Denne side indeholder "Netop nu"  for 2008

Se tidligere år: 1997, 1998 og 1999    2000, 2001 og 2004  2005   2006   2007

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. Januar 2008 - lidt vinter et par dage .....

		5. Januar 2008 - lidt vinter et par dage ..... Når det fryser nogle få grader og samtidig stormer vildt fra øst, så har vi et "vindchill" niveau, som svarer til 15 graders stille frost, og straks reagerer afgrøderne på det ved at bladene trækker sig sammen for at beskytte imod cellesprængninger. Her ses hveden stå og skutte sig i kulden.
		Efterafgrøden Sennep blev sprøjtet midt i november, og nu kan man se virkningen af glyphosaten. Spildplanterne er gule og sennepsplanterne ligeså. Bladmassen svinder ind nu frosten er til stede. Til foråret har jeg besluttet at lave nogle storpaceller med forskellige jordbearbejdninger forud for såning af vårbyg: 1. Direkte såning 2. Kompaktdisc harvet i 5-7 cm 3. Lemken Thorit, 80 mm bred spids i 6-8 cm dybde 4. Lemken Thorit, 80 mm bred spids i 15-17 cm dybde Jeg fornemmer, at i takt med at jordstrukturen forbedres, kan jeg formindske bearbejdningsdybden mere og mere. Allerede nu mener jeg, hvis ikke det var på grund af snegle og spildfrø, at direkte såning af hvede efter vinterraps ville give fuldt udbytte. Stille og roligt bevæger jeg mig i retning af mere overfladisk bearbejdning. Jeg forstår ikke de landbrug, som mener at dieselolie er så billig, at de vil harve i 30 cm dybde! De fleste forsøg (selvom de oftest er elendigt udført med forkert teknik) viser at 10 cm bearbejdningsdybde oftest er det mest optimale.
		Vinterrapsen i frostvejret. At her overhovedet er vinterraps er i sig selv rimeligt overraskende. Hveden lå fuldstændig fladt ved høst ( og her var det de fleste steder kun 5-6 cm højde!) og derfor var der meget stængelmateriale tilbage på jordoverfladen. Alligevel kunne vi stubharve og få halmen fordelt nogenlunde, og i dag har regnorme og omsætning fjernet resterne. Derfor er der nogle steder huller i plantebestanden. Paradoksalt nok har vi nu fået en mejetærsker der kan snitte og sprede halmen perfekt, men så har vi lejesæd i stedet for, som efterlader lange stængeler! (Spørg mig lige om mit BI stiger i 2008 ! Der bliver brugt CCC og Moddus fra en side af ! Så kan alle miljøflippere og kloge bedrevidende argumentere lige så meget de vil. Det er en forsikring svarende til "Hvem vil undlade brandforsikring af deres hus?").
		Rapsplanter tættere på. Tilpas højde og rodudvikling.

Marts måned med forårstegn, gødningskørsel og vinter til sidst i måneden!
	Foto fra den 5.marts. Rapsen er i god vækst og der er en rigtig god jordstruktur de fleste steder. Det er ellers meget relevant at frygte skader i jordstrukturen på grund kørsel og de våde høstbetingelser sidste år samt den manglende vinterfrost.
	Fuld aktivitet i jordens store dybdeborende regnorme.
	18.marts. Gødning til en af de dårligste hvedemarker. Årsagen er at den blev sået under meget våde betingelser, og det har præget den hele efteråret og vinter.
	Skønt at mærke solen og at foråret er på vej!
	Men så! De vinterrapsmarker, som skulle have gylle i foråret, fik det udbragt onsdag morgen lige inden påske. Jorden var frossen og betingelserne perfekte. De lave temperaturer betyder også lav fordampning. Men billedet her et par dage senere fra den 23.marts viser en raps der hænger noget med bladene efter nattefrost omkring -5 grader. Hvilken betydning det vil få bliver spændende at følge.

1. April: så er det forår igen!
	I år vil jeg sammenligne effekten af gylle til vinterrapsen om foråret med handelsgødnig. Derfor er det kun ca. halvdelen der tilføres husdyrgødning. Handelsgødningsdelen fik det sidste Nitrostar N28 S i dag. Derudover mangler tilførsel af 8-11-20 S. Der er ikke nogen akut mangel på fosfor og kalium, fordi der blev nedfældet gylle inden såning i august.
	Rapsen knopper ser noget blå ud som følge af frostdagene. Men jeg tror ikke det får nogen betydning. Bladene er visse steder svedet gule af frosten. Især i kanterne af markerne, hvor frosten har ramt hårdere i vinden.
	Rødderne er godt udviklede, jordstrukturen god og der dannes masser af fine nye, hvide siderødder.
Den 1.april: forår, lune temperaturer, klar blå himmel og vækst!	Ufatteligt at det så således ud for mindre end en uge siden !

