejr! Ialt 57 mm fra formiddag til aften! Resultatet var nedslående: både vårbyg og hvede blev slået ned de fleste steder. Her er fotos fra den samme aften. Her en vårbygmark efter strandsvingel, som kun er tildelt 78 kg N. Den hænger faretruende meget, men gik dog ikke helt ned. Senere har den rejst sig meget igen.
	Samme mark i et område, som forsøgsmæssigt er tilført gylle ved nedfældning i et 7 ha område af marken, men stadig 85 kg N/ha. Her ser det mere alvorligt ud. Men siden har marken løftet sig rigtig meget igen. Men her om aftenen var humøret rigtigt lavt, fordi det netop i år er nogle rigtigt gode vårbygmarker jeg har, og det er frustrerende at se dem ramt så tæt på høst.
	En mark efter engrapgræs. Tilført 85 kg N i handelsgødning.
	Smuggler hvede. Den eneste 2.års hvede jeg har. Den holder sig nogenlunde oprejst. Sorten smuggler klarer sig betydeligt bedre end Solist. Solist er også kendetegnet ved at være blødstrået, og var det ikke for vore åndssvage pesticidhandlingsplaner i DK så var den også vækstreguleret. Apropos vækstregulering: Daværende miljøminister Lone Dybkjær satte en skræk i livet på mange og startede en pressekampagne imod stråforkortere på grund af en mistanke om indvirkning op reproduktionsevnen. Det blev undersøgt dengang, og man kunne ikke finde belæg for påstanden. Men stadig ønskede mad det ikke anvendt. Man forbød derefter vækstregulering af brødhvede dyrket i Danmark, og begyndte i stedet at importere brødhvede fra Tyskland, som i stedet var stråforkortet 2-3 gange! Dansk logik når det er bedst! Det lille stammefolk i nord får nogle rigtigt gode ideer! Nu for nylig, sådan cirka 20-25 år forsinket, er endnu et forkningsprojekt afsluttet, og man kan konstatere, at der ikke er nogle bivirkninger at registrere! Tak for det, men nu er løbet ligesom kørt. Min hvede ligger ned, og Lone Dybkjær nyder sin ministerpension og hygger sig iøvrigt nede i EU parlamentet med en hyggestilling der. Hende har det ikke kostet noget.
	Her en hvedemark som er helt nede. Det er kun sprøjtesporene som står op endnu. Og den har ikke løftet sig overhovedet. Den 5.juli ligger den stadig som tromlet. Ca. halvdelen af mit hvedeareal ar hårdt ramt. Dvs. 60-70% af dette areal ligger ned som her. Hvordan det vil påvirke udbytte, afmodning, tusindkornvægt og høstkapacitet må tiden vise, men ingen af disse faktorer påvirkes positivt af tilstanden.

	Den 5.juli: De seneste dage har der været travlt med at tømme lagrene for hvede. Sugetrykblæseren flytter det ud i vogn, som aftippes og herefter fyldes buffersiloer. Herfra læsses lastbilerne.