6. April - sol og forårsvejr
	Nu er der kommet farver i landskabet. De svedne blade på afgrøderne er erstattet af ny vækst og på træerne er knopperne klar.
	Vinterhvede Ambition efter vinterraps. Væksten foregår meget hurtigt lige nu, og sorten virker meget vital i sin udvikling.
	Ukrudtsbekæmpelsen med 0,025 l DFF + 80 gr Atlantis + 0,5 l Boxer den 9/10 hr virket rigtig godt. Denne mark er stort set fri for ukrudt lige nu. Det bliver spændende at se, om der spirer nyt frem i takt med at varmen og soltimerne breder sig.
	Planterne har busket sig meget flot. Det er en fornøjelse at se, især fordi at hveden sidste år var meget tynd på grund af få og svage sideskud. I år ser det ud til at vi kan få et mere normalt antal aks/m2.
	Rapsen gror i et meget højt tempo. Sorten Lioness tager det mere roligt end mange andre sorter. Den breder sig mere og løber ikke så kraftig i vejret med hovedskuddet. Der er rigtig mange sideskud. Det er også i sideskuddene at glimmerbøsserne kan findes. Jeg skal lede meget efter dem. Der er ingen i topskuddet, men i de små sideskud kan man finde en bille pr. 3-5 planter. Så endnu er det ikke relevant at foretage en kemæmpelse.

10. April - stadig ikke varme og rigtigt forår!

Endnu er der ingen betydende angreb af glimmerbøsser i vinterrapsen her. Kulden fortsætter med at dæmpe indvandringen. Dagstemperaturerne kommer ikke rigtigt over 10 grader, og temperaturen er omkring eller under nul grader hver nat. <<< Sådan ser de ud set en del tættere på, end normalt. Mit nye kamera kan virkelig zoome ind på tingene!   Desværre er der heller ikke varme og tørring i luften, og nu loves der igen nedbør i weeenden. Datoen bevæger sig stille og roligt fremad, og når vejret endelig på et tidspunkt bliver bedre, bliver det samtidig også sværere at afvente og have is i maven til det gode såbed.

Den 16. april: endelig i gang med såarbejdet!
	Optørringen af de arealer der skal tilsås foregik meget langsom. Vi manglede dage med vind og sol, som virkelig kunne sætte skub i tingene. Men til gengæld kunne disse dage uden vind benyttes til en masse sprøjtninger i hvedemarkerne. Og selvom temperaturerne ikke var lige høje nok, valgte jeg at gennemføre den første del af vækstreguleringen af hveden fordi udviklingsstadiet er til stede nu, og solindstrålingen også har været god. Desuden tilførtes en masse gode ting for planterne, som (næsten) alle konsulenter siger ikke giver merudbytte.
	Først den 15. april kunne vi med god samvittighed påbegynde jordbearbejdning. Her ses en ny HE-VA Disc-roller i funktion. Den er primært indkøbt til overfladisk jordbearbejdning lige efter mejetærskeren. Det har været nødvendigt at optimere denne arbejdsproces, fordi vi hvert år kom bagefter med den meget vigtige harvning, som skal få spildkorn og ukrudt til at spire. Men også til fremstilling af såbed er den egnet i nogle situationer. Der hvor der ikke er nedfældet gylle og dermed risiko for trykskader, er det nok at bruge den i 7-8 cm dybde. Med den meget høje kapacitet bliver der nu ingen undskyldninger for ikke at nå det længere. Denne mark på 13 ha blev bearbejdet på tre timer og var således klar til såning. Video
	Maskinstationen som nedfælder gylle satte ekstra skub på opgaven i form af en nedfælder ekstra. Det gik rigtig stærkt. Ned fældningen skete på rå ubearbejdet jord. Her ses kørsel i den gamle efterafgrøde af sennep. Sporen er meget minimale, men jeg kan absolut ikke lide at se på det, for jeg ved, hvor tunge de er! Men timingen var perfekt. Da de næsten var færdige begyndte det at regne, og der kom 6,5 mm natten imellem 16. og 17. april. Foruden nedfældningen, som giver minimal fordampning af kvælstof, så er nedbør lige efter yderligere med til at sikre virkningen til det optimale. Video
	Det er altid (for) spændende senere at se, hvorvidt der kommer spor i vårbyggen eller ej! Har vi kørt for tidligt vil det afsløres. Men det er fascinerende, hvor lidt lugtgener det medfører.
	Men den 16.april endte som sagt med regn. Her ses solnedgangen inden jeg tager den sidste omgang med Airseederen.

23. april - færdig med såningen
Rester af sennepsplanterne i det tilsåede	Onsdag aften nåede jeg tilsåningen af den sidste mark i dette forår. Det har været en redning, at vi fik det flotte forårsvejr til sidst. Jorden har været meget vanskelig af håndtere i dette forår. Den manglende frost og ordentlig vinter betyder, at jorden ikke bliver så porøs, som man kunne ønske. Vi har måttet tilpasse bearbejdningen til forholdene i de enkelte marker og endda områder. Bearbejdningen har således kostet mere, end normalt. Dieselforbruget kan opgøres således (inklusiv vejtransport). Harvning: 10,9 l /ha Såning: 6,9 l/ha Dermed udgør det samlede dieselforbrug til jordbearbejdning og såning  25,8 l/ha.
	Jeg har i afsnittet for 2007 fulgt en mark med sennep som efterafgrøde. Her ses billeder på slutningen, hvor det nedlægges med kompaktdisk og der er tilsået. Der er nu anlagt et forsøg, som er blevet lidt mindre omfangsrigt end planlagt. Der er tre varianter af jordbearbejdning: direkte såning, kompaktdisc i 7-8 cm og Lemken Thorit harve i 15 cm.
	Vinterrapsen er meget længe om at komme i blomst. Nu har den stået i knop i snart en måned! Jeg undrer mig over de blå knopper. Men det må ret sikkert udelukkes at være mangelsymptomer, da rapsen har været godt forsynet med diverse næringsstoffer. Jeg formoder, at det er en reaktion på frosten i marts, og at Lioness tilsyneladende har reageret sådan på dette vejr. Det underbygges af den kendsgerning, at jeg kan finde andre rapssorter som enkeltstående planter i marken (fremmed sort i frøet eller gammel spildraps) som er længere fremme i blomst, og som ikke har denne misfarvning.

4.maj - vårbyggen fremspirer
	Vårbyggen står i år mere i rækker, der ligner resultatet fra en almindelig såmaskine. Årsagen er en lille modifikation af airseederens såenhed. Tidligere har jeg oplevet, at nogle kerner blev for dybt sået. Det skyldtes at nogle kerner kunne lande i den dybe rille, som spidsen af PPF skæret laver midt under rækken. Ved høje hastigheder når rillen ikke at lukke inden kernerne lander. Derfor har jeg efter et tip fra Agrovo svejset nogle små plader på lige under udløbet, således at kernerne kun kan komme ud til siden. Derfor er det ikke så karakteristisk båndsået længere.
	Jeg har sået ret dybt i år. Mellem 4 og 5 cm. Det kan efter min mening godt betyde en ringere buskning, men jeg ville imødegå en forårstørke, som vi ofte oplever her på egnen. Dybere såning giver et bedre udgangspunkt for rodnettet og vandforsyning. Efterhånden mener jeg at kunne konstatere, at vejret bevæger sig i nogle cykler med den samme vejrtype i længere perioder end tidligere. Og det er ret typisk, at vi først skal opleve skyet, koldt vejr med regnbyger i rigtig lang tid, som forhindrer såning, hvorefter det bliver fulgt op af en rigtig lang periode med sol og tørke. Og det ser ud til at det bliver en kendsgerning lige nu! Hele næste uge står vejrmeldingen på sol og ingen regn. Vi har kun fået 5 mm. regn efter såning, imens mange andre egne har fået 15-30 mm nedbør.
	Hveden udvikler sig hurtigt lige nu. Endnu er her ingen svampeangreb, og derfor medtages der ikke nogle svampemidler i de kørsler der udføres lige nu.