	Et udløb monteret på redleren til toppen af stålsiloen, har gjort det muligt at læsse lastbiler udendørs fra de eksisterende buffersiloer inde i hallen. Tidligere tiders gamle vognmandsilo er blevet for lille, idet den kun kan læsse de almindelige lastbiler medhænger, som ikke er så høje. Nu kan de store stættevogne læsses på denne måde. Og er det indholdet i stålsiloen, så læsses det naturligvis med tømmesneglen i bunden af denne. Når siloen i fremtiden er tømt for indholdet, så kan afgrøder fra plantørrerierne flyttes derud, og så kan den igen benyttes til læsning af biler med 60 tons/time.
	Her 8 dage efter uvejret ligger hveden stadig ned. Det vil den fortsat gøre indtil høst. Og i dag har vi yderligere fået 16 mm.
	Den 10.august
Denne dag gik det rigtig dårligt. Der var meget høj luftfugtighed og manglede sol og vind. Men næste dag passerede maskinen 40 tons/time i vårbyg.	I år prøves noget helt nyt! Sammen med Ervin Vallebo i Tyvelse har jeg købt en New Holland CR 9080 mejetærsker. Dette nye samarbejde kom på plads, fordi han stod for udskiftning af en 10 år Claas Lexion 420 og min TX36 havde efterhånden kørt 15 år. Der er meget fornuft i at købe en enkelt maskine, som kan høste det samme som disse to maskiner tilsammen. Og pludselig har vi altid rigeligt med kornvogne og kun en chauffør på maskinen. Jeg oplevede forleden noget, som jeg aldrig i mit liv tidligere havde prøvet: en høstdag, hvor jeg kunne lave andre ting, end at være låst på mejetærskeren. Lige siden jeg var helt lille, har godt vejr og høst altid være lig med kornkørsel eller styring af en mejetærsker! Det var mærkeligt. Men også rigtig dejligt. Den anden chauffør på maskine, Morten, kunne i søndags holde fri og deltage i et arrangement sammen med sin familie. Det var også nyt for ham! Det er også underligt, at der ikke bliver høstet på ens eget areal når solen står højt, men det tager jeg overraskende roligt. Jeg stoler på maskinen og vi er faktisk godt med. Vi mangler ialt ca. 170 ha ud af ialt ca. 560 ha. Og nu har vi fået taget det vanskeligste med lejesæd og det lette arbejde med de opretstående marker resterer.
Med varifeed skærebordet er det en fornøjelse at høste raps - uanset om der er lejesæd eller ikke!	Maskinen har en fantastisk snitter. 3500 rpm/min og enkelte specialknive der giver mere luft, betyder at den spreder perfekt i alle 30 fods bredde. Faktisk kan den om aftenen godt smide det ind i det uhøstede, så man skal justere spredepladerne. Avnesprederen smider faktisk også materialet ud i fuld skårbredde! Varifeed skærebordet kan trinløst og under kørsel i skåret flytte kniven 50 cm frem! Det er perfekt i raps og når man kører i opretstående hvede eller lejesæd der komer frontalt ind i skærbordet. Jeg er meget imponeret over skånsomheden. Man skal virkelig lede efter knækkede kerner i materialet. Stenfælden er imponerende: Indføringen med elektroniske sensorer registrerer sten, og åbner bunden af indføringen og smider stenen ud på jorden! Herefter skal man hæve skærbordet for at klappe lemme op igen. Man kan stille følsomheden, men vi tager ingen chancer. Vi vil heller have nogle stop end en skade. Den reagerer endda på småsten, hvis der kommer jord ind i maskinen.
	Her ses en hvedemark. I midten står en markørstok. Til venstre er det Smuggler hvede. Til højre er det sorten Solist. Til høst lå marken til højre i maks. 10 cm højde.Til venstre stod det fint op! Og det var ikke bare lejesæd. Det var som TROMLET !! Det var helt tæt på jorden og kunne kun høstes når man kom diagonalt på stråretningen. Udbyttet i Solisthveden er en katastrofe! Kerneudviklingen i aks der har ligget helt nede på jorden i 5 uger koster TKV. Udbytte ligger mange steder helt nede på 60-70 hkg/ha. Det er utroligt at tænke på, at en så enkelt beslutning som et sortsvalg sidste år, har betydet et tab for mig på over 100.000 kr i forhold til at jeg havde sået Smuggler i det hele!! Jeg mangler nu det meste af de gode hvedemarker. Men i noget af det opretstående, har udbyttet været rigtig godt. Vårbyggen giver gode udbytter. Jeg mangler cirka 37 ha endnu. Proteinindhold og sortering kendes ikke endnu.
	Nej, det er ikke en scene fra Alfred Hitchkocks "Fuglene"............. Stubharvning med Lemken Thorit harven. Efter blot en enkelt omgang er der tusindvis af måger ankommet. Imponerende. Og selv om de snupper nogle af "mine" regnorme, så er det et herligt bevis på liv i jorden og masser af regnorme.

September er slut!

Her ved starten på oktober må det vist være på tide med nyt herfra.