15.maj - vinterrapsen svampebehandlet
	Den 15. maj er vinterrapsen stadig i blomst, men stadiet for fuld blomstring er passeret. Selvom det er tørt vejr er den netop behandlet med 0,4 Cantus + 0,15 Karate. På grund af tildelingen af karate skulle der køres om natten. Video
	Jeg vidste det godt i efteråret, men nu kan det virkelig ses: spildkorn af vårbyg i hveden! Utroligt at det kan overleve vinteren så godt. Årsagen er tre faktorer. Dels sidste års kraftige lejesæd, hvor der blev afklippet rigtig mange aks som blev liggende på jorden og det våde høstvejr, som betød mere spild på grund af den fugtige halm. Men en anden årsag er også et svigt i en grundregel for reduceret jordbearbejdning: harvning hurtigt efter høst. Travlhed med høst og korntørring betød, at der flere steder gik der rigtig lang tid inden der blev harvet. Og det betyder utroligt meget. Hvis vi havde været hurtige senest 24 timer efter høst, havde vi fået det til at spire inden såning. Men der gik alt for lang tid. Og jeg må indrømme, at jeg troede, at det fugtige vejr ville få det til at spire alligevel. Men jeg blev meget overrasket, da jeg 4 uger senere stadig kunne finde halve og hele aks, som lå uspiret i små halmlommer!
	Íngen regn er faldet, siden vi fik 5 mm den 1. maj, og forinden var der kun faldet små mængder i april måned. Og siden har det være sol og varmt. Og typisk for årstiden, så går det ofte uden om Midtsjælland. Som det ses her på radaren 17.maj om eftermiddagen, falder der regn på Lolland-Falster, og det bevæger sig imod NØ. Lige nu er der uhyggeligt tørt i jorden på hvedemarkerne. En hvedemark, som fik den sidste gødning i form af gylle den 30.april, og som allerede på det tidspunkt sultede, ser nu meget tynd og elendig ud. Det er helt tydeligt, at der skal færdiggødskes meget tidligere i år med den slags forårstørke, som opleves lige nu. De hvedemarker, som har fået handelsgødning meget tidligere, har en meget bedre kulør og udvikling. Vårbygarealerne har ingen vandmangel nu, fordi forbruget er meget mindre i denne afgrøde.

26.maj - vårbyggen i tørke - endelig regn!
	Jeg fik som tidligere nævnt sået vårbyggen lidt rigeligt dybt. Det kan være en fordel med de tørkeforhold, men jeg frygtede det ville påvirke buskningen negativt. Men det er ikke gået således. Der er kommet mange sideskud. På billedet ses en plante med god plads omkring sig, og det er fantastisk at se de mange sideskud.
	Her ses et tydeligt eksempel på regnormegangenes betydning. På billedet ses et meget stort bundt rødder, som i fællessskab bruger gangen til at finde en nem vej ned til vandet!
	Normalt er meget vand i jorden identisk med koldere jord og ulemper for vårbyg. Men i et forår som dette, hvor der ikke kommer regn af betydning, kan det netop være en fordel. Da jeg den 25.maj gravede i jorden i de direkte såede parceller, så var den stadig fugtig! Det var meget tydeligt, at her var der rigeligt vand til rådighed endnu. Man må sige, at tørken kan bare komme an i disse parceller.
	Her ses en direkte sået parcel. Tørken har vist, hvor meget mere vand der rummes i jorden i denne situation. Fremspiringen har været dårligere i det direkte sået, fordi jeg først bagefter indså, at man kan ikke bare køre lige igennem parcellerne, fordi såmaskinen bærer mere opppe i det uharvede! Derfor hæves sådybden! Det betød, at der lå ret mange kerner frit og mange var ikke ret godt dækket. Men selvom disse parceller har haft disse odds imod sig, så står de nu ret godt. Og hvis nu tørken havde fortsat i 2-3 uger endnu, så er jeg ikke i tvivl om hvilken etableringsmetode, der ville være bedst!
	Så fik vi regn! Planteinfo havde ret med deres regnsimulator på nettet, men TV2 fejlede aldeles i vejrmeldingen søndag aften. Den påstod, at det kun var de allersydligste egne af Lolland-Falster der ville få regn, og så skulle det bevæge sig imod øst til Bornholm. Det gik helt anderledes! Vi havde regn hele dagen. Stille og roligt så jorden og regnormegangene hurtigt kunne akkumulere det, så det ikke fordamper!

9.juni - stadig tørke!
	Så er Danmark rødt (i mere end en forstand!). Som det ses på DMI's tørkeindeks, er tørken nu landsdækkende men med variationer. Jordens vandkapacitet er nu ved at være udtømt og nedbørsunderskuddet er omkring 200 mm. Kun afgrøder med rødder helt i dybden, kan endnu hive vand op. Mange taler om tørken i 1992, og sammenligner. Jeg kan slet ikke genkende skadevirkningerne endnu. Dengang startede tørken senere, så vidt jeg husker omkring den 5.maj. Men den varede også det meste af juni med og vist nok ind i juli. Det var langt værre, end det niveau vi er ved lige nu, for det er ved kernefyldning der virkelig skal bruges meget vand. Det kom der ikke den gang, og udbytterne her var katastrofale. Udbyttet var ½ til 2/3 af normalen. Først hvis det fortsætter uden regn, vil vi her kunne havne i en situation som dengang. Det sker forhåbentlig ikke, for i denne uge loves nedbør, omend i ganske små mængder. Det er ikke kun i Danmark at tørken sætter sit præg på afgrøderne. Prøv bare at se billederne på dette link til en privat planteavlskonsulents side i Tyskland. Her ses hvedemarker på lettere jord, der ser ud som om de har fået roundup. Kun 12 mm regn i maj og intet i juni har de fået. http://www.agrarservice.de/blog/ Var der nogle kloge hoveder der har haft travlt med at sige, at kornpriserne igen vil falde tilbage i pris? Der er et ordsprog der siger "Sælg ikke skindet før bjørnen er skudt" - De "høstprognoser" der blev fremsat for en måned siden var baseret på at der var tilsået - og ikke høstet! Der er altid afgrøder i nogle områder et eller andet sted, som klimaet vil påvirke negativt.
	Vårbyggen Tipple tager det stadig roligt med skridningen Tidligere i plovens tid, var der altid skoldpletter på denne lokalitet ved landevejen midt i billedet i tørre år. Det ville typisk være svedet helt af på forhøjningen i baggrunden, men nu er der slet ingen forskel i forhold til resten af marken. Det er en sandet plet, og det er nu ganske tydeligt for mig, hvor store forandringerne er efter mange år med reduceret jordbearbejdning.
Billedet her viser hvor meget fugtighed der var i jorden blot 10 cm nede den 4.6 i de upløjede parceller. Der er tydeligvis mere vand tilgængeligt, end i de parceller, hvor der er harvet.	Det overraskede mig, hvor fugtig jorden var, selvom vi befinder os i en ekstrem tørkesituation. Som det ses, var det faktisk muligt at trykke jorden sammen til en kugle!
Buskningen er god, og på billedet fra den 4.6 er der endnu ingen lus. De er imidlertid ankommet i dag den 9.6.	Som det ses er formeringen i fuld gang, og i det varme vejr vil det formentlig eksplodere. Det passer så fint sammen med næste og sidste svampebekæmpelse at tilsætte lusemiddel.
	Hveden er nu mange steder i blomst. Det ser lidt sjovt ud, som den udarter sig i år. Akset kommer ikke helt så hurtigt fri, og afgrøden "totter" lidt. For første gang i rigtig mange år har jeg vækstreguleret hveden ud fra devisen "Aldrig mere en 27.juni!". Sidste år med 10 cm høj hvede til høst kostede rigtig meget i tab. Et kæmpe udbyttetab i Solist hveden, som kunne have været reddet, hvis der blot var brugt vækstregulering. Denne her hvede vil aldrig lægge sig ned! Den første behandling med 0,5 Trece (forstærket vikning af andre midler i blandingen) midt i april virkede overraskende kraftigt. Den blev så fulgt op omkring 5.maj med 0,3 Trece + 0,2 Moddus. Pesticidhandlingsplan eller ej! Jeg ved godt, at det måske aldrig sker igen, at vi får storm og kraftig regn i juni, men jeg har ikke lyst til at opleve frustrationen af et års arbejde i bogstaveligste forstand smidt på jorden en måned før høst. Det er fråds af ressourcer at miste en afgrøde på den måde, for det har jo kostet lige så meget energi, gødning, planteværn og CO2 at dyrke den, som en afgrøde der lykkes!
	60 cm hvede! Her ses højdeforskellen tydeligt i et ubehandlet område. Det er også tydeligt at konstatere, at de kortere planter afsætter kraftigere og længere aks, og desuden er planterne meget grønnere og sunde at se på. Stænglerne er naturligvis også tykkere. Farveforskellen må skyldes, at kvælstofkoncentrationen er højere i de korte planter, fordi den ikke skal bruges til at skabe en mængde overflødigt plantevæv og dermed fortyndes. Generelt er jeg meget tilfreds med hveden bortset fra den eneste mark, der fik gylle. Det blev først tildelt den 30/4 og allerede på det tidpunkt stod marken og sultede. Den havde fået 65 kg N/ha i N28-s den 11/3. Selv om der kom lidt regn om natten lige efter udbringning, har marken ikke kunnet kompensere. Den er meget tynd, og rigtig ringe i forhold til de øvrige marker.
Ubehandlet: højde = 84 cm	Behandlet: højde =60 cm                                              Her ses højdeforskellen igen:
Vinterrapsen begynder nu at fylde noget i toppen. Der er rart at konstatere, at der er praktisk taget slet ingen beskadigede skulper i år. Selv i kanten er de sunde og pæne, hvor man ellers de fleste år ser angreb af skulpegalmyg i form af gule eller opsprungne bælge. Svampeangreb er helt fraværende på nuværende tidspunkt. Om det skyldes vejret eller indsatsen er svært at vide, men det meget tørre klima har helt sikkert ikke været befordrende for knolbæger- og skulpesvamp.