Den 29.august 2007: endelig er høsten overstået!	Nu virker det som om det er meget, meget lang tid siden, men det er jo kun lidt over en måned siden! At vi endelig var færdige med en af de mest vanskelige høstsæsoner, som jeg har oplevet. Vi endte med at tage det sidste skår syd for Slagelse hos min svoger Svend Ove. Og han lavede en fest ud af det i form af udbragt champagne i marken. Herligt! Fra venstre side ses Morten (chauffør og ansat hos Ervin), Ervin Vallebo (medejer og indpisker) og undertegnede (chauffør og medejer). En høst under ekstremt våde betingelser og hvor størstedelen af både hvede og vårbyg lå tæt på jorden. Det gjorde det umuligt at udnytte potentialet i den nye maskine og det store skærebord. Heldigvis kan vi notere os, at vi ikke kørte fast en eneste gang (men det var tæt på flere gange!) og at vi ikke fik en eneste sten op i de ædlere dele af maskinen. Den elektroniske stensikring i indføringen har bare virket! Men det har kostet dyrt i bukkede knivblade, -fingre og akshævere. Samarbejdet har fungeret rigtig godt. Ikke mindst socialt. Og hvis et nyt samarbejde kunne fungere i denne høst, så må det vist sige at være afprøvet!
	Airseederen efter endt arbejde. En maskine jeg er rigtig glad for. Hvorfor gøre det hele mere kompliceret, end det behøver at være! Enkel, overskuelig og letbetjent.
	Det er primært til brug ved sprøjtning af glyphosat i stubharvede arealer at jeg har anskaffet en TeeJet GPS Centerliner. Men det er også en god support ved såningen. Ofte kan man ikke se markørsporet på grund af modlys ved solnedgang eller i mørk jord, og her er det en stor hjælp. Men også ved kørsel om natten er det rigtig godt. Selvom det ikke er højpræcisions GPS, så virker nøjagtigheden alligevel rimelig. De 10 cm. den reagerer på ved afvigelse fra ideallinien virker relevant i forhold til markørsporet.
	Hveden er nu ved at fremspire. Jeg har med vilje ikke ønsket at så tidligt. Talrige forsøg kan faktisk afvise at det skulle være godt for udbyttet at så tidligt. Så jeg er slet ikke tilhænger af såning først i september. Faktisk havde jeg besluttet ikke at så noget før den 18.september, men jeg kom til at starte den 15. Fremspiringen tager længere tid i år på grund af de lave jordtemperaturer. Og da der er sneglerisiko, vil jeg gerne anbringe kernerne i en god dybde. En tandsåmaskine som Airseederen kan lægge kernerne lige netop i den dybde, som man ønsker. Og netop derfor tager det lidt længere tid for fremspiring.
	Området på billedet her er sået med en hastighed på 15-16 km/t. Og det er lige noget, der passer til mit temperament.
	Der er forskel på hvor godt firmerne bejdser deres dyre hvedesåsæd. Her er sidste sæk Ambition fra det ene firma forrest i maskinen, imens jeg er ved at påfylde den første sæk Ambition fra et andet firma. Farveforskellen er slående!
	Jeg såede først vinterrapsen den 28-30.august da vi var ved at være færdige med høstarbejdet. Så skulle traktorerne ikke bruges til kornkørsel og jorden var efterhånden tilpas tør til at der kunne nedfældes gylle inden såningen. Dette sene tidspunkt er ikke optimalt for udviklingen. Det er tydeligt, at marker etableret omkring 20.august er langt bedre i væksten. Men nu begynder der at ske noget mere i væksten, og det bliver spændende at se, hvornår kulden rammer os og væksten aftager. Jeg har faktisk ikke set snegle i markerne. Kun ude langs skelkanter har sneglene angrebet. Andre steder er hele marker ryddet totalt for rapsplanter.

Service på mejetærskeren den i den sidste uge af oktober

20071026-CR9080-1.jpg (69953 bytes)

Så var det tid til at få efterset mejetærskeren, så den står klar til næste høst.

Her er Morten og Thomas ved at skifte dele i skærbordet.

Den våde høst og masser af lejesæd var hårdt for kniv, knivfingre og akshævere, og masser måtte skiftes undervejs. Men som tidligere næst, har vi ikke haft fremmedlegemer inde i de ædle dele, og det er betryggende at vide. Den elektroniske stensensor har gjort sit arbejde og fungeret efter hensigten.

20071026-CR9080-2.jpg (57990 bytes)

Af skader og stop i sæsonen oplevede vi at hovedremmen knækkede. Tilsyneladende har New Holland ikke helt styr på dette punkt, og det kan undre, eftersom maskinen efterhånden har været nogle år på markedet.

Den knækkede tTilsyneladende uden nogen speciel grund. Maskinen var ikke hårdt belastet på tidspunktet, hvor den knækkede, og den høstede vårbyg.

Efterfølgende kunne man finde en masse trevler, som tydede på, at remmen havde været fejlbehæftet og var flosset op med brud til følge.