Billedserie:  Udsigt fra toppen af stålsiloen 28.juni 2008

12.juli - modningen i gang
	Grafen til venstre viser, at den 21.6 nåede vandbalancen et underskud på -200 mm. her på min lokalitet. Bygerne er faldet meget forskelligt, og desværre er rigtig mange gået forbi her. Når byger kommer fra vest, så deles de meget ofte af opdriften fra de store skovområder og de tre søer omkring Sorø, som vi ligger lige i "læ" af. Ofte ses bygerne passere i nordlig retning uden en dråbe her. I uge 27&28 har vi her fået samlet 27 mm. nedbør, hvilket har blødt jorden op og sikret det vand, som afgrøderne skal bruge til den sidste del af modningsprocessen.
	Vårbyggen er nu meget gul i toppen. Det er ikke så tydeligt på billedet, men i den fjerneste ende af sprøjtesporet er der et mørkere område og lidt nærmere yderst til venstre endnu et. Det er de direkte såede parceller med vårbyg, hvor afgrøden har haft mere vand til rådighed og ikke har været så hårdt ramt af vandmangel, og derfor har mere gørn bladmasse. Jeg har ikke de helt store forventninger til vårbyggen i år. Antal aks er imellem 650 og 725/m2 og jeg er ikke imponeret af sorten Tipple  forhold til den gode gamle Power, som der er sået lidt af. Men det er svært at høste med øjnene, og det er i sidste ende kerneudvikling og dermed tusindkornsvægte, som er altafgørende. Hvis TKV er 47 i stedet for 42, betyder det 6 Hkg/ha i merudbytte ved 650 aks/m2 og 20 kerner/aks.
Hveden har generelt klaret sig rimeligt i tørken. Sygdomme har der ikke været meget af, og modningsprocessen som nu er i gang foregår naturligt og ikke fremskyndet af en bladvisning af septoria. Der er mange kerner per aks, men igen er det tusindkornvægten, som bliver afgørende for udbyttet.	En hvedemark, som på afstand ser rimelig ud, men den er meget tynd i store områder inde i marken. Den fik gylle alt for sent, og var kun startet op med N28 med S. Den havde et sultent præg fra midten af april, og fik først gylle den 30.4. Dermed har den sandsynligvis haft underskud af fosfor, og samtidig har gyllen virket for sent på grund af tørken.
Vinterrapsen er frisk i stænglerne. Knoldbægersvamp ses praktisk taget slet ikke. Er det virkningen af Cantus? Jeg læser, at nogle steder ses knoldbægersvamp i større omfang i ubehandlede marker på trods af at det ikke burde forekomme i en tør forsommer (igen). Jeg har et ubehandlet vindue, som jeg må se at komme ind at besigtige. Men rapsen modner og skiftet kulør i skulperne, og rigtig mange frø er nu mørke. Modningstidspunktet er meget normalt. Sidste år høstede vi raps den 25.7, og det bliver nok tæt på denne dato igen i år.

Den 1. august - høst
	Den 28.juli begyndte vi for alvor høst af vinterraps hos Ervin Vallebo. Om lørdagen var der henholdsvis 12,5 og 21% vand i to marker, men den kraftige vind og solen fik vandprocenten ned under 9% et par dage efter.
	Den 29.juli høstede vi et stykke mere, inden vi startede hos mig, og nappede alle 33 ha fra kl. 15 om eftermiddagen og aftenen. Se video fra om dagen Se video om aftenen
	Med den nye compaktdisc, Disc-roller, kan vi endelig nå at bearbejde jorden og indarbejde det snittede halm hurtigt efter mejetærskeren. Den har en stor kapacitet med 5 m arbejdsbredde og 15 km/t. Se video af kørsel i rapsstub
	Den 31.juli var en af mine hvedemarker moden, og med en vandprocent på 17% startede vi til middag. Marken var den absolut ringeste (omtalt 12.juli), og det var også derfor den var moden. De øvrige hvedemarker har stadig grønne knæ og kernerne er meget bløde. Anslået varer det 5-7 dage endnu, før hveden er moden.  Vårbyggens modning varer også minimum 5 dage med højt solskinsvejr endnu! Men her bringes en række fotos af høst i højt vejr. Lige noget for en ægte rotortærsker. Dagen efter høstede den et areal som lønarbejde, og her lå kapaciteten på >500 hkg/time.
	Lige efter mejetærskeren kom discrolleren .....

8. august : regn og ustabilt vejr i vejrudsigten
Så er alle analyser for rapsen kommet. Resultatet i Lioness vinterrapsen blev 4516 kg/ha. Rigtig tilfredsstillende i et år med ekstrem tørke.	Høsten har ligget stille siden 1. august. Jeg har kun høstet en enkelt mark med hvede den 31.juli. Resten var ikke modent endnu. Vårbyggen var heller ikke moden, og mange steder i lavninger var den direkte grøn i stænglerne. Nu er vi inde i en ustabil periode, hvor det er umuligt at høste. Men vi krydser fingre for i morgen, lørdag. Det er frustrerende. Vi troede det skulle blive en nem og tør høst i år, men nu ser det ud til at blive det tredie år i træk, hvor augustvejret skal drille. Mange steder er høsten rigtig langt fremme i de kystnære områder, men herinde omkring Sorø og Ringsted, er der ikke høstet ganske lidt vårbyg og hvede, og det er først nu det er modent på de fleste arealer.
	Den ene hvedemark vi fik høstet, er nu tilsået med sennep og frø fra en anden afgrøde i airseederen..... Så skal der ikke gøres mere i form af jordbearbejdning før næste forår.

13. september : høsten overstået og hvedesåning i gang
	Vi blev færdige 1.september. Et typisk billede for høsten 2008 her til venstre. Den var præget af utrolig mange afbrydelser med regn og alt for korte høstdage. Som så mange andre knoklede vi på den sidste weekend i august. Denne weekend bød på fantastisk høstvejr og vi kunne køre i lang tid ud på natten. DMI holdt i dagevis fast i prognosen: i løbet af mandagen kommer der regn fra vest...... Vi blev færdige med det sidste stykke hvede hos mig kl. 15.45 mandag d. 1. september. Og der kom ingen regn. Heller ikke de næste dage! Jeg ved godt det må være svært at være meteorolog, men jeg gad vide, om de egentlig er klar over, hvor stor betydning vejrmeldingerne har for hele landet i høsten. Det var nogle lange dage når man har folk i gang fra tidlig morgen til 3-4 stykker om natten, for dernæst at fortsætte den næste dag igen og lige så længe. Nogle gange priser man sig lykkelig for, at der ikke sker uheld og ulykker, for det er en kendsgerning, at opmærksomheden og sanserne svækkes under disse betingelser. Der er sommetider lidt for meget gang i den. En af dagene havde vi endda lejet en nabo ind til hjælp og der var ikke mindre end 6 kornvogne i gang! Jeg er glad for vi er to chauffører på mejetærskeren. Det er rart at kunne blive afløst ind imellem.
En af de stunder jeg helst vil huske høsten 2008 for: Fantastiske hvedeudbytter, fuld kapacitet og støv der driver kilometervis ud over sommerlandskabet i den stille aftendis ..... Den mark vi kørte i på billedet ovenover blev sået om natten på grund af en truende vejrmelding i september 2007. Færdig kl 6 morgen. Den blev høstet om aftenen/natten. Færdig ved 2 tiden. Og vinterrapsen der blev sået efter den, blev sået om natten fordi der blev lovet kraftig regn. Den startede 1 time inden jeg blev færdig med såningen kl 02.15. Hmmm.....	New Holland CR 9080 har kørt uden et stop. Der har været masser af motorkraft. Selv ved aftømning i hvede med 12-13 tons udbytte/ha, en ydelse på 550 hkg/time og snitteren tilkoblet har den klaret uden dyk i omdrejningerne. Ydelsen har i skåret og på de bedste timer på dagen passeret 60 t/time. Kornanlægget kunne ikke følge med og måtte styttes ved at nogle læs der blev tippet på gulvet. Den rolige rytme og lyd fra en ægte rotortærsker kommer man bare til at elske.....   video af kørsel i vårbyggen på en god dag
	Så er såningen af vinterhvede i gang. Her sås efter vårbyg, hvor halmen er snittet. Jordstrukturen er rigtig god og med tilpas fugtighed. Hastigheden er 16-18 km/t og dieselforbruget er 4 l/ha (helt eksakt 4,04 l/ha opmålt imellem to påfyldninger af såsæd hvor tanken blev fyldt til randen.) Vejret er superflot højt septembervejr! Video af såarbejdet Video af såning set fra regnormehøjde!
	Lemken Thorit harven bliver anvendt til opharvning. Arbejdsdybden er 10 cm. Den er monteret med 80 mm. spidser.