Når remmen knækker, så sker der desværre også en række følgeuheld. Holderen til en remskive blev slået skæv, og en anden rem blev afsporet. Det lykkedes tilsyneladende ikke helt at rette holderen op, og det er formentlig årsagen til at hovedremmen knækkede igen noget tid senere!!

Og ved dette brud, ramte remmen en bundplade i korntanken. Derfor måtte den udskiftes ved service.

Alt sammen er dækket af garantien, men det burde alligevel ikke kunne forekomme.

Og så er der bare at håbe, at maskinen kommer til at høste i rigtig godt sommervejr til næste år.

Alt er bare nemmere i et godt høstvej. Kapaciteten stiger og arbejdet går bare mange gange lettere.

Sommeren 2006 druknede for den sidste dels vedkommende i regn, og hele høsten 2007 var regnfuld og den værste i mange år. Forhåbentlig er det ikke det klima vi skal have i fremtiden som "standardsommer"!

Efterafgrøder

	Efterafgrøder såsom sennep og olieræddike har en lang række fordele: Opsamling af kvælstof Opbygning af organisk materiale i jorden Forbedring af jordstrukturen Flot i landskabet Blomstrer i oktober, november og december Godt for vildtet
	Alle arealer, der skal tilsås med forårsafgrøder, burde være dækket af efterafgrøder. Ingen arealer skulle således ligge uden bevoksning vinteren over. Der burde ydes et tilskud på minimum 400 kr/ha til etablering af efterafgrøder. I Tyskland og Sverige betales der 6-800 kr/ha til de landbrug, der etablerer efterafgrøder. Her i Danmark er det lopligtigt med minimum 6% - uden kompensation! Landmanden må afholde alle udgifter. Er det rimelige vilkår i et EU samarbejde? En konsekvent anvendelse af efterafgrøder på alle arealer uden afgrøder vinteren over, ville reducere mængden af nitrat, der er i risiko for udvaskning fra ubevoksede arealer. Dermed ville det efter min opfattelse være let at opfylde et nyt vandrammedirektiv. Til gengæld skal al tale om kvælstofafgifter forstumme! Undersøgelser viser, at efterafgrøder har et meget dybere og vidtgående rodnet, end man hidtil har antaget. Det medfører, at efterafgrøderne opfanger mere kvælstof, end modelberegninger har påvist i gamle forudsætninger til tidligere vandmiljøplaner.
	Den 11.november var det perfekt vejr for at sprøjte glyphosat i efterafgrøden med 1 liter Roundup 3000 /ha og vinklede Teejet Twin dyser med 140 l vand/ha. På grund af de lave temperaturer varer det meget længe, inden der ses en virkning, fordi væksten stort set er aftaget helt. Først ca. 1 måned efter, er spildhveden i bunden gulligt, men sennepplanterne står stadig op.
	Bunden af marken den 11. november. Her er meget spildhvede, men påfaldende lidt græsukrudt. Jeg kan konstatere, at en meget positiv trend fortsætter, hvor mængden af ukrudt og herunder også græsukrudt, falder år for år. Frøpuljen i den øverste jordprofil udtyndes år for år. I dette efterår har jeg ladet nogle sprøjtespor stå ubehandlet i vinterhvede efter vinterraps, og der er næsten ingen forskel på ubehandlet og behandlet! Her kunne jeg have kørt med en endnu lavere dosering. Men hvem kunne vide det på forhånd?
	Her ses efterafgrøden den første uge i december. Den organiske masse er stadig relativt upåvirket, og dermed også de næringsstoffer, den har opsamlet og opbygget plantemassen med. Så længe afgrøden står uberørt, er der således ingen risiko for at miste noget kvælstof fra planterne. Jo længere vintereren skrider frem, desto lavere temperaturer, og dermed også mindre mineralisering. Til foråret vil marken være helt bar at se på. En eller flere frostperioder vil få afgrøden til at nedbrydes helt, og når det bliver tid til at forberede såbed (forhåbentlig tidligt i marts), så vil enhver harve kunne køre i det uden at det vil slæbe. Den vil blive harvet en enkelt gang med Lemken Thorit harven. Og i de fleste tilfælde kan en ganske almindelig såmaskine med slæbeskær også så i det opharvede såbed.
	Stadig ikke ret meget gulfarvning her den 4.december.