7.november 2008: Fantastisk god jordstruktur

Det er en fornøjelse at grave i jorden rundt omkring i markerne. Teori og realiteter kører helt i spænd: jordens indhold af organisk materiale vokser, regnormebestanden stortrives, og jordens struktur bliver bedre og bedre. Og samtidig sker det med en stadig aftagende intensitet i jordbehandlingen! Jeg mener, at jeg står overfor en situation, hvor jordbehandling til vårbyg kun består af en kompaktdiskharvning og etablering af efterafgrøde lige efter høst i 4-5 cm dybde med et dieselforbrug på 5 l/ha. Til foråret direkte såning i efterafgrøderesterne og et dieselforbrug på 5 l/ha. I foråret 2009 vil dette blive afprøvet i større skala. Se video af jordstruktur i en JB 6-7 ler med 15-17% lerindhold. Bemærk hvorledes jorden smuldrer når den droppes og de mange regnormegange.

28.12.2008 Milde vejrbetingelser
	Afgrøderne har det fint i det milde vejr. Buskningen i hveden har været fin. Væksten er meget flad og bladene har ikke strukket sig op som jeg kan iagttage i mange andre marker. Er det et udslag af dyrkningsmetoden, sådybde eller sort? I dette efterår har jeg forsøgt at placere kernerne ret øverligt. Dyb såning giver efter mine erfaringer ofte nogle svage planter, som har brugt en masse ressourcer på at nå overfladen i fremspiringen. På billedet herunder ses en hvedeplante der er opgravet den 24.november. Rodnettet er kraftigt og planten har busket sig fint. Også her er planten "flad" i vækstformen.
	Efterafgrøden er nu knækket helt sammen efter frosten. Senneps planterne, ukrudt og spildkorn er teknisk set døde. Marken blev behandlet med Roundup max den 29.november, men virkningen er ikke til at se endnu på grund af væksten stort set var stoppet. Ved at sprøjte så sent som muligt på året (en satsning i forhold til vejret og muligheden for at kunne køre) opnås en klar fordel: biomassen bevares meget længe, og derved sker der ingen nedbrydning, som kan mineralisere kvælstof. Hvis man harver eller pløjer efterafgrøden i oktober eller november, så mister man kvælstof. Selv ved de relativt lave temperaturer vi har i øjeblikket, arbejder mikroorganismerne, og omsætningen fra organisk kvælstof til uorganisk fortsætter. Derved bevarer man ikke mest muligt kvælstof til afgrøden i foråret.
	Kan der sås direkte i dette? Som oftest er svaret ja. Hvis det er en såmaskine med skiveskær er der ingen problemer. Med tandskær kan det slæbe omkring skærene, hvis ikke materialet skørner helt. Så hvis ikke der kommer en periode med rigtig frost, kan jeg godt forvente det bliver svært. Men en harvning med kompaktdisk kan helt sikkert gøre det muligt at så med tandskærsmaskinen. Det er planen at marken skal anlægges med forsøg i 20 m bredder, hvor der anvendes forskellige strategier til jordbearbejdning og N-niveau.
	Regnormene arbejder aktivt i jordoverfladen. Jorden er fyldt med gange og smuldrer rigtig fint